tag:blogger.com,1999:blog-75492554111720108032024-03-12T23:58:24.573-07:00Hvh-Fysioterapien på Mnazi Mmoja Hospital, Zanzibar 2013-2017Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.comBlogger38125tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-3320232001822082152016-11-29T12:55:00.000-08:002016-11-29T12:55:26.256-08:002016 i ord og billeder<div class="MsoNormal">
Som 2016 er ved at løbe ud, er det vel på sin plads med en
mindre status på året der er gået, og hvor projektet er på nuværende tidspunkt.
Vi har fra Fysioterapien på Hvidovre hospital været løbende til stede på Zanzibar gennem
året med 2-3 fysioterapeuter arbejdende på Mnazi Mmoja og College og Health
Science på skift. Vi støtter i tiltagende grad lokale initiativer, mere end vi
iværksætter nyt. Det stemmer godt overens med projektets tidsplan, hvor der om
lidt tages hul på det sidste år af projekt perioden. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjQbq0yjlMnbpmkq43-QGLcKJyMvwcxHf7Mi0AG5g1J6-9SNs5x5Rv5jCiP1Y_bP4AC_ZSYpoxX-evZrkdEIKyyCQTaqQSzK9azzbqxy3_5QmASQh-emRKDFy629lDltVmTZr4dHhjWE_8B/s1600/DSCF0644+1.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjQbq0yjlMnbpmkq43-QGLcKJyMvwcxHf7Mi0AG5g1J6-9SNs5x5Rv5jCiP1Y_bP4AC_ZSYpoxX-evZrkdEIKyyCQTaqQSzK9azzbqxy3_5QmASQh-emRKDFy629lDltVmTZr4dHhjWE_8B/s320/DSCF0644+1.jpg" width="213" /></a>Det store emne i dette år har været, at de 21 lokale
fysioterapeut studerende skulle ud i deres første kliniske praktik ophold i
foråret, og senere igen nu i efteråret. Det har været en meget stor opgave for
både lokale og danske fysioterapeuter, at få det til at forløbe godt og
konstruktivt, så de studerende fik en god oplevelse og læring ud af mødet med
den kliniske virkelighed på Zanzibar. Det har krævet meget hjælp fra dansk side, og det har vi haft kompetente folk til at bidrage med løbende. Desuden har det
også været en øvelse i at formidle læring på en ny måde for vores lokale
samarbejdspartnere, særligt de 3-4 fysioterapeuter, som fungerer som
undervisere på uddannelsen til daglig. De har skullet omstille sig fra
tavle-undervisning til ren patient-case undervisning, og har fået syn for, i
hvilken grad de studerende kan omsætte deres teoretiske viden fra de seneste
3-4 semestre. Uddannelsen er sådan planlagt, at de studerende først kommer ud i
14 dages praktik på 4. semester, men derefter har næsten hele 5. og 6. semester i
praktik på hospitalet 4 dage om ugen. Så det er altså først nu, de studerende begynder at
kunne øve deres undersøgelses- og behandlings kompetencer. Det har været
virkelig interessant at følge både studerende, undervisere og vores egne,
danske fysioterapeuter i arbejdet med at afstemme forventninger og finde en
holdbar måde at håndtere samarbejdet om denne del af uddannelse og projekt
arbejde. Det er første gang for alle involverede, så der er ingen færdig
løsning. Produktet bliver til løbende og ved fælles hjælp. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
</div>
<div class="MsoNormal">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhhZ-Hze-pmR8i455-4pL9WLNht7Dlk5ns5bOLoSpbhfTJeVrBM_LpMwghHS2iEYzZCSzePHSo_4h_qXBdd_TC0clSdhiueDwKVZwEEZi5aWPuDahccsd-kChkbOp30d_z-i-U1UUSi0Srw/s1600/DSCF0817+1.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhhZ-Hze-pmR8i455-4pL9WLNht7Dlk5ns5bOLoSpbhfTJeVrBM_LpMwghHS2iEYzZCSzePHSo_4h_qXBdd_TC0clSdhiueDwKVZwEEZi5aWPuDahccsd-kChkbOp30d_z-i-U1UUSi0Srw/s320/DSCF0817+1.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg arbejdede selv i projektet på Zanzibar i hele juni, hvor
jeg havde en rigtig god oplevelse sammen med Susanne, af at være en del af holdet på gulvet med patienterne,
til undervisning af de studerende og som praktisk hjælper i alt
forefaldende. Det kan være alt lige fra
at hjælpe Head of Department of Physiotherapy med at lave registrering i et
excel ark, vaske alt legetøj, udarbejde nyt trænings program på skrift, købe
sæbe til afdelingens eneste håndvask, eller at få et møde med folk højt oppe i
organisationen for sundhedsforvaltning på Zanzibar. Efter 3 år som Ph.d.
studerende, var det en gave at få lov at have patienter i hænderne igen.
Undersøge, diagnosticere, behandle, justere og lave ny plan. Det gav mig god
energi, og fik mig til at reflektere over vores egen praksis. Og den der
rygundersøgelse jeg brugte dagligt på klinik for 8-10år siden, den er jeg
faktisk stadig skarp i!<br />
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgnBwMUfnfbODXjXHhQclHMRIR528y_ndrOEfeX7i4UjEzI6FUdy9WGFWaqIbXNuWxPUj1it6VJicF6GuDFk9WtED9BvUskYx2MbmOVWSzOao3ZgynR3QUe22L3rh66yEl8pZJsqBl9WhmZ/s1600/DSCF0511+1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgnBwMUfnfbODXjXHhQclHMRIR528y_ndrOEfeX7i4UjEzI6FUdy9WGFWaqIbXNuWxPUj1it6VJicF6GuDFk9WtED9BvUskYx2MbmOVWSzOao3ZgynR3QUe22L3rh66yEl8pZJsqBl9WhmZ/s320/DSCF0511+1.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhC7yYKnvuzTQ_HRQ-lD_2XCLLUjvL4ZT7MwsjHv4Y-sulUaNaxlIB7hjSuhmIzmclWwu4iF6DUarwoXw_DjQpPLBr2BzawphyXmPubmkcqUg3LeR__jBxhdoj0CB54GYhRafTZSlEuu0ai/s1600/DSCF0509+1.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="212" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhC7yYKnvuzTQ_HRQ-lD_2XCLLUjvL4ZT7MwsjHv4Y-sulUaNaxlIB7hjSuhmIzmclWwu4iF6DUarwoXw_DjQpPLBr2BzawphyXmPubmkcqUg3LeR__jBxhdoj0CB54GYhRafTZSlEuu0ai/s320/DSCF0509+1.jpg" width="320" /></a></div>
En del af mit arbejde var også at evaluere kompetence niveau
for de lokale fysioterapeuter, så vi sikrer, at vi også understøtter deres
udvikling hver især igennem projektsamarbejdet. En stor del af deres tid går nu
med undervisning på college, da der nu er 3 hold i gang; ét på hver årgang. Det
betyder, at de ikke selv tager så meget del i patientbehandlingen længere, men
har tiden besat af de studerende enten i praktik på hospitalet eller i klasse
undervisning på college. Evalueringen viste, at de alle har et godt eller
fornuftigt niveau ift. deres uddannelse og anciennitet, og at de rykker sig
godt i udvikling af kompetencer. Én ting er hvad test og svar siger mig, noget
andet er hvad jeg ser selv. </div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvH2b7N9a1KFk_BG7XtCtGgTAcV_ZNnJFLXE8r74nRhg0r_YSBrN13cxpuxAvnIhbo5snAELPeJ6IyZVqgElDzep0PkCSTDohyMVdv76M8Tbghx0p7mxilDWa9TA4fxQOXI6htpoT8TztD/s1600/X70X2371.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvH2b7N9a1KFk_BG7XtCtGgTAcV_ZNnJFLXE8r74nRhg0r_YSBrN13cxpuxAvnIhbo5snAELPeJ6IyZVqgElDzep0PkCSTDohyMVdv76M8Tbghx0p7mxilDWa9TA4fxQOXI6htpoT8TztD/s320/X70X2371.jpg" width="320" /></a></div>
Jeg ser 4 fysioterapeuter på hvert deres niveau og
med hver sin rolle, som alle arbejder hårdt for at levere hvad der forventes og
kræves, både af os, lokale arbejdsgivere, studerende, patienter og dem selv. Ingen af de lokale fysioterapeuter havde erfaring med undervisning før vi startede projektet, så det er en kæmpe
opgave de har påtaget sig. En af de største forskelle for mig mellem kultur og
arbejdsmåder på Zanzibar og i Danmark, er fravær af systematisk fremgang. Sådan
forstået, at når vi f.eks. laver en lektionsplan, så er det ikke givet for den
lokale underviser, hvorfor lektionerne skal afvikles i den rækkefølge de er
planlagt. Og det kan der være mange grunde til. Nogle af dem er nok, at der ikke er
den samme grad af ressourcer – strøm, computere, internet, adgang til redskaber
og lokaler, som vi tager for givet i vores danske undervisnings system. Uden
strøm er det jo svært at afvikle en undervisning vist som powerpoint præsentation. Så er det jo netop en gave blot at være i stand til at omstille sig og tage den
næste lektion, som måske bedre kan afvikles med tusch på tavlen. Hvis der altså
er en tusch.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiq0iOMhChtAS57QphOd4hahiyEjd9Iff75_zNfGBpIEXGALF6SWRns7dVfu4rEvP7IRqIau0xavn-ZzfsdPXtD8OWNnKUb3KbGmR-sEW3VBhkm8b6Bbz1bEOvdJUYw7zolLrjG59x5YFHj/s1600/X70X2368.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiq0iOMhChtAS57QphOd4hahiyEjd9Iff75_zNfGBpIEXGALF6SWRns7dVfu4rEvP7IRqIau0xavn-ZzfsdPXtD8OWNnKUb3KbGmR-sEW3VBhkm8b6Bbz1bEOvdJUYw7zolLrjG59x5YFHj/s320/X70X2368.jpg" width="213" /></a></div>
Undervisningen har svære kår på denne måde. Der mangler bøger, kun
4-5 på holdet har en computer og endnu færre har adgang til internet. Der
skrives noter i store og små bøger, og udleveres kopi af undervisnings
præsentationer, når der bruges den slags. Dette materiale udgør det primære
opslagsværk for de fleste studerende. Så er der altså lang vej til at blive
super reflekterende over egen praksis og inddrage nyeste evidens i
behandlingen. Vejen er vist for dem, og de er SÅ ivrige for at blive dygtige fysioterapeuter. En gave, at få lov at mærke deres entusiasme og følge deres læring under disse, for os, vanskelige vilkår. Af alt det jeg har beskæftiget mig med i mit arbejdeliv, så er det dette arbejde, som har givet mest mening at bruge tid og energi på at være en del af. <o:p></o:p><br />
<br />
Jeg tænker om mig selv, at jeg er et effektivt menneske, som
kan omstille mig til det meste. Men jeg må altså sige, at jeg er i min tid
gennem projektet har lært endnu mere om hvad omstillingsevne er. At træde et
skridt tilbage og se på hvad de faktisk får til at lykkes, med de vilkår de
har, det er altså imponerende! Jeg er fuld af beundring, over den måde vores
lokale kolleger griber deres mulighed for udvikling og tager udfordringen op –
hvor dårligt deres udgangspunktet for at arbejde systematisk frem gennem en
plan mod et bestemt mål så end er.<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitrME3vktJG0j-3dbqYs6KOCHCjWtDUdVYbsNAepH8sSzicXOG_hKt4VuvqTCyLjykVQPE3OEBJm-xDr4r_MmB7c4zzRCBIGHX2RweslQrJmPB5udO27UtvYSs59lRFBf4drLNDU2RnAZo/s1600/DSCF0792+1.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitrME3vktJG0j-3dbqYs6KOCHCjWtDUdVYbsNAepH8sSzicXOG_hKt4VuvqTCyLjykVQPE3OEBJm-xDr4r_MmB7c4zzRCBIGHX2RweslQrJmPB5udO27UtvYSs59lRFBf4drLNDU2RnAZo/s320/DSCF0792+1.jpg" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
Planen for tiltag i projektet udvikles og afsluttes
løbende, som der i fællesskab bliver arbejdet igennem de forskellige indsatser.
