2016 i ord og billeder

Som 2016 er ved at løbe ud, er det vel på sin plads med en mindre status på året der er gået, og hvor projektet er på nuværende tidspunkt. Vi har fra Fysioterapien på Hvidovre hospital været løbende til stede på Zanzibar gennem året med 2-3 fysioterapeuter arbejdende på Mnazi Mmoja og College og Health Science på skift. Vi støtter i tiltagende grad lokale initiativer, mere end vi iværksætter nyt. Det stemmer godt overens med projektets tidsplan, hvor der om lidt tages hul på det sidste år af projekt perioden.

Det store emne i dette år har været, at de 21 lokale fysioterapeut studerende skulle ud i deres første kliniske praktik ophold i foråret, og senere igen nu i efteråret. Det har været en meget stor opgave for både lokale og danske fysioterapeuter, at få det til at forløbe godt og konstruktivt, så de studerende fik en god oplevelse og læring ud af mødet med den kliniske virkelighed på Zanzibar. Det har krævet meget hjælp fra dansk side, og det har vi haft kompetente folk til at bidrage med løbende. Desuden har det også været en øvelse i at formidle læring på en ny måde for vores lokale samarbejdspartnere, særligt de 3-4 fysioterapeuter, som fungerer som undervisere på uddannelsen til daglig. De har skullet omstille sig fra tavle-undervisning til ren patient-case undervisning, og har fået syn for, i hvilken grad de studerende kan omsætte deres teoretiske viden fra de seneste 3-4 semestre. Uddannelsen er sådan planlagt, at de studerende først kommer ud i 14 dages praktik på 4. semester, men derefter har næsten hele 5. og 6. semester i praktik på hospitalet 4 dage om ugen. Så det er altså først nu, de studerende begynder at kunne øve deres undersøgelses- og behandlings kompetencer. Det har været virkelig interessant at følge både studerende, undervisere og vores egne, danske fysioterapeuter i arbejdet med at afstemme forventninger og finde en holdbar måde at håndtere samarbejdet om denne del af uddannelse og projekt arbejde. Det er første gang for alle involverede, så der er ingen færdig løsning. Produktet bliver til løbende og ved fælles hjælp.

Jeg arbejdede selv i projektet på Zanzibar i hele juni, hvor jeg havde en rigtig god oplevelse sammen med Susanne, af at være en del af holdet på gulvet med patienterne, til undervisning af de studerende og som praktisk hjælper i alt forefaldende. Det kan være alt lige fra at hjælpe Head of Department of Physiotherapy med at lave registrering i et excel ark, vaske alt legetøj, udarbejde nyt trænings program på skrift, købe sæbe til afdelingens eneste håndvask, eller at få et møde med folk højt oppe i organisationen for sundhedsforvaltning på Zanzibar. Efter 3 år som Ph.d. studerende, var det en gave at få lov at have patienter i hænderne igen. Undersøge, diagnosticere, behandle, justere og lave ny plan. Det gav mig god energi, og fik mig til at reflektere over vores egen praksis. Og den der rygundersøgelse jeg brugte dagligt på klinik for 8-10år siden, den er jeg faktisk stadig skarp i!

En del af mit arbejde var også at evaluere kompetence niveau for de lokale fysioterapeuter, så vi sikrer, at vi også understøtter deres udvikling hver især igennem projektsamarbejdet. En stor del af deres tid går nu med undervisning på college, da der nu er 3 hold i gang; ét på hver årgang. Det betyder, at de ikke selv tager så meget del i patientbehandlingen længere, men har tiden besat af de studerende enten i praktik på hospitalet eller i klasse undervisning på college. Evalueringen viste, at de alle har et godt eller fornuftigt niveau ift. deres uddannelse og anciennitet, og at de rykker sig godt i udvikling af kompetencer. Én ting er hvad test og svar siger mig, noget andet er hvad jeg ser selv. 

Jeg ser 4 fysioterapeuter på hvert deres niveau og med hver sin rolle, som alle arbejder hårdt for at levere hvad der forventes og kræves, både af os, lokale arbejdsgivere, studerende, patienter og dem selv. Ingen af de lokale fysioterapeuter havde erfaring med undervisning før vi startede projektet, så det er en kæmpe opgave de har påtaget sig. En af de største forskelle for mig mellem kultur og arbejdsmåder på Zanzibar og i Danmark, er fravær af systematisk fremgang. Sådan forstået, at når vi f.eks. laver en lektionsplan, så er det ikke givet for den lokale underviser, hvorfor lektionerne skal afvikles i den rækkefølge de er planlagt. Og det kan der være mange grunde til. Nogle af dem er nok, at der ikke er den samme grad af ressourcer – strøm, computere, internet, adgang til redskaber og lokaler, som vi tager for givet i vores danske undervisnings system. Uden strøm er det jo svært at afvikle en undervisning vist som powerpoint præsentation. Så er det jo netop en gave blot at være i stand til at omstille sig og tage den næste lektion, som måske bedre kan afvikles med tusch på tavlen. Hvis der altså er en tusch.

