Uge 7 - "Cake is not supposed to be hot"

Uge 7 har budt på hyggelig strandtur i internationalt selskab, fejring af Camillas fødselsdag og flere faglige udfordringer. I den seneste uge er vi blevet mere en smule bedre til at kommunikere på swahili med diverse tilhørende gestikulationer, da vi har måttet undvære tolke pga. sygdom og fravær. Dette gælder særligt de ambulante patienter og går ikke lige godt hver gang, men vi prøver. Onsdag var Camilla med ergoterapeuten, Amina, til Out Reach. Vi kørte sammen med Aminas assistent og en studerende til flere landsbyer ca. 45 minutter uden for Stone Town og behandlede børn med forskellige diagnoser, primært cerebral parese. Nogle af børnene var nu i en alder af 13 år blevet så tunge, at deres søskende ikke kunne bære dem den lange vej til hospitalet, og vejen til den lokale sundhedsklinik var derfor et overkommeligt alternativ for fortsat at få behandling. Der var i høj grad behov for fysioterapi såvel som ergoterapi. På afdelingerne har vi været udfordret fagligt ved både børn og voksne. Vi så en ung mand i 30’erne flere gange, som havde fascialis parese og flere neurologiske symptomer i benene og gangbesvær, som vi ikke kunne finde en diagnose på. Det viste sig, at manden havde Røde hunde. Han er i langsom bedring men langt fra rask stadigvæk. Vi har også på nuværende tidspunkt en lille pige i behandling med neurologiske udfald svarende til Parkinson og har efterspurgt en CT-scanning. Familien har ikke råd til at betale for den og må nu igennem hospitalets socialkontor og søge støtte til den. Vi konsulterede også med lægen, som behandler hende, da de ikke har taget højde for alle hendes neurologiske symptomer og dermed har fejldiagnosticeret hende. Vi har også været på tur med en kvindelig dansk læge, som vi har lært at kende hernede, vores svenske underbo, en dansk mand som arbejder med at udvikle det økologiske landbrug hernede og 2 arkitekstuderende fra Grækenland og Frankrig. Vi tog en bil ud til en smuk lokal strand og badede og sad og snakkede før vi vendte hjemad tidligt på aftenen. Torsdag fejrede vi Camillas fødselsdag i fysioterapiafdelingen. Camilla havde bestilt kage hos en dansk kvinde, som har en café i nærheden af hospitalet. Kagen fik blandede anmeldelser, blandt andet fordi den ikke var kold nok. Det var en hyggelig komsammen med både fødselsdagssang og taler. Fredag aften spiste vi med et par nye danske bekendtskaber, og restauranten, som havde fået nys om en fødselsar arrangerede et syngende optog af alle tjenerne. Det var lidt af en oplevelse. Fredag arbejdede vi på vores rapport og har nu så godt som færdiggjort den ud fra vores observationer og oplevelser de seneste 2 måneder. I næste uge siger vi velkommen til Robert-Jan, som skal arbejde her i 3 uger. Han overtager pladsen efter Camilla, som rejser hjem næste lørdag, og arbejder således en uge alene sammen med nordmændene, som også ankommer den kommende weekend. Hilsner fra Anne-Sofie og Camilla