Implementering og forankring tager lang tid. Men gør det ikke altid det? Nogle
indsatser har slået rod, så som Mnazi Mmojas eneste elektroniske patientregistreringssystem
udviklet af os. Et Excel ark til indtastning af antal patienter og diagnoser i fysioterapeutisk
behandling for at dokumentere over for sundhedsministeriet, at der er stærkt
behov for fysioterapeuter på Zanzibar. Og det er der. Hver af de 2-4 terapeuter
behandler 15-20 patienter om dagen. Patenterne bliver transporteret ind over
lange afstande på ladet af en lastbil, på cykel eller går selv. Venter i
timevis og rejser så hjem igen. De får måske en tid til om 8-10 dage, fordi der
ikke er plads før. Måske når de frem til den dag, måske lykkes det ikke, og så
dukker de op en anden dag i stedet. Der gives ikke behandlingstider, som vi
kender det her hjemme. F.eks. onsdag d. 14. kl 10.30. Næh, der sættes en streg
på en kalender, og skrives i patientens eget kladdehæfte: kom tilbage igen d.
14. <o:p></o:p><br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgM1gN5kOdHOVmJvhjcEAXArudDOMJ_bZiHSlPtcA1rv7O4oU_-UWabhR4aiRasmVdTXQmkjZ7fpNVOerEYVRxIAd8logYaMsIDCp-Q6G0XvsHRkVp4fSDKjH2mesPfTCR1rh3TkMzvRTfb/s1600/DSCF0656+1.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgM1gN5kOdHOVmJvhjcEAXArudDOMJ_bZiHSlPtcA1rv7O4oU_-UWabhR4aiRasmVdTXQmkjZ7fpNVOerEYVRxIAd8logYaMsIDCp-Q6G0XvsHRkVp4fSDKjH2mesPfTCR1rh3TkMzvRTfb/s320/DSCF0656+1.jpg" width="320" /></a>Sådan går livet sin gang, og vi effektive danskere lærer
at omstille os til et andet system, der fungerer på åbne, umiddelbare vilkår.
Og det er der faktisk meget godt ved, når det kommer til stykket. Når vi ind
imellem får splejset lidt systematik ind i det umiddelbare – eller omvendt - så opstår der nogle gange magi. F.eks. prioriteres det nu, at den fysioterapeut som har set en given patient sidste gang, ser den samme patient igen. Sådan var
det ikke for 2 år siden. Da tog man den næste i bunken, uanset om det var kendt
eller ukendt patient. Det kan der også være noget godt i, men alligevel ved vi
her hjemme fra, at kontinuitet i patientforløb er en fordel for alle. Det frø
er nu plantet videre på Zanzibar. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Planen for projektet har taget mange drejninger, men alle involverede formår alligevel til sammen at bevare netop kontinuitet i samarbejdet. Det skal der holdes fast i også i den sidste etape af projektet, hvor det første hold, lokalt uddannede fysioterapeuter på Zanzibar forventes at komme igennem eksamen. Dét bliver en festdag, men mest af alt, en fremadrettet forskel der vil kunne mærkes på Zanzibar i de kommende år, når de nyuddannede fysioterapeuter kommer ud i arbejde fra midten af 2017.<br />
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5V0qCPAbRuB795xzO0eXj0C5S0QrvI2xuKQi8rjroRAUJz0qOcuhpmkhRL9ogMrIZhgiOb6NgUlL-JICkgDcMRUhhyphenhyphent-7SPYghFMi6B7qF-GXEIjbd33eAZ6-NJaE79WAXDVOpntenB1S/s1600/DSCF0633+1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5V0qCPAbRuB795xzO0eXj0C5S0QrvI2xuKQi8rjroRAUJz0qOcuhpmkhRL9ogMrIZhgiOb6NgUlL-JICkgDcMRUhhyphenhyphent-7SPYghFMi6B7qF-GXEIjbd33eAZ6-NJaE79WAXDVOpntenB1S/s400/DSCF0633+1.jpg" width="400" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
Under mit ophold i juni, havde jeg besøg af fotograf Erik
Cheng, som fik lov at illustrere situationer fra dagligdagens opgaver i projektarbejdet på
Zanzibar. Det blev til disse flotte billeder: <a href="https://goo.gl/photos/KrDiadtjeSkoVdSG6" target="_blank">https://goo.gl/photos/KrDiadtjeSkoVdSG6</a><br />
<br />
En stor tak til alle involverede for et forrygende, meningsfyldt og energigivende samarbejde også i 2016. </div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-62857806271754758742016-10-17T06:14:00.001-07:002016-10-17T06:14:45.364-07:00Første kliniske praktik(ker) 2016<strong>Så kom tiden hvor det første kul zanzibar studerende skulle ud i deres første kliniske praktik :)</strong><br />
<br />
Dette foregik <u>d. 7. - 18. marts 2016.</u><br />
<u></u><br />
Vi er 2-3 zanzibarianske fysioterapeuter, 3 danske fysioterapeuter og 4 danske fysioterapeutstuderende som skal hjælpe, guide og støtte de 21 zanzibarianske studerende. Der er derfor hænder nok, men pladsen i fysioterapien er trang. Alle brikse er i brug og der er fra morgenstunden 2 danske fysioterapeutstuderende på afdelingerne. <br />
<br />
Til hver patient er der 1-3 pårørende, 1 fysioteraput og 4 zanzibarianske fysioteraputstudende, så der er mange øjne der kigger med. <br />
<br />
De to ugers praktik gik b.la. med: <br />
<br />
<span style="font-family: "symbol"; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;"><span style="mso-list: Ignore;">·<span style="font-size-adjust: none; font-stretch: normal; font: 7pt/normal "Times New Roman";">
</span></span></span><span style="font-family: "calibri";">Sammen med Farazana tilrettet planen for stud<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: "symbol"; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;"><span style="mso-list: Ignore;">·<span style="font-size-adjust: none; font-stretch: normal; font: 7pt/normal "Times New Roman";">
</span></span></span><span style="font-family: "calibri";">3-4 stud med hver til alle patient
behandlinger<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: "symbol"; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;"><span style="mso-list: Ignore;">·<span style="font-size-adjust: none; font-stretch: normal; font: 7pt/normal "Times New Roman";">
</span></span></span><span style="font-family: "calibri";">Haft introduktion den første dag i klinisk
praktik + evaluering hver dag efter out/in patients<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: "symbol"; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;"><span style="mso-list: Ignore;">·<span style="font-size-adjust: none; font-stretch: normal; font: 7pt/normal "Times New Roman";">
</span></span></span><span style="font-family: "calibri";">Workshop fredag d. 11.03.16 om hvad de studernde har lært
/ hvad der var interessant (opfølgning på mål).<o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: "symbol"; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;"><span style="mso-list: Ignore;">·<span style="font-size-adjust: none; font-stretch: normal; font: 7pt/normal "Times New Roman";">
</span></span></span><span style="font-family: "calibri";">Workshop omkring øvelser (prog/regression) samt
snak omkring holdtræning.</span><br />
<span lang="EN-US" style="font-family: "symbol"; mso-ansi-language: EN-US; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;"><span style="mso-list: Ignore;">·<span style="font-size-adjust: none; font-stretch: normal; font: 7pt/normal "Times New Roman";">
</span></span></span><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "calibri";">Workshop
og gennemgang af guidelines. (Low Back Pain, fracture upper limp,
fracture lower limp og children – delayed milestone)<o:p></o:p></span></span><br />
<span lang="EN-US" style="font-family: "symbol"; mso-ansi-language: EN-US; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;"><span style="mso-list: Ignore;">·<span style="font-size-adjust: none; font-stretch: normal; font: 7pt/normal "Times New Roman";">
</span></span></span><span lang="EN-US" style="mso-ansi-language: EN-US;"><span style="font-family: "calibri";">Workshop
med patient case (LBP)</span></span><br />
<span style="font-family: "symbol"; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;"><span style="mso-list: Ignore;">·<span style="font-size-adjust: none; font-stretch: normal; font: 7pt/normal "Times New Roman";">
</span></span></span><span style="font-family: "calibri";">Hjemmeopgave med udfyldelse af 1. side af KRIF
(engelsk version) – mundtlig gennemgang af dette i plenum.</span><br />
<span style="font-family: "calibri";"></span><br />
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 10pt 36pt; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18pt;">
<span style="font-family: "calibri";">De studernde lavede en meget god evaluering den sidste dage i praktikke og havde rigtig mange gode reflektioner og tanker om videre praktikker. </span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 10pt 36pt; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18pt;">