Undervisningen har svære kår på denne måde. Der mangler bøger, kun 4-5 på holdet har en computer og endnu færre har adgang til internet. Der skrives noter i store og små bøger, og udleveres kopi af undervisnings præsentationer, når der bruges den slags. Dette materiale udgør det primære opslagsværk for de fleste studerende. Så er der altså lang vej til at blive super reflekterende over egen praksis og inddrage nyeste evidens i behandlingen. Vejen er vist for dem, og de er SÅ ivrige for at blive dygtige fysioterapeuter. En gave, at få lov at mærke deres entusiasme og følge deres læring under disse, for os, vanskelige vilkår. Af alt det jeg har beskæftiget mig med i mit arbejdeliv, så er det dette arbejde, som har givet mest mening at bruge tid og energi på at være en del af. 

Jeg tænker om mig selv, at jeg er et effektivt menneske, som kan omstille mig til det meste. Men jeg må altså sige, at jeg er i min tid gennem projektet har lært endnu mere om hvad omstillingsevne er. At træde et skridt tilbage og se på hvad de faktisk får til at lykkes, med de vilkår de har, det er altså imponerende! Jeg er fuld af beundring, over den måde vores lokale kolleger griber deres mulighed for udvikling og tager udfordringen op – hvor dårligt deres udgangspunktet for at arbejde systematisk frem gennem en plan mod et bestemt mål så end er.

Planen for tiltag i projektet udvikles og afsluttes løbende, som der i fællesskab bliver arbejdet igennem de forskellige indsatser. Implementering og forankring tager lang tid. Men gør det ikke altid det? Nogle indsatser har slået rod, så som Mnazi Mmojas eneste elektroniske patientregistreringssystem udviklet af os. Et Excel ark til indtastning af antal patienter og diagnoser i fysioterapeutisk behandling for at dokumentere over for sundhedsministeriet, at der er stærkt behov for fysioterapeuter på Zanzibar. Og det er der. Hver af de 2-4 terapeuter behandler 15-20 patienter om dagen. Patenterne bliver transporteret ind over lange afstande på ladet af en lastbil, på cykel eller går selv. Venter i timevis og rejser så hjem igen. De får måske en tid til om 8-10 dage, fordi der ikke er plads før. Måske når de frem til den dag, måske lykkes det ikke, og så dukker de op en anden dag i stedet. Der gives ikke behandlingstider, som vi kender det her hjemme. F.eks. onsdag d. 14. kl 10.30. Næh, der sættes en streg på en kalender, og skrives i patientens eget kladdehæfte: kom tilbage igen d. 14.

Sådan går livet sin gang, og vi effektive danskere lærer at omstille os til et andet system, der fungerer på åbne, umiddelbare vilkår. Og det er der faktisk meget godt ved, når det kommer til stykket. Når vi ind imellem får splejset lidt systematik ind i det umiddelbare – eller omvendt - så opstår der nogle gange magi. F.eks. prioriteres det nu, at den fysioterapeut som har set en given patient sidste gang, ser den samme patient igen. Sådan var det ikke for 2 år siden. Da tog man den næste i bunken, uanset om det var kendt eller ukendt patient. Det kan der også være noget godt i, men alligevel ved vi her hjemme fra, at kontinuitet i patientforløb er en fordel for alle. Det frø er nu plantet videre på Zanzibar.

Planen for projektet har taget mange drejninger, men alle involverede formår alligevel til sammen at bevare netop kontinuitet i samarbejdet. Det skal der holdes fast i også i den sidste etape af projektet, hvor det første hold, lokalt uddannede fysioterapeuter på Zanzibar forventes at komme igennem eksamen. Dét bliver en festdag, men mest af alt, en fremadrettet forskel der vil kunne mærkes på Zanzibar i de kommende år, når de nyuddannede fysioterapeuter kommer ud i arbejde fra midten af 2017.

