De sidste høns på pinden...

...er nu på plads, Tina har nu været her i to uger, og er ved at vænne sig til livet her i Stone Town. Mon ikke også Zanzibar går i blodet på hende. Frida er den erfarne og er nu allerede snart halvvejs igennem sit ophold hernede. Dagligdagen på Mnazi Mmoja er travl, der er fortsat et boom af ambulante patienter. Specielt kommer der flere børnepatienter, måske er rygtet gået at der nu igen er en fysioterapeut med børneerfaring. Og de igangsatte tiltag med at få patienterne hurtigere til fysioterapi efter fjernelse af gips efter fraktur samt møde med fødegangen med information omkring Duchenne Erbs har også resulteret i at der er kommet nogle flere patienter. Fredagsmøder og ryghold kører nu lidt mere på skinner, men der er stadig behov for lidt støtte og opbakning for at fastholde den nye rutiner. Kollegaerne er ved at blive fortrolig med registreringssystemet og er glade for at være en af de først (og få) afdelinger på hospitalet der kan lave statistik over patientflowet. De har fået ros fra Jamala og besøg af en statistikdame der gerne vil kigge nærmere på det flotte system. Frida har også leget med Excel og lavet farverige grafer til afdelingen, som Adam gerne vil bruge til årsrapporten. Uddannelsen med de studerende går nu ind i sin tredje måned og alle arbejder hårdt for at holde skibet i søen. Lailat og Abdul underviser nu hver 8 timer om ugen (i henholdsvis Movement science og Anatomy/Physiology) hvilket giver en presset hverdag for dem begge to. Vi forsøger at støtte/coache og tage fra med patientbehandlinger så godt vi kan. Alle hernede er meget glæde for at det nu ser ud til at der fortsat vil blive ydet støtte til at køre uddannelsen videre igennem de næste 2,5 år. Men der er helt sikkert endnu mange brikker der skal falde på plads med hensyn til form og måder at støtte på, og vi synes alle det er spændende med det "nye" projekt. Mange hilsner Tina og Frida