<span style="font-family: "calibri";">Herefter gik hverdagen videre, men nu uden de 4 danske fysioterapeutstuderende og Ellen (som tog hjem til Danmark igen), så pludselige var der ikke så mange hænder til at tage fra. Dette kan mærkes, både på in- og outpatintes. Der forsøges dog at lave en systematik, så alle indlagte afdelinger bliver tilset minimum 1-2 gang om ugen. </span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 10pt 36pt; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18pt;">
<span style="font-family: "calibri";"></span> </div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 10pt 36pt; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18pt;">
<span style="font-family: "calibri";">Udover den "almindelige fysioterapi" blev der blandet andet arbejdet videre med:</span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 10pt 36pt; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18pt;">
<span style="font-family: "symbol"; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;"><span style="mso-list: Ignore;">·<span style="font-size-adjust: none; font-stretch: normal; font: 7pt/normal "Times New Roman";">
</span></span></span><span style="font-family: "calibri";">Udarbejdelse af poster til børn + samt print i
A3 af denne, så den er i fysioterapien<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 10pt 36pt; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18pt;">
<span style="font-family: "symbol"; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;"><span style="mso-list: Ignore;">·<span style="font-size-adjust: none; font-stretch: normal; font: 7pt/normal "Times New Roman";">
</span></span></span><span style="font-family: "calibri";">Poster ti lpatienter der får fjernet POP (gips) – printe i
3A + udleveret til orthopedic clinic<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 10pt 36pt; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18pt;">
<span style="font-family: "symbol"; mso-bidi-font-family: Symbol; mso-fareast-font-family: Symbol;"><span style="mso-list: Ignore;">·<span style="font-size-adjust: none; font-stretch: normal; font: 7pt/normal "Times New Roman";">
</span></span></span><span style="font-family: "calibri";">Udarbejdelse af arbejdsopgaver på de forskellige
afdelinger til de næste kollegaer der kommer til Mnazi Mmoja Hospital.</span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 10pt 36pt; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18pt;">
<span style="font-family: "calibri";"></span> </div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 10pt 36pt; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18pt;">
<span style="font-family: "calibri";">Der blev arrangeret, at de studerende igen kom i klinisk praktik fra d. <u>16. - 27. maj 2016.</u> Fra evalueringen fra første praktik, kom det frem, at de studerende syntes de havde været for mange på een gang. Det blev derfor besluttet, at det denne gang var halvdelene af de studerende der var</span><span style="font-family: "calibri";"> 1 uge i praktik på Mnazi Mmoja Hospital og herefter 1 uge med workshop og cases på College eller omvendt. De studerende viste, at der allerede var en del læring der var sket og de havde viden om både dagligdagen i fysioterapien, afdelingerne, guideline og worksheets. </span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 10pt 36pt; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18pt;">
<span style="font-family: "calibri";">Dette tyder godt i forhold til næste kliniske praktik som er i hver formiddag i efteråret 2016.</span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 10pt 36pt; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18pt;">
<span style="font-family: "calibri";"></span> </div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 10pt 36pt; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18pt;">
<span style="font-family: "calibri";">Held og lykke herfra :)</span></div>
<div class="MsoListParagraphCxSpLast" style="margin: 0cm 0cm 10pt 36pt; mso-list: l0 level1 lfo1; text-indent: -18pt;">
</div>
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-49718822597130977392016-08-08T02:24:00.002-07:002016-08-08T02:24:45.697-07:00Mere end halvvejs i projektetSå er der snart nye fysioterapeuter på vej igen til Mnazi Mmoja.<br />
Lise har været dernede og evaluere projekt og der er skrevet afrapportering.<br />
I August kommerder 4 nye danske modul 13 studerende derned og derefter følger Robert og Karin efter- Neurologien bliver således styrket med disse to kompetence fysioterapeuter netop med stor erfaring inden for dette område.<br />
<br />
De studerende fra vores 1. kuld skal ud i Clinical Practice - og Gry kommer ned og bistår Fazana, Abdul og Lailait med dette- og Rabia bliver også inddraget så der ialt bliver 4 grupper af fysioterapeut studerende på MMH.<br />
<br />
Billederne er fra eksamen på College, hvor alt bliver tjekket ved aflevering.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4yEl-8mlGF8e7erbkM7sTjyAL04OP1Bxk541WJYeo5qh4tDytbz_mk6RK-GW3bdBQ7XLTL35EHfb5lZqohHCP-R5VxWYCFNYDUc_wVhYpHaAHEm3EI_CLebZRmaZqa5QzUjd8ZTklTnPY/s1600/007.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4yEl-8mlGF8e7erbkM7sTjyAL04OP1Bxk541WJYeo5qh4tDytbz_mk6RK-GW3bdBQ7XLTL35EHfb5lZqohHCP-R5VxWYCFNYDUc_wVhYpHaAHEm3EI_CLebZRmaZqa5QzUjd8ZTklTnPY/s320/007.JPG" width="320" /></a></div>
Hospitalet hvor patienterne venter<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivAJ4smaj9rTSYDjlIU8xeCWcSUiXjrvELBqvreB9UTGRvcjwx8EmttWwuk76R2TbabI-V_sUwdNkhnNtQbcB2qH6ehSObdOUzs1no-o-3HH_nZ2-usSdvDrhCOLy4TOlvRYRjW9m4HdZb/s1600/003.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivAJ4smaj9rTSYDjlIU8xeCWcSUiXjrvELBqvreB9UTGRvcjwx8EmttWwuk76R2TbabI-V_sUwdNkhnNtQbcB2qH6ehSObdOUzs1no-o-3HH_nZ2-usSdvDrhCOLy4TOlvRYRjW9m4HdZb/s320/003.JPG" width="320" /></a></div>
En af årsagerne til nakkeproblemer er at meget bæres på hovedet<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCvN5N8LLO3Qz4LJbBWhsmbkeZkwRr8GPeoFiYw6R6nzpxRZFxkvFRYMQjnU-e2ArJo-bAM6EQmIRqjYwNIZ0PGVZCnXUjzmA2Z5KWTZmUmqwhUYuf3pnu6Exofzo-grEKktxqnbt4gWQD/s1600/001.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCvN5N8LLO3Qz4LJbBWhsmbkeZkwRr8GPeoFiYw6R6nzpxRZFxkvFRYMQjnU-e2ArJo-bAM6EQmIRqjYwNIZ0PGVZCnXUjzmA2Z5KWTZmUmqwhUYuf3pnu6Exofzo-grEKktxqnbt4gWQD/s320/001.JPG" width="240" /></a></div>
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-51632514175735093892016-03-29T08:23:00.003-07:002016-03-29T08:29:40.213-07:00Habari Projektet kører stadig videre
Projektet er stadig i fuld gang.
I februar og marts 2016 har vi haft 4 studerende fra Metropol hernede på deres modul 13. Benjamin, Katrine, Anna og Nicoline. Det gik rigtig godt.
Der var rigtig magne mennesker i fysioterapeien i et par uger, da der også var de Zanzibarianske studerende, Ulla, Charlotte og Ellen samt de fire danske studernede.
Så Adam havde nok at se til.
Håber at der fremover vil blive skrevet lidt på blokken igen, da vi her ka nfortælle hvordan det går fremad i projeket.Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-2204614252552308532014-11-24T08:01:00.000-08:002014-11-24T08:01:13.542-08:00En historisk "julefrokost"Første gang i fysioterapiens historia (27 år) er der blevet afholdt fælles socialt arrangement. Alle kollegaer var inveteret af Amina (sygeplejerske/tolk) og hendes mand til heldagstur til Matemwe. Vi var meget spændt på hvad der ventede os, alle mødte op ved fysioterapien på Mnazi Mmoja Hospital. Afsted i to biler til Matemwe hvor vi blev budt velkommen på smagsfuld resort. Der var arrengeret et værelse både til kvinder og mænd og dækket bord i en festlig pyntet pavilion på stranden.
Vi nød lækker rice biryani og det gode selskab. Vi sang ingen julesange, men til gengæld blev der holdt fine takketale fra både Mr Adam (leder af fysioterapien) samt Amina og hendes mand. Adam udtrykte taknemlighed og glæde over de store forandringer afdelingen har gennemgået det sidste år og det fællesskab der er opbygget internt i fysioterapien.
Det var en fantastisk tur og igen blev vi rørt over deres imødekommenhed og gæstfrihed overfor os og hinanden. Her er nogle stemningsbilleder.