Under mit ophold i juni, havde jeg besøg af fotograf Erik Cheng, som fik lov at illustrere situationer fra dagligdagens opgaver i projektarbejdet på Zanzibar. Det blev til disse flotte billeder: https://goo.gl/photos/KrDiadtjeSkoVdSG6

En stor tak til alle involverede for et forrygende, meningsfyldt og energigivende samarbejde også i 2016. 

Første kliniske praktik(ker) 2016

Så kom tiden hvor det første kul zanzibar studerende skulle ud i deres første kliniske praktik :)

Dette foregik d. 7. - 18. marts 2016.

Vi er 2-3 zanzibarianske fysioterapeuter, 3 danske fysioterapeuter og 4 danske fysioterapeutstuderende som skal hjælpe, guide og støtte de 21 zanzibarianske studerende. Der er derfor hænder nok, men pladsen i fysioterapien er trang. Alle brikse er i brug og der er fra morgenstunden 2 danske fysioterapeutstuderende på afdelingerne.

Til hver patient er der 1-3 pårørende, 1 fysioteraput og 4 zanzibarianske fysioteraputstudende, så der er mange øjne der kigger med.

De to ugers praktik gik b.la. med:

·         Sammen med Farazana tilrettet planen for stud
·         3-4 stud med hver til alle patient behandlinger
·         Haft introduktion den første dag i klinisk praktik + evaluering hver dag efter out/in patients
·         Workshop fredag d. 11.03.16 om hvad de studernde har lært / hvad der var interessant    (opfølgning på mål).
·         Workshop omkring øvelser (prog/regression) samt snak omkring holdtræning.
·         Workshop og gennemgang af guidelines. (Low Back Pain, fracture upper limp, fracture lower limp og children – delayed milestone)
·         Workshop med patient case (LBP)
·         Hjemmeopgave med udfyldelse af 1. side af KRIF (engelsk version) – mundtlig gennemgang af dette i plenum.

De studernde lavede en meget god evaluering den sidste dage i praktikke og havde rigtig mange gode reflektioner og tanker om videre praktikker.

Herefter gik hverdagen videre, men nu uden de 4 danske fysioterapeutstuderende og Ellen (som tog hjem til Danmark igen), så pludselige var der ikke så mange hænder til at tage fra. Dette kan mærkes, både på in- og outpatintes. Der forsøges dog at lave en systematik, så alle indlagte afdelinger bliver tilset minimum 1-2 gang om ugen.

 

Udover den "almindelige fysioterapi" blev der blandet andet arbejdet videre med:

·         Udarbejdelse af poster til børn + samt print i A3 af denne, så den er i fysioterapien

·         Poster ti lpatienter der får fjernet POP (gips) – printe i 3A + udleveret til orthopedic clinic

·         Udarbejdelse af arbejdsopgaver på de forskellige afdelinger til de næste kollegaer der kommer til Mnazi Mmoja Hospital.

 

Der blev arrangeret, at de studerende igen kom i klinisk praktik fra d. 16. - 27. maj 2016. Fra evalueringen fra første praktik, kom det frem, at de studerende syntes de havde været for mange på een gang. Det blev derfor besluttet, at det denne gang var halvdelene af de studerende der var 1 uge i praktik på Mnazi Mmoja Hospital og herefter 1 uge med workshop og cases på College eller omvendt. De studerende viste, at der allerede var en del læring der var sket og de havde viden om både dagligdagen i fysioterapien, afdelingerne, guideline og worksheets. 

Dette tyder godt i forhold til næste kliniske praktik som er i hver formiddag i efteråret 2016.

 

Held og lykke herfra :)

Mere end halvvejs i projektet

Så er der snart nye fysioterapeuter på vej igen til Mnazi Mmoja.
 Lise har været dernede og evaluere projekt og der er skrevet afrapportering.
I August kommerder 4 nye danske modul 13 studerende derned og derefter følger Robert og Karin efter- Neurologien bliver således styrket med disse to kompetence fysioterapeuter netop med stor erfaring inden for dette område.

De studerende fra vores 1. kuld skal ud i Clinical Practice - og Gry kommer ned og bistår Fazana, Abdul og Lailait med dette- og Rabia bliver også inddraget så der ialt bliver 4 grupper af fysioterapeut studerende på MMH.

Billederne er fra eksamen på College, hvor alt bliver tjekket ved aflevering.