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgIbVWnErWNNNcieP3eqF1JTGI5A0vAT3Sa9EGY1ifvukuuvLLnO-tZ51xAQSjyAeuLLnAflMzWCecqa4c64TPHJZ_JpcZNdjT08WnT0EIJa5rJneQFAIWRlV7CRVffZsCUiSTHXrkzNIEc/s1600/IMG_1286.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgIbVWnErWNNNcieP3eqF1JTGI5A0vAT3Sa9EGY1ifvukuuvLLnO-tZ51xAQSjyAeuLLnAflMzWCecqa4c64TPHJZ_JpcZNdjT08WnT0EIJa5rJneQFAIWRlV7CRVffZsCUiSTHXrkzNIEc/s320/IMG_1286.jpg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhk-GcYJOXF9L7UMCYEm9DbAIZXAR81mCn0OkUXznfrSHCpVXVZ3bvZ5hnTgYThtnngvyXsuzjyesUa-QaYVFZKrDCThnfEiCGhilFyFv1Drnl3nKeedeVbr7GlAi7EELNrCtvSihQucILJ/s1600/IMG_1289.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhk-GcYJOXF9L7UMCYEm9DbAIZXAR81mCn0OkUXznfrSHCpVXVZ3bvZ5hnTgYThtnngvyXsuzjyesUa-QaYVFZKrDCThnfEiCGhilFyFv1Drnl3nKeedeVbr7GlAi7EELNrCtvSihQucILJ/s320/IMG_1289.jpg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-qbzNLmpdUCZIJ9oOWudKCjM4rAxM2AKTgVaejWfJUkCkPmeYO2Aw_5pM0ePZk63_KKBwyumoM-awjC5hRtjXDyETubyfZktnh6_7sGXcOpufO_muKIgQvEEw-3Poe7Azjwu_IGWsq7Oh/s1600/IMG_1296.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj-qbzNLmpdUCZIJ9oOWudKCjM4rAxM2AKTgVaejWfJUkCkPmeYO2Aw_5pM0ePZk63_KKBwyumoM-awjC5hRtjXDyETubyfZktnh6_7sGXcOpufO_muKIgQvEEw-3Poe7Azjwu_IGWsq7Oh/s320/IMG_1296.jpg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHiReb6A29sOf3CvIKTw-FxXnXU2uwneccJ5d8DNjTG1hTyg_SFTDKCn7yFAYpiTmq0SwvqwiXHNZn11GKjRoBpBW3N1BMCpkRv01hQi2Nd05A1-j-ja9p9zB7Z3tzw9FYFen306I4MdVv/s1600/IMG_1302.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHiReb6A29sOf3CvIKTw-FxXnXU2uwneccJ5d8DNjTG1hTyg_SFTDKCn7yFAYpiTmq0SwvqwiXHNZn11GKjRoBpBW3N1BMCpkRv01hQi2Nd05A1-j-ja9p9zB7Z3tzw9FYFen306I4MdVv/s320/IMG_1302.jpg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwevn7wl3VvY3F02ZaMzRx1hdF1BmzPVBDqd5w1NU-kush9VhFPhiU_aVvCIwdXvnWITvys8IfqCnOgUdCAHtQoY2v8Zgw-A4pOv5cgUf4ifmN8J7qhEzNzZK-uxfuTMRRzJyFM0Jo60TY/s1600/IMG_1304.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwevn7wl3VvY3F02ZaMzRx1hdF1BmzPVBDqd5w1NU-kush9VhFPhiU_aVvCIwdXvnWITvys8IfqCnOgUdCAHtQoY2v8Zgw-A4pOv5cgUf4ifmN8J7qhEzNzZK-uxfuTMRRzJyFM0Jo60TY/s320/IMG_1304.jpg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwSnqeXcQI4089w7WRzL9zQv6Sha0vrMrBx1fowThYRDqUfuumlLmPYYVHluuY6y-rVbrVZD-K-b44s9ss1h2ZtS1wdm4IvEhokq0dUWNSY8oyJFcshJGpKG7D7-udQugSzDILXe_fnhRC/s1600/IMG_1311.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwSnqeXcQI4089w7WRzL9zQv6Sha0vrMrBx1fowThYRDqUfuumlLmPYYVHluuY6y-rVbrVZD-K-b44s9ss1h2ZtS1wdm4IvEhokq0dUWNSY8oyJFcshJGpKG7D7-udQugSzDILXe_fnhRC/s320/IMG_1311.jpg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikOYyTHnz4dreWgzUNDAf79nYUlHXg7JymcgxE7BEn8gO3fwf8e1kmJQ38aw_73Aa2MvU4DzQrJQZiP-ndFLfxQPeDw6BCghMwHPjRuE1UpSDUoea50j1LgZTz51R5lnlqAsseO5uOXZw9/s1600/IMG_1269.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikOYyTHnz4dreWgzUNDAf79nYUlHXg7JymcgxE7BEn8gO3fwf8e1kmJQ38aw_73Aa2MvU4DzQrJQZiP-ndFLfxQPeDw6BCghMwHPjRuE1UpSDUoea50j1LgZTz51R5lnlqAsseO5uOXZw9/s320/IMG_1269.jpg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwyoQ1aDjXFtSUqKF0L-C9SvsWckR7g0fnNq9UzO2tgfYLE1TNyIiQ23VnCcpQxywqpgrf156JF8RxLS9XcXkWFj15IhdkXNNpv_2XW-J-6vb5C2iWxBgOK547hRR9U_ZmqfsncqImV-kp/s1600/IMG_1270.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhwyoQ1aDjXFtSUqKF0L-C9SvsWckR7g0fnNq9UzO2tgfYLE1TNyIiQ23VnCcpQxywqpgrf156JF8RxLS9XcXkWFj15IhdkXNNpv_2XW-J-6vb5C2iWxBgOK547hRR9U_ZmqfsncqImV-kp/s320/IMG_1270.jpg" /></a></div>
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-25987714232015980572014-11-08T01:05:00.001-08:002014-11-08T01:05:15.586-08:00De sidste høns på pinden......er nu på plads, Tina har nu været her i to uger, og er ved at vænne sig til livet her i Stone Town. Mon ikke også Zanzibar går i blodet på hende. Frida er den erfarne og er nu allerede snart halvvejs igennem sit ophold hernede.
Dagligdagen på Mnazi Mmoja er travl, der er fortsat et boom af ambulante patienter. Specielt kommer der flere børnepatienter, måske er rygtet gået at der nu igen er en fysioterapeut med børneerfaring. Og de igangsatte tiltag med at få patienterne hurtigere til fysioterapi efter fjernelse af gips efter fraktur samt møde med fødegangen med information omkring Duchenne Erbs har også resulteret i at der er kommet nogle flere patienter.
Fredagsmøder og ryghold kører nu lidt mere på skinner, men der er stadig behov for lidt støtte og opbakning for at fastholde den nye rutiner. Kollegaerne er ved at blive fortrolig med registreringssystemet og er glade for at være en af de først (og få) afdelinger på hospitalet der kan lave statistik over patientflowet. De har fået ros fra Jamala og besøg af en statistikdame der gerne vil kigge nærmere på det flotte system. Frida har også leget med Excel og lavet farverige grafer til afdelingen, som Adam gerne vil bruge til årsrapporten.
Uddannelsen med de studerende går nu ind i sin tredje måned og alle arbejder hårdt for at holde skibet i søen. Lailat og Abdul underviser nu hver 8 timer om ugen (i henholdsvis Movement science og Anatomy/Physiology) hvilket giver en presset hverdag for dem begge to. Vi forsøger at støtte/coache og tage fra med patientbehandlinger så godt vi kan.
Alle hernede er meget glæde for at det nu ser ud til at der fortsat vil blive ydet støtte til at køre uddannelsen videre igennem de næste 2,5 år. Men der er helt sikkert endnu mange brikker der skal falde på plads med hensyn til form og måder at støtte på, og vi synes alle det er spændende med det "nye" projekt.
Mange hilsner
Tina og Frida
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-31909225506708976652014-10-14T00:31:00.000-07:002014-10-14T00:31:29.044-07:00Så er der startet en fysioterapi uddannelse på Zanzibar!Så er september fløjet forbi (og halve oktober vist også). September var den måned hvor uddannelsen skulle starte - og det gjorde den da også! Det startede ud med 18 friske studerende, to piger og resten drenge, gennemsnittsalder 20,6 år og indenfor de første tre uger var der tilkommet endnu tre så nu er der en lille klasse på 21 elever (tre piger).
Undervisningen bliver holdt både ude på college og ude på Mnazi Mmoja hospital og de første emner der er på programmet er Anatomy/Physiology (som Abdul underviser i, med lidt hjælp fra Yohei) samt Movement science (som Lailat underviser i, med lidt hjælp fra Thomas/Maria). Undervisningssproget er engelsk og de studerende knokler med både engelsk og alle de nye begrep som hører faget til, plan og axes, flexion og extension, koncentrisk og ja, så er der ju all anatomi også! Men de er interesseret og flittige (og høfvlige, når der skal svares på et spørgsmål så står man op!).
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi3iILsguyQHxZjJ1WNAk5GaSJbQqgTN6um37WbmA6_W9eaCqi1rZ9e_NqcfOrP9MfNOuQK7afwgtcRtvVd3hK6USW4YQhD1Nh69QaRARXGVuxAKtLgVwPK2pxqSjnzotzgAD5K_cSxP6d1/s1600/im9age.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi3iILsguyQHxZjJ1WNAk5GaSJbQqgTN6um37WbmA6_W9eaCqi1rZ9e_NqcfOrP9MfNOuQK7afwgtcRtvVd3hK6USW4YQhD1Nh69QaRARXGVuxAKtLgVwPK2pxqSjnzotzgAD5K_cSxP6d1/s320/im9age.jpeg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjSP_SrpUstwkuuTprg8WF0pL5-tG8aHMff6MpGsXYcoczkHVA4Wl-YjuNHhT3DMz0DE2CSKEkEtTCCNdoi3s9k1JG5_ZXafPq-5WCOcsu4nkKT-wBecTH96tro-TwsistGh_ijfUdyHMYl/s1600/im7age.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjSP_SrpUstwkuuTprg8WF0pL5-tG8aHMff6MpGsXYcoczkHVA4Wl-YjuNHhT3DMz0DE2CSKEkEtTCCNdoi3s9k1JG5_ZXafPq-5WCOcsu4nkKT-wBecTH96tro-TwsistGh_ijfUdyHMYl/s320/im7age.jpeg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPqld6udDeC_YCzxfqm1DKuJexhSUnRxG4N2nQZ2siV9D1vRcRCWjeG03wHtWV7nGo-uFln_ljvHIwHCfmdGg-CJsE7pKoXY19uOpM6obdqJPtirM0AnTXoDc4hrs1ysqFW-8YN0pq7cmo/s1600/im10age.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPqld6udDeC_YCzxfqm1DKuJexhSUnRxG4N2nQZ2siV9D1vRcRCWjeG03wHtWV7nGo-uFln_ljvHIwHCfmdGg-CJsE7pKoXY19uOpM6obdqJPtirM0AnTXoDc4hrs1ysqFW-8YN0pq7cmo/s320/im10age.jpeg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgct6sjyiZYTWCnVXe5y5RYIJfakb5wSiJ5abD_jyKOruCqrUcuELgMi1F5lseyapdRWMrbpJZ2-7fjdLRg6KwknXTwv5pc0KJ53hbKDoN0bjUT31_a6fRtX4L7S-3FQWFV92Z2icDGftgt/s1600/ima8ge.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgct6sjyiZYTWCnVXe5y5RYIJfakb5wSiJ5abD_jyKOruCqrUcuELgMi1F5lseyapdRWMrbpJZ2-7fjdLRg6KwknXTwv5pc0KJ53hbKDoN0bjUT31_a6fRtX4L7S-3FQWFV92Z2icDGftgt/s320/ima8ge.jpeg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjRA1kAXIqY1UqG9KB6Jmiuhf7Zlx_MJ3hBlL5Bc0IvAxVdBKIVpSHe-YMv1zkdhJ4gq2zu2R605Gpzycao5vKfHyuWgY9Zi3ryG6yXgucl876yKK-ewnt2rnq-WAfl1smFurypgAhT8iR/s1600/imag6e.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjRA1kAXIqY1UqG9KB6Jmiuhf7Zlx_MJ3hBlL5Bc0IvAxVdBKIVpSHe-YMv1zkdhJ4gq2zu2R605Gpzycao5vKfHyuWgY9Zi3ryG6yXgucl876yKK-ewnt2rnq-WAfl1smFurypgAhT8iR/s320/imag6e.jpeg" /></a></div>
Samtidig med at uddannelsen startede var det tid for Lailat at besøge Hvidovre, og efter en succefuld flyvetur (hun fortalt hun havde tabt to kilo op til rejsen fordi hun var så nervøs for at ikke finde rundt) så landende hun til et fuldt program i Danmark. Der var afdelinger og ambulante, børn og især i forhold til zanzibar rigtigt gamle mennesker, besøg og møder ude på college og kastede sig ellers bare ud i hvad der nu var at se. Vigtigst af alt så var der også masser af sparring og hjælp fra er alle kollegaer, tusind tak for det! Lailat kom tilbage til Mnazi Mmoja og fortalt inspireret de andre i afdelingen hvordan der bliver underviset i Danmark. Og så var hun også meget mere klædt på, og tryg, i sin rolle som underviser og parat til at kaste sig ud i undervisningen hernede.
Og det er ikke kun eleverne der knokler hernede, både Lailat og Abdul (samt Yohei, Maria/Thomas), bruger masser af sin tid til at få forberedt undervisning. Og det er ju ikke rigtigt "bare" eller "lige" når man nu aldrig har prøvet at bruge powerpoint eller aldrig stået foran et hold på 20 mennesker og undervist. Så vi prøver at støtte (og rose) så meget vi kan. Abdul har lige fået et crash-course i powerpoint af Maria, og Lailat har fået feed-back på nogle af sine timer. Der er sket meget, men stadig udviklingspotentiale, men hvor er de bare modige der kaster sig ud i det! Abdul nævnt i sidste uge at han ikke var så vild med det i starten, men at han nu synes at det var rigtigt sjovt at undervise, han fik ju lov at repetere og nørde sig ned i ting igen og det kunne han før øvrigt også bruge i sin kliniske hverdag og nu glædjer han sig til at skulle undervise.
Selvom fokus har været meget på uddannelsen er der nået at ske en del i afdelningen også! De første hold af patienter på holdtræningen (ryg) er igennem og de scorede næsten allesamen lavere på VAS efter de 6 uger af træning, det bliver spændende at se hvordan det ser ud til opfølgning om en måned, om de har kunnet fastholde sin træning? Der er også ved at komme lidt struktur på alt det praktiske omkring holdet, og Maria har prøvet at få inddraget især Hidaya til at styre det administrative omkring træningen så at Lailat kan få frigivet lidt af sin tid og fokus på uddannelsen.
Og der er holdt det første fredagsmøde med dagsorden - og referat - skrevet på computer (!). Adam tog dagsorden i hånden og sat sig om morgonen og planlagde hvad der skulle siges på de forskellige punkter og styrede ellers også mødet derefter. Frida fik derefter sidde coach til Adam til referatskrivning på computeren, som da ellers også gik rigtigt godt. Adam er også godt igang med registrering af patienter og det kører! Der er også blevet helt ryddet op inde på "kontoret" og dagen efter whiteboardtavlen var sat op var den også i brug med en lille "to do list". Og løbebåndet er blevet fjernet!!!! Efter en lang lang lang diskussion om hvis ansvar det var og hvordan det nu skulle blive fjernet var det eneste der skulle til var 100 000 TSH (ca. 400 DKK) og en halvtimme senere var det væk! Ved evaluering af oktober måned blev der givet udtryk for at de synes det er vigtigt og godt med struktur og faste møder, så det bliver spændende og se om vi kan fastholde dette og om det bliver ved med at være betydningsfuldt for dem.
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3omUY0jyV9eCCMX07OesFPdhHD2Bw9S2LRxH7fvJ4Z9tBXgi_dy0_R5J_RHBOCUmeuKqQtCMjxA3nPawJvtPHL8oPaSHfQX2IhYRPYfrW2wUzzdvuEfaV4J-6NHY0-zgfLHsVjwGgQ5Sx/s1600/ima4ge.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3omUY0jyV9eCCMX07OesFPdhHD2Bw9S2LRxH7fvJ4Z9tBXgi_dy0_R5J_RHBOCUmeuKqQtCMjxA3nPawJvtPHL8oPaSHfQX2IhYRPYfrW2wUzzdvuEfaV4J-6NHY0-zgfLHsVjwGgQ5Sx/s320/ima4ge.jpeg" /></a></div>
Ellers er det sket personaleskift hernede igen, Thomas og Anne er taget på Safari/ferie og Frida er flyttet ind og trives i det fagligt udfodrende arbejdet og hyggelig hverdag med Maria. Maria kører slutspurt nu samtidig med at Jette, vice- og hospitalsdirektøren samt ledende personale fra infektionsmedicin, fødegangen og børneortopedi er nede på besøg for et eventuelt fremtidig projekt på Mnazi Mmoja. Det er virkelig spændende og sjovt at få lov at vise dem rundt hernede, både i byn men først og fremmest i fysioterapien og på hospitalet. Adam og de andre fortalt stolt om ændringerne der er sket, og det er som vi også bliver ved med at sige, tak til alle som har været her i løbet af året og gjort rigtigt gode indsatser!
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-90848655830836765612014-08-31T00:48:00.002-07:002014-08-31T00:48:44.198-07:00opslag på WanawatuDear all,
We are looking for physiotherapist. Any idea?
Thank you.
Best Regards
Daja Polanska
www.dajasalonspa.com
Facebook: Daja Salon and Spa
Sent from my iPad
SVAR
Mary Hadley <hadley.mary@gmail.com>
20. aug. (for 11 dage siden)
til Daja, wanawatu
Go to Mnazi mmoja at 8.00 to make appointment. First class service.
Sent from my HTCFysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-48150610616676789702014-08-27T13:20:00.001-07:002014-08-27T14:01:45.212-07:00Rygskole på ZanzibarRygpatienter er der mange af på Zanzibar, så nu har Thomas og Maria fået startet holdtræning for rygpatienter. Vi startede ud med 3 mænd og 6 kvinder, der var tilmeldt seancen- der kom 6 patienter, så det var fint. Alle var med og der blev lavet fælles opvarmning og cirkeltræning- Hidaya talte ned inden hver øvelse, højt og tydeligt så alle var med. Alle hjælperne var involveret sammen med Lailat og Maria. Vi andre fulgte med på sidelinien- Efterfølgende blev der samlet op og Abdul spurgte patienterne hvad de synes om dette. Hidaya noterede svarende ned på Whiteboard: glade for gruppetræning, sjovere at træne sammen. Rart at det var om eftermiddagen Kl- 13 så kunne de nå noget andet om formiddagen og de vil have mere. Så her til aften har vi lavet plan for de næste 6 uger, derefter selvtræning i en måned efterfulgt af follow up-
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhiLeUKcR8CipKkQmI9z-Jg-trHCCbSgLWVOiKfRzdo9s8SZbegy5vzFSHtqcuXvEnJJEoH47cSBTGOTImBN8sXyM-ORBt5kil-fvUId4FbkzPeqjVe1MNyG0QE0I6PjEy_VPMLSIDbG8mc/s1600/gruppe20140827_131503.jpg" imageanchor="1" ><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhiLeUKcR8CipKkQmI9z-Jg-trHCCbSgLWVOiKfRzdo9s8SZbegy5vzFSHtqcuXvEnJJEoH47cSBTGOTImBN8sXyM-ORBt5kil-fvUId4FbkzPeqjVe1MNyG0QE0I6PjEy_VPMLSIDbG8mc/s320/gruppe20140827_131503.jpg" /></a>
Vi blev så inspirerede at vi til eftermiddags Yoga gav den fuld gas med stræk og bøj headstand mm. Det foregår på musikskolen, hvor trommer, piano og saxofon øves flittigt samtidig med at man laver alle øvelserne instrueret af en lille sød lokal kvinde ( hende der har pudebutikken)Det er fantastisk, udsigt ud over vandet og luften der blæser liftigt omkring dig men du ligger på din siv måtte, eller en blå Airexmåtte.
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhx1FCV1Lr5Sx5nxNbPbmYBWTSbhtOH94G10mgfN1uCzeGzLm7FY4EJdxsgfwlJte52-0T0l0pU3a0CXKtwdEUNxb-MWJHcrJrNEPMJRm7nWgHlcyteGP4yu-KfdCJBX9LdnixVHkJucNho/s1600/college_110617.jpg" imageanchor="1" ><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhx1FCV1Lr5Sx5nxNbPbmYBWTSbhtOH94G10mgfN1uCzeGzLm7FY4EJdxsgfwlJte52-0T0l0pU3a0CXKtwdEUNxb-MWJHcrJrNEPMJRm7nWgHlcyteGP4yu-KfdCJBX9LdnixVHkJucNho/s320/college_110617.jpg" /></a>
Udannelsen er så tæt på som den overhovedet kan være, Jette og Lailat var til møde på College mandag morgen, og selv om der har været ministerrokade hernede, så mener Dr. Hadi ikke at der er noget i vejen for at de starter op nu pr. 8.9.14 Der skal være 20 studerende - så jeg pressede på for at få navne, alder, køn etc på de studerende. Der var bare lige det aberdabai- at de endnu ikke var godkendt og havde fået besked. Heldigvis mødte jeg dr. Hadi igen i morges og han lovede at det blev gjort i denne uge.
På College instisterede jeg også på, at ville se det udstyr vi har afsendt, det blev efter lang til muligt da de lige skulle finde nøglen. Så efterfølgende fik vi købt færgebillet til Lailat, hun var i Dar og nu har hun sit Visa-
Adam registrerer på computer med Pili ved sin side som personal guard, og Hidaya er den kvikeste til det, men de andre sidder på pcen. imorgen skal der være møde i afdelingen og oprydning fredag hvor vi igen smider gamle ting ud.
Ja det rykker.Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-7509701366743412792014-08-09T00:12:00.000-07:002014-08-09T00:12:05.440-07:00Slut på Ramadan - start på registrering :)Hej med jer!
Vi håber I har det dejligt i den varme danske sommer.