 Hospitalet hvor patienterne venter

 En af årsagerne til nakkeproblemer er at meget bæres på hovedet

Habari Projektet kører stadig videre

Projektet er stadig i fuld gang. I februar og marts 2016 har vi haft 4 studerende fra Metropol hernede på deres modul 13. Benjamin, Katrine, Anna og Nicoline. Det gik rigtig godt. Der var rigtig magne mennesker i fysioterapeien i et par uger, da der også var de Zanzibarianske studerende, Ulla, Charlotte og Ellen samt de fire danske studernede. Så Adam havde nok at se til. Håber at der fremover vil blive skrevet lidt på blokken igen, da vi her ka nfortælle hvordan det går fremad i projeket.

En historisk "julefrokost"

Første gang i fysioterapiens historia (27 år) er der blevet afholdt fælles socialt arrangement. Alle kollegaer var inveteret af Amina (sygeplejerske/tolk) og hendes mand til heldagstur til Matemwe. Vi var meget spændt på hvad der ventede os, alle mødte op ved fysioterapien på Mnazi Mmoja Hospital. Afsted i to biler til Matemwe hvor vi blev budt velkommen på smagsfuld resort. Der var arrengeret et værelse både til kvinder og mænd og dækket bord i en festlig pyntet pavilion på stranden. Vi nød lækker rice biryani og det gode selskab. Vi sang ingen julesange, men til gengæld blev der holdt fine takketale fra både Mr Adam (leder af fysioterapien) samt Amina og hendes mand. Adam udtrykte taknemlighed og glæde over de store forandringer afdelingen har gennemgået det sidste år og det fællesskab der er opbygget internt i fysioterapien. Det var en fantastisk tur og igen blev vi rørt over deres imødekommenhed og gæstfrihed overfor os og hinanden. Her er nogle stemningsbilleder.

De sidste høns på pinden...

...er nu på plads, Tina har nu været her i to uger, og er ved at vænne sig til livet her i Stone Town. Mon ikke også Zanzibar går i blodet på hende. Frida er den erfarne og er nu allerede snart halvvejs igennem sit ophold hernede. Dagligdagen på Mnazi Mmoja er travl, der er fortsat et boom af ambulante patienter. Specielt kommer der flere børnepatienter, måske er rygtet gået at der nu igen er en fysioterapeut med børneerfaring. Og de igangsatte tiltag med at få patienterne hurtigere til fysioterapi efter fjernelse af gips efter fraktur samt møde med fødegangen med information omkring Duchenne Erbs har også resulteret i at der er kommet nogle flere patienter. Fredagsmøder og ryghold kører nu lidt mere på skinner, men der er stadig behov for lidt støtte og opbakning for at fastholde den nye rutiner. Kollegaerne er ved at blive fortrolig med registreringssystemet og er glade for at være en af de først (og få) afdelinger på hospitalet der kan lave statistik over patientflowet. De har fået ros fra Jamala og besøg af en statistikdame der gerne vil kigge nærmere på det flotte system. Frida har også leget med Excel og lavet farverige grafer til afdelingen, som Adam gerne vil bruge til årsrapporten. Uddannelsen med de studerende går nu ind i sin tredje måned og alle arbejder hårdt for at holde skibet i søen. Lailat og Abdul underviser nu hver 8 timer om ugen (i henholdsvis Movement science og Anatomy/Physiology) hvilket giver en presset hverdag for dem begge to. Vi forsøger at støtte/coache og tage fra med patientbehandlinger så godt vi kan. Alle hernede er meget glæde for at det nu ser ud til at der fortsat vil blive ydet støtte til at køre uddannelsen videre igennem de næste 2,5 år. Men der er helt sikkert endnu mange brikker der skal falde på plads med hensyn til form og måder at støtte på, og vi synes alle det er spændende med det "nye" projekt. Mange hilsner Tina og Frida

Så er der startet en fysioterapi uddannelse på Zanzibar!

Så er september fløjet forbi (og halve oktober vist også). September var den måned hvor uddannelsen skulle starte - og det gjorde den da også! Det startede ud med 18 friske studerende, to piger og resten drenge, gennemsnittsalder 20,6 år og indenfor de første tre uger var der tilkommet endnu tre så nu er der en lille klasse på 21 elever (tre piger). Undervisningen bliver holdt både ude på college og ude på Mnazi Mmoja hospital og de første emner der er på programmet er Anatomy/Physiology (som Abdul underviser i, med lidt hjælp fra Yohei) samt Movement science (som Lailat underviser i, med lidt hjælp fra Thomas/Maria). Undervisningssproget er engelsk og de studerende knokler med både engelsk og alle de nye begrep som hører faget til, plan og axes, flexion og extension, koncentrisk og ja, så er der ju all anatomi også! Men de er interesseret og flittige (og høfvlige, når der skal svares på et spørgsmål så står man op!).

Samtidig med at uddannelsen startede var det tid for Lailat at besøge Hvidovre, og efter en succefuld flyvetur (hun fortalt hun havde tabt to kilo op til rejsen fordi hun var så nervøs for at ikke finde rundt) så landende hun til et fuldt program i Danmark. Der var afdelinger og ambulante, børn og især i forhold til zanzibar rigtigt gamle mennesker, besøg og møder ude på college og kastede sig ellers bare ud i hvad der nu var at se. Vigtigst af alt så var der også masser af sparring og hjælp fra er alle kollegaer, tusind tak for det! Lailat kom tilbage til Mnazi Mmoja og fortalt inspireret de andre i afdelingen hvordan der bliver underviset i Danmark. Og så var hun også meget mere klædt på, og tryg, i sin rolle som underviser og parat til at kaste sig ud i undervisningen hernede. Og det er ikke kun eleverne der knokler hernede, både Lailat og Abdul (samt Yohei, Maria/Thomas), bruger masser af sin tid til at få forberedt undervisning. Og det er ju ikke rigtigt "bare" eller "lige" når man nu aldrig har prøvet at bruge powerpoint eller aldrig stået foran et hold på 20 mennesker og undervist. Så vi prøver at støtte (og rose) så meget vi kan. Abdul har lige fået et crash-course i powerpoint af Maria, og Lailat har fået feed-back på nogle af sine timer. Der er sket meget, men stadig udviklingspotentiale, men hvor er de bare modige der kaster sig ud i det! Abdul nævnt i sidste uge at han ikke var så vild med det i starten, men at han nu synes at det var rigtigt sjovt at undervise, han fik ju lov at repetere og nørde sig ned i ting igen og det kunne han før øvrigt også bruge i sin kliniske hverdag og nu glædjer han sig til at skulle undervise. Selvom fokus har været meget på uddannelsen er der nået at ske en del i afdelningen også! De første hold af patienter på holdtræningen (ryg) er igennem og de scorede næsten allesamen lavere på VAS efter de 6 uger af træning, det bliver spændende at se hvordan det ser ud til opfølgning om en måned, om de har kunnet fastholde sin træning? Der er også ved at komme lidt struktur på alt det praktiske omkring holdet, og Maria har prøvet at få inddraget især Hidaya til at styre det administrative omkring træningen så at Lailat kan få frigivet lidt af sin tid og fokus på uddannelsen. Og der er holdt det første fredagsmøde med dagsorden - og referat - skrevet på computer (!). Adam tog dagsorden i hånden og sat sig om morgonen og planlagde hvad der skulle siges på de forskellige punkter og styrede ellers også mødet derefter. Frida fik derefter sidde coach til Adam til referatskrivning på computeren, som da ellers også gik rigtigt godt. Adam er også godt igang med registrering af patienter og det kører! Der er også blevet helt ryddet op inde på "kontoret" og dagen efter whiteboardtavlen var sat op var den også i brug med en lille "to do list". Og løbebåndet er blevet fjernet!!!! Efter en lang lang lang diskussion om hvis ansvar det var og hvordan det nu skulle blive fjernet var det eneste der skulle til var 100 000 TSH (ca. 400 DKK) og en halvtimme senere var det væk! Ved evaluering af oktober måned blev der givet udtryk for at de synes det er vigtigt og godt med struktur og faste møder, så det bliver spændende og se om vi kan fastholde dette og om det bliver ved med at være betydningsfuldt for dem.

Ellers er det sket personaleskift hernede igen, Thomas og Anne er taget på Safari/ferie og Frida er flyttet ind og trives i det fagligt udfodrende arbejdet og hyggelig hverdag med Maria. Maria kører slutspurt nu samtidig med at Jette, vice- og hospitalsdirektøren samt ledende personale fra infektionsmedicin, fødegangen og børneortopedi er nede på besøg for et eventuelt fremtidig projekt på Mnazi Mmoja. Det er virkelig spændende og sjovt at få lov at vise dem rundt hernede, både i byn men først og fremmest i fysioterapien og på hospitalet. Adam og de andre fortalt stolt om ændringerne der er sket, og det er som vi også bliver ved med at sige, tak til alle som har været her i løbet af året og gjort rigtigt gode indsatser!