Hernede sker der hele tiden mange sjove og spændende ting.
1) Maria er ankommet
2) Ulla har haft sidste arbejdsdag
3) Thomas har startet patientregistrering på COMPUTER med Adam! (Det er store sager!)
4) Møde på college omkring curriculum - Thomas deltog i sit stiveste puds og har en interessant lørdag ;)
5) Vi har oplevet Sikuku (afslutningen på Ramadan), som må siges at stå i børnenes tegn.
Abdul har stadig ferie og Lailat bruger meget tid på college, så det er ofte muzunguerne og Yohei som er på pinden kl. 8 og starter patientbehandlingen. "Vi" troede at der ville blive lidt stille under Ramadan - det gjorde der ikke. Dog kom der endnu flere i denne uge, så Maria fik sin ilddåb med både børne- og voksenbehandlinger.
Onsdag var der kage og afslutning med Ulla (se billedet).
Ulla skal nu have 3 uger ferie - både i Stown Town og rundt omkring på øen. Hun starter igen d. 8. september. Vi ses :)
God weekend fra Thomas, Anne, Maria & Ulla
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkbKya4kLi3OVt73V9vjuq49HF10Ob7YjjD9j7XwUZoCrKtMD4Su0iViR9r0wX637hyQEzXTRuxeUn04W9ZrPGxqdrxQV-nm4DKN0N2lCDHmn3bKSxtdmWYOolY3bU1_7uTBo_kvahpsO_/s1600/f%C3%A6lles.jpg" imageanchor="1" ><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkbKya4kLi3OVt73V9vjuq49HF10Ob7YjjD9j7XwUZoCrKtMD4Su0iViR9r0wX637hyQEzXTRuxeUn04W9ZrPGxqdrxQV-nm4DKN0N2lCDHmn3bKSxtdmWYOolY3bU1_7uTBo_kvahpsO_/s320/f%C3%A6lles.jpg" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXMBsA_sycKF_fkIoNvznpxnaByt2SsR2xsw5R0xaveZadi_nq3hWCBi_uU0Y7mLHXCK7s9Nd_wC64DJ3RhoycFjW6CxEdqv9o5zSDJhs56fW6MAhc5v-u5uoMzs6MTkBFScuFDIFQwWGD/s1600/ulla.jpg" imageanchor="1" ><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgXMBsA_sycKF_fkIoNvznpxnaByt2SsR2xsw5R0xaveZadi_nq3hWCBi_uU0Y7mLHXCK7s9Nd_wC64DJ3RhoycFjW6CxEdqv9o5zSDJhs56fW6MAhc5v-u5uoMzs6MTkBFScuFDIFQwWGD/s320/ulla.jpg" /></a>Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-28395073457921111492014-07-02T10:45:00.000-07:002014-07-02T10:54:16.809-07:00Ramadan<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuY4YuxWVwOyEoMeNOBwAmlA-aPGWVeNXQJks5yJpXGZCsSM8QN1Xwnjaxgld1kuyjI_wtfIniCFu5-NDV2XbDt8MUYXiByZAqWZZ5JopwL_A8d-4-ydcesKePJV-XzemyGcudWNqOGHH7/s1600/foto+(2).JPG" imageanchor="1" ><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuY4YuxWVwOyEoMeNOBwAmlA-aPGWVeNXQJks5yJpXGZCsSM8QN1Xwnjaxgld1kuyjI_wtfIniCFu5-NDV2XbDt8MUYXiByZAqWZZ5JopwL_A8d-4-ydcesKePJV-XzemyGcudWNqOGHH7/s320/foto+(2).JPG" /></a><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgvaYwLF230vaxCXc9h7dNUs3AnaF1lcRnZFkpq9UfJmkoX2mCIukfkVJwD0mIqgFyBGnSDBa_QN6eLBfubQA7Qs-7fhj20mCotBImMkzYQZJMaMGJJpGkZOmX36Ap7OydxX4ScIQsg-Sd-/s1600/foto+1+(1).JPG" imageanchor="1" ><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgvaYwLF230vaxCXc9h7dNUs3AnaF1lcRnZFkpq9UfJmkoX2mCIukfkVJwD0mIqgFyBGnSDBa_QN6eLBfubQA7Qs-7fhj20mCotBImMkzYQZJMaMGJJpGkZOmX36Ap7OydxX4ScIQsg-Sd-/s320/foto+1+(1).JPG" /></a>
Jambo :)
Så blev det vist lige tid til endnu en opdatering. Det kan til tider være lidt udfordrende at være på nettet og få arrangeret med den ene og anden computer her i receptionene, så bloggen bliver ikke opdateret ugentligt...
Thomas er velankommet og hoppet lige ind i gabet på Mnazi Mmojas fysioterapi-verden!
I denne uge har Abdul ferie og Yohei er i Dar, så der er kun 3 fysioterapeuter, så der er nok at se til. Når man har haft ca. 15 patienter igennem er hovedet ved at være godt brugt. Det er med fagter, guidning og visning af øvelser med os selv som "eksempel," så de to mzungos ligger tit på gulvet og roder rundt...
Der bliver også kastet rundt med swahili-words, men der er fortsat god brug af både Hidaya og Amina (dem der oversætter for os!).
Her i juli er der Ramadan, hvor muslimerne faster fra solopgang til solnedgang. Derfor er alle cafeer dækket af, så os ikke-muslimer fortsat kan spise frokost uden at bliver set. Man må ikke spise offentligt, når solen er fremme.
Anne (Thomas' kone) er også velankommet. Hun starter næste uge med at være frivillig som lærer.
Ellers går tiden bare vildt stærkt og vi har det godt!
Tootaonana ;)Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-82176159207558373292014-05-05T04:36:00.000-07:002014-05-05T04:36:10.696-07:002 nye høns på pindenSå er crewet skiftet ud :)
Det er nu Cats 7. uge og Ullas 5., så vi er efterhånden ved at vænne os til dagligdagen. Alle de mange hilsner så snart man træder udenfor hoveddøren, varmen, dagligdagen på Mnazi Mmoja - både i fysioterapien og på afdelingern og hvordan African time fungerer.
Cats mor er taget hjem i går, vi kender efterhånden turen til og fra lufthavnen rimelig godt og Rasheed (chauffør) er vant til at vente på os på parkeringspladsen.
Dagligdagen er travl, det er svært at nå op på afdelingerne inden kl. 13, hvor det vælter ind med pårørende. Men vi forsøger at dække børneafdelingen, brandsårene og lidt forskellige på andre afdelinger, b.la. amputationer.
Sidste fredag var vi på female surgical og behandle en femuramputation. En doktor kom hen til os og spurgte om vi også ville med over til en anden amputationspatient, som lå på en anden afdeling. VIP-afdelingen! Det vil sige eneværelse med eget toilet og en seng fra HVH, men ikke det vi ville kategorisere som VIP.
Cathrine er også blevet changhejet til fødeafdelingen en dag, hvor de stod med en fødende, som desværre havde fået svangerskabsforgiftning og derfor en blodprop... Så det var op i sengen sammen med forskellige væsker for at lave en hurtig screening og få lejret hende ordentligt. det skal lige siges der lige ved siden af var flere fødende, blod på gulvet og forskellige verbale udbrud.
Så de ved godt hvad de der fysioteraputer kan bruges til. Eller de er ihvertfald opmærksomme på os, takket være vores tidligere kollegaer og de fysioterapeuter som arbejder hernede, som gøre et stort stykke arbejde med at gøre faget mere synligt uden på afdelingerne. De kigger fortsat mærkeligt når vi laver forflytninger og træning på afdelingerne, for vi forsøger jo at få dem til at lave noget og er ofte to omkring strok patienterne og er tæt på og helt oppe i sengen! Det er vist ikke så tit de ser det.
Vi har også fået set lidt af øen, både Nungwi i nord, Paje i øst og Upendo på nordøstspidsen. Det er meget forskellig hvor frodigt her er, på et forholdsvis lille areal.
Der er virkelig kommet regntid nu. I går stod det ned i STÆNGER fra 6 morgen til ca. kl. 13 så var der lidt ophold, men byger hist og her resten af dagen. Så nemesis er kommet efter os, for vi har snakket om at den her regntid er da ikke så slem! Men vi har både regnslag og paraplyer, så det går og ellers er det jo bare vand :)
Cathrine har præsenteret omkring bækkenbunden i fysioterapien og fået taget nogle billeder, så nu er der grobund for endnu en pjece. Ulla skal holde oplæg om amputationer i morgen og så må vi se om der kan findes en der vil være model til pjecebilleder.
Alt godt til jer derhjemme. Vi sender lidt varme.
Knus fra Cathrine & UllaFysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-47301012816647174902014-04-07T02:06:00.000-07:002014-04-07T02:06:05.133-07:00Barnet er Hvidt :-) Så blev Ellen uddannet som fødselshjælper...
Ellen havde et stort ønske... Hun ville gerne overvære en fødsel.
Cathrine var lige ankommet og vi tog en runde på sygehuset for at vise rundt. En af afdelingerne er jo fødeafdelingen og den skulle da opleves. Det blev den sørme også! Forestil jer: et rum med 20 lave senge, minimal plads imellem, minimum to kvinder i hver seng liggende på plastikposer kun meget sparsomt iklædt en tynd kanga. Alle er mere eller mindre i fødsel samtidig og der står en jordemoder i midten af rummet, og er igang med at forløse et barn. Hovedet er kommet ud og vi venter på skuldrene. Ellen hopper straks til og guider i vejrtrækningsøvelser...Gry tænker 'hold da op' det er måske lige lidt for meget af det gode det her, og Cathrine tænker 'så er jeg da lige kommet til Afrika' og følger interesseret med i bækkenbunden og alt hvad der sker dernede mellem benene (det er jo hendes speciale).
Ellen roser den fødende kvinde på swahili, og holder i hånden med den anden dame i samme seng der snart skal nedkomme. Gry overværer det hele lidt længere fra og får pædagogisk støtte og information fra Cathrine om hele fødselen. Da barnet efter noget tid ankommer til verden... Er det et meget Hvidt barn.... Første reaktion fra gry...der er noget galt. Men sånn ser babyer jo ud her i Zanzi land når de lige er kommet til verden. Smil.
Mamma er glad og siger Ahsante sana. Vi smiler og har fået den største oplevelse!
Tænker efterfølgende... Her kunne man også gøre en stor forskel, blot med ekstra hænder og omsorg!
Fysioterapi uddannelsen er endelig godt på vej
Så er det rette curriculum endelig modtaget til gennemlæsning... Ja 'pole pole' - rolig rolig... Ting tar tid i Afrika. Vi er godt igang med at forberede fysioterapien på at modtage studerende og krydser fingre for at uddannelsen starter til august. Vi har nu to studerende fra fastlandet som er i praktik, og dette er et super mulighed for at få det afprøvet og få introduceret til nogle gode arbejdsgange.
Afsked med fysioterapien for Ellen og Gry
Der blev indkøbt danske kager fra 'Zanzibar coffee house' som blev spist med stor iver ... Der var medbragt slik og heriblandt påskeskum fiduser... Nogen spiste dem og syntes de var top lækre, andre tænkte og undersøgte dem nøje...
Der blev holdt taler ... Meget rørende og både Gry og Ellen forsøgte at skjule, at der kom blanke øjne... Smil. Vi fik selv sagt farvel på en go måde til de skønne mennesker som vi kommer til at savne... Det er jo blevet som 'en anden familie'.
Vores lille tanke til dem... Var det sidste prik over I' et til renoveringen af fysioterapien, som vi har været en stor del af mens vi har været her.
Et lille Tinka Tinka billede med en masse fisk i cirkel med store øjne. Da det blev afleveret... Var vores kommentar til det ' we Will keep an eye on you'. Til at starte med var det lidt svært for dem at forstå..Efter et par gentagelser kom der smil og grin på læben.
Der skal Ikke mange sving med bagparronen til, for at afrikanere er underholdt og hujer og tager billeder af Ellen og mig der danser rundt iført kangaer. Smil.
Det var en hyggelig morgen for alle.
Cathrines første indtryk at Zanzibar
Dag nummer to skulle Cathrine følge Gry, for at blive kendt med patienterne og dagsrytmen. Men Da der var sygdom og alt for mange patienter der sad i kø for at komme til træning... Så 'hoppet' hun ud i det med stiv arm!
Forestil jer: Gry i et rum med en masse nakke og rygpatienter... Cathrine i rummet vedsidenaf, sved dryppende og kastet ud i en masse diagnoser og swahili talende mennesker. Der blev råbt en del imellem rummene, så Gry multitaskede med egne patienter, og guidet Cathrine i swahili ord og mckenzie træning og andet. Cathrine fik udført 'strålende' behandlinger og patienter fik grinet en masse over cathrines forklaringer og tossede kropssprog. Det var en af de dage og oplevelser... Hvor man tænker mange skulle have været ' en flue på vægen'!
De mennesker som vi arbejder med og som er omkring os hver dag på arbejde, er utrolig søde, imødekommende og hjælpsomme. Fysioterapien er efter renoveringen klart det pæneste og reneste sted på hospitalet. Det er et dejligt sted at møde ind til hver morgen!
Vi har haft nogle gode uger sammen alle tre og vi fik sendt Ellen godt afsted, selvom det var svært at sige farvel til hende... Heldigvis ser Gry hende snart i det danske. Ellen måtte på en noget længere rejse hjemad men ankom blot nogle timer senere.
Ulla snart på vej til lufthavnen og ankommer imorgen, og vi glæder os meget til at tage imod hende.
Gry er rimelig presset over snarlig hjemrejse ... Så det snakker vi ikke så meget om!
Knus til jer alle sammen fra Gry og Cathrine
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-16147475508921303702014-03-15T09:46:00.003-07:002014-03-15T09:46:50.661-07:00Fra sten til sten ...Hilsen fra os to der hopper fra sten til sten ...
Ja så er regnen kommet :-) regntiden har helt klart meldt sin ankomst og indtil videre er det ret underholdende. Ankommer arbejde rimelig gennemblødte iført regnslag i grønt og blåt og paraplyer. Her går man i vand til sokkerne når det regner på sit bedste.
Så til de næste der kommer .. gummistøvler :-)
Heldigvis bærer denne tid også præg af at det er korte perioder med regn og så kommer der ophold i vejret...der er dejlig luft og go vind for tiden.
Arbejdet går godt hernede. Vi føler os godt udfordret hver dag. Både fagligt kulturelt og sprogligt ;-) det sproglige kan være svært når man sidder med mange første gangs undersøgelser og patienten intet engelsk taler og vores søde hidaya som oversætter for os ikke er tilstede... Deres lille bog / journalen viser intet og nogle gange er man så heldig at de medbringer et røntgen som ikke er beskrevet og samtidig også er utydeligt... Så sætter man ellers igang med røntgen læsning, swahili for begyndere og bruger kroppen som redskab til at forstå meget ;-) heldigvis behandler vi side om side og bruger hinanden ... Hører hinandens 'nødkald' ... Siger til patienten kidogo kidogo ... Polle Polle... (Rolig rolig) og prøver at søge hjælp hos hinanden... Dette er ret muntert...Smil
Det løser sig ofte med få ords swahili og ens egen visning af en bevægelse. Patienterne er fantastisk søde og taknemmelige. Forleden fik vi mangoer fra en patient i gave.
Vi er igang med guidelines og hjemmeprogrammer som meget gerne skulle lette arbejdet lidt.
Ellen har fået introduceret en ny operationsteknik hernede, ad modum ponsetti, og har været med til operation af 18 klumpfødder... Det var en suveræn oplevelse for alle der deltog og fremover vil kirurgerne spare tid, og børnene vil slippe for lange tykke ar.
Jeg er igang med forberedelser til kommende fys uddannelse der skal starte hernede, som er meget spændende. Sidder nu med læsning af curriculum og skal få vores lokale fys gjort 'kampklar' til kommende studerende i klinisk forløb.
Vi har lige haft besøg af min mor og tante i to uger... Det gik ikke stille af sig. Vi følte os som de gamle og de var klart de unge i flokken, og mere til... Smil.
Der blev oplevet og grinet meget!
Vi nyder livet meget hernede... Specielt kulturen og den søde befolkning. De er simpelthen så glade, det er utrolig livsbekræftende. Det skønne grønne hav er vi ret forelsket i...så det næste hold kan glæde sig meget. Vi glæder os hvertfald til at tage imod jer snart.
Knus ellen og gry
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-80720790459611911352014-02-17T08:45:00.000-08:002014-02-17T08:45:06.694-08:00Så er der gået tre uger
Hej alle sammen
Tiden flyver afsted og vi føler allerede at vi har oplevet så meget.
Det er fantastisk at man kan blive så beriget på mange områder på så kort tid.
Vi har det godt alle tre og idag er Jette rejst hjem igen til det danske.
Vi er igang med at få malet hele vores ambulante afdeling hernede. Derhjemme kan sånn noget tage tid og sætte ens tålmodighed på prøve, men hernede gør det helt sikkert :-) det tar tid .... Det har nu taget en uge og vi har måttet aflyse ambulante patienter fordi de har malet og det har lugtet meget kraftigt. Den positive side af det er at vi har kunnet prioritere de indlagte patienter som ellers i dagligdagen er svære at bruge meget tid på grundet travlhed med de ambulante. Ellen og jeg har været meget på børneafelingen og taget os af brandsårsbørnene der... Der er lige nu otte at tage sig af... Så har vi en pige fra trafikulykke med amputation af det ene ben og dropfod det andet grundet massive skader. Ligget stille mange uger og lige startet træning med os nu.
Nogle dage føler vi os som de nye hospitalsklovne hernede :-) vi gør meget ud af at lave sjov med dem og deres mødre... Skabe smil og glæde... Og trøste dem indimellem at vi er nød til at være de hårde fysser og gøre ting der skaber mange tårer. De smiler stadig når vi kommer om morgenen og det betyder meget. Ellen har brugt en del tid over i klumpfodsambulatoriet sammen med salim som er bandagist derovre. De har brug for en del hjælp omkring dette og det er super Ellen er her til at give dem fif og sætte dem ind i de korrekte greb og andet. De skal læres op fra bunden i de rette principper, så de selv kan fortsætte behandlingen videre.
En stor del af de ambulante voksne er apopleksier, dårlige skulderpatienter, ryg patienter (hvilket man godt kan forstå når man ser nogle af de lokales arbejdsstillinger hernede), dårlig helede frakturer og fejlstillinger hvor man tænker : og hvad skal vi så lige gøre her, da der ikke tilbydes operation... Så tænker man lige ud af boksen og prøver at tilbyde relevant fysioterapi. Eksempelvis dukkede en ældre dame op til Ellen støttet af to pårørende og kørt hertil på ladet af en lille mini lastbil. Medbringende en røntgen billede og hendes lille bog (journalen). Intet andet. Der stod blot hofte fraktur og henvisning til fys. Ellen kiggede på røntgen og hoftehovedet var helt afrevet og resten af lårbenet sad forskudt op forbi hofteleddet. Havde hun ondt : JA !!! Ellen tænkte hun skulle direkte til operation men nej.. Vi snupper lidt fysioterapi :-) så konfererede vi lidt med hinanden og opstartede lidt blid træning. Næste gang hun kom var hun så glad og gennemførte øvelser og gik med gangramme :-) stof til eftertanke omkring smerte :-)
Ambulante børn... Mange dårlige CP børn som får gode råd omkring lejring og håndtering og almen stimulering, vandrette CP børn, hypotone børn, arm frakturer.
Håndtering af børn generelt hernede er væsentlig mere hårdhændet end derhjemme. Her tar man bare et slapt barn i armen og løfter hele barnet op. Dette forsøges at bremses øjeblikkelig da vi tænker... Av for Søren :-) børnene hænger på moren i lille pose hvilket gør at de har meget forsinket hovedkontrol og svage muskler da de ikke bliver lagt på gulvet... Fordi her er det bare jord. Tilgengæld ser vi så ingen skæve kranier men flotte velformede hoveder :-)
Vi erfarer hvertfald hernede at det er vigtigt at tænke ud af boksen og bruge sin fantasi og inddrage det som lokal befolkningen nu har til rådighed, tænke alternativt da midlerne er små. Eksempelvis bruge vandflasker til skuldertræning, sandposer til styrketræning, sand i balloner og man er nød til at spørge hvilke muligheder de har derhjemme.
I lørdags var vi med juma, vores lokale bådmand som vi bruger hernede, til sandbanken :-) fantastisk sand ø som forsvinder når tidevandet kommer. Solede, badede i store bølger og snorklede i flere timer. Klart og grønt vand! Fik serveret ananas mango og kokos af juma og hyggede os. Juma er den samme bådmand som nordmændene bruger og han er til at stole på og virkelig en rar og serviceminded fyr.
Der har været musikfestival denne weekend. Vi oplevet optoget til det i torsdags. Helt fantastisk. Der er lang vej igen for os danskere til at bevæge numserne på den måde. Wow. Liv og glade dage i byen. I fredags kom Jette tilbage fra DAR. Vi havde gadefest hvor vi bor, fordi hotellet har fået nyt navn. Lokale dansere, gymnaster, musikere glædede gaden med show i flere timer og efterfølgende mad på tagterassen.
Vi har haft nogle heftige regnskyld hernede ... Forstår meget godt Asofs beskrivelse af regnen nu ... Vi har aldrig oplevet noget lignende. Man prøver at finde nogle bare pletter at komme frem på og hvis ikke så går man bare i regnpytter/floder.
Vi har haft en del uvejr ... Torden, lyn og blæsevejr. Det er ikke normalt det kommer nu så vi krydser fingre for at det ikke er regntiden der kommer tidligt i år.
Vi føler os mere hjemme i byen nu og var glade for at komme tilbage hertil efter vores weekend i DAR. Der havde vi lidt af en oplevelse med jan gintberg showet og hundrede andre danskere indenfor udviklingsarbejde hernede. Vi fik grinet godt og Ellen og Jette bliver en del af tv showet i maj måned derhjemme.
Knus til jer alle derhjemme fra os to muzunguer hernede :-)
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-28668345483117705352014-02-02T08:54:00.000-08:002014-02-02T08:54:04.759-08:00Vores første indtryk Første uge for os er gået ...
Vi kom hertil uden problemer og kom ind i landet let fordi Jette havde forberedt papirer på forhånd. Varmen slog os og selvom vi var forberedt, så var det en stor kontrast fra -10 til 40 grader. Vi så kilimanjaro fra det lille fly smukt med en lille sky foran.
Vores hotel lejlighed og tagterasse er super. De er så søde og hjælpsomme alle som arbejder her og man skal jo vende sig til som selvstændig dansk kvinde at hernede vil de hjælpe med alt og bære for dig og man får ikke lov at bære noget op ad alle trapperne til vores lejlighed :-)
Vi er blevet godt installeret og der er købt dejlige håndlavede puder som lidt hygge til vores egen lille tagterasse.
De første oplevelser med hospitalet var nogle søde kollegaer og vi har følt os meget velkommen af både norske kollegaer og de lokale i fysioterapien. Vi fik rundvisning på hele hospitalet og gik mest med de to første dage, havde patienter sammen med de andre. Selvom vi var godt forberedt hjemmefra omkring hvilke forhold patienterne havde så kom det nok som en øjenåbner når man ser det med egne øjne. Vi har det virkelig godt som patient i det danske sundhedsvæsen. De forhold de lever under hernede når de er indlagt ville vi nok ikke acceptere. Det er vigtigt at fokusere sin energi på fysioterapien og det vi kan udrette og hjælpe med på det område.
Ellen har været en del sammen med Rune den norske fys og Abdul den lokale fys, og jeg har været en del sammen med Cathrine den norske fys. Ellen har haft børn ambulant som indlagt og neurologiske patienter og jeg har haft børn ambulant og brandsårspatienter. Fysioterapien til brandsår hernede er først opstartet rigtig efter at Cathrine er kommet herned, som arbejder med dette på haukeland sygehus til daglig. Hun er fantastisk og kan lære os en masse på dette område, og hvordan vi håndterer disse patienter under afrikanske forhold. Det har været en øjenåbner for hvor vigtig dette område er og hvor essentiel fysioterapien er for disse menneskers forhold til den livskvalitet der kan opnåes. Cathrine er her 3 uger mere og vi skal fokusere på at få implementeret så meget som mulig mens hun er her og så vil Ellen og jeg fortsætte hendes arbejde og give det videre.
Vi var med til en afsked for to kvinder der skulle gå på pension. Frokost for alle hvor vi spiste med hænderne en ris ret :-) og de skønneste og varme taler. Yderst hjertevarme mennesker med et stort sammenhold.
Efter arbejde har vi været gode til at bade ved den lokale cafe ... Drikke en passionsfrugt drik og slappe lidt inden vi går igennem byen hjemad. Vi er også begyndt at vende os til at bade med tilskuere og lokale mænd der svømmer meget tæt på :-)
De første aftener spiste vi på top Tower restaurant på vores hotels tagterasse. Helt fantastisk. Igen de sødeste tjenere og man ligger der i araber puder og slapper af på gulvet og bliver serveret lækker mad til en ok pris.
For ikke at falde i søvn tidligt den dag vi ankom, valgte vi at gå på det lokale marked, som var en fantastisk oplevelse. Det bugnede med skønne frugter og grønt, det rå kød hængte ned fra loftet totalt dækket med fluer, fisk i alle størrelser og farver... Og så en skøn ældre lokal herre der tog sin siesta siddende midt på markedet i sin lille biks. Billed kommer senere.
Denne weekend har vi været på chumbe Island. Den skønneste bounty ø der drives økologisk. Vi har snorklet og boet i åbne bungalows hvor der også boede en lille familie med grønne slanger på 11/2 m lange. Interessant da vi ikke havde fået at vide at de fandtes... Så I kan nok forestille jer tre kvinder der får øje på dem lige ved sofaen i hytten. Jette udbrød: jeg hader slanger, bare det ikke er en grøn Mambo... Så har vi ikke langt igen :-) Tog billeder af dem og viste frem til frokosten, hvor vi så fandt ud af at de ikke var farlige.
Vi har nydt tiden derude og det var en godt vi prioriterede at komme lidt væk den første weekend. Snorklede i koral revet, spiste skøn mad under den vildeste stjernehimmel, og var på tur i skoven om aftenen med lygter for at finde chumbe Island coconut krabber ... Kæmpe store og i forskellige farver. Stor oplevelse. Hele øen er baseret på øko, solenergi, støtte til koralrevet, kompost af efterladenskaber (føde til coconut crabs, marine biological til st beskytte koralrevet.
Vi har alle været ramt af varmen og maverne skulle vende sig til de lokale baktusser. Nu er jeg så blevet rigtig skidt med en mulig lungebetændelse. Er startet penicillin idag efter konsultation over telefon med jettes mand. Hvis de virker er jeg hurtig bedre.
Det har været meget godt og nødvendigt at Jette har været her med os i starten.
Vi setter stor pris på hendes lokale viden og evne til at falde ind i kulturen og det lokale her. Det er vigtigt når man er udsendt så langt væk og til et så anderledes land at der er en tryghed i starten. Når Cathrine og Ulla kommer så er vi her jo og klædt på til at tage godt imod jer og lære fra os som Jette har gjort.
Vores swahili træner vi og der er da en del vigtig ord der falder på plads. Vi prøver hele tiden at spørge folk og lytter meget til hvordan de norske fysser klarer sig. Man kommer langt med ord - behøver ikke kaste os ud i sætninger med patienterne - ord og vise med kroppen så går det fint. Det var også det Asof fortalte os hjemmefra:-)
Vi har en sød tolk i fysioterapien som hedder hidaya og hun kan hjælpe os en del med samtaler hvor man er nød til at kommunikere med forældre ex. På afdelinger er der en del medicin studerende som snakker ok engelsk som man kan benytte sig af.
Vi er glade for at være her og nyder meget den anderledes kultur vi er kommet til. Det er en stor oplevelse. Vi føler en stor taknemmelighed fra de lokale for at vi er her og hjælper dem med deres fysioterapi.
Det er gået op for os efter en uge og utallige udklædninger, at vi nok er nød til snart at investere i 'teltet' :-) her er varmt!!!! Både inde og ud!!!
Vi håbet i alle har det godt hjemme og sender jer ofte mange tanker.
Ved vores næste indslag her, skal vi nok skrive noget mere om fysioterapien.
Knus fra Ellen og Gry
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-13378799532542276912014-01-22T02:52:00.002-08:002014-01-22T02:52:50.215-08:00Så er der snart afgang for os to :-)
Knus ellen og GryFysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-9724013560418496442014-01-01T06:37:00.001-08:002014-01-01T06:37:14.888-08:00Billeder<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgRpt4GmLMh1DQOVd5P8KlSA-e0RZ_oEw33J2xGpce_HsfGyjGN8Nx1l1nrfkC4yV78VH5DzEw5q8Hfv3fwM-hnmgqIC4jyC57tg-IC4o7LdqXImsprkrx0u2Nm7Gi2J87nkvXBxlahR4NZ/s1600/foto+1.PNG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgRpt4GmLMh1DQOVd5P8KlSA-e0RZ_oEw33J2xGpce_HsfGyjGN8Nx1l1nrfkC4yV78VH5DzEw5q8Hfv3fwM-hnmgqIC4jyC57tg-IC4o7LdqXImsprkrx0u2Nm7Gi2J87nkvXBxlahR4NZ/s320/foto+1.PNG" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Cathrine, boss Adam, Abdul, Asof, Rune og Robert foran fysioterapien.</span></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiR7OnVh7oVtOyzTarBq52JHkakBTa3wfVOCJJZHx_wbOeIDSBGa-4CbWt28kFEB617OTabOj1mAaBW-3qyp3Qc8NeQaQVv9kJfHKV8gvWp2gvC3pHpvE_D5W41He2MfZxoC6wZGH9Dgnrj/s1600/foto+2.PNG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiR7OnVh7oVtOyzTarBq52JHkakBTa3wfVOCJJZHx_wbOeIDSBGa-4CbWt28kFEB617OTabOj1mAaBW-3qyp3Qc8NeQaQVv9kJfHKV8gvWp2gvC3pHpvE_D5W41He2MfZxoC6wZGH9Dgnrj/s320/foto+2.PNG" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Robert og Asof i vandet med kollegerne Yohei og Idrissa.</span></td></tr>
</tbody></table>
<br />Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-32181533740102244772013-12-25T07:55:00.003-08:002013-12-25T07:55:55.629-08:00Hvidovrefysserne tjekker ud indtil slut januar - God julSå er det blevet juleaften, og min tur at skrive min sidste blog. Tilbage i det halvkolde Danmark, uden min kuffert med julegaverne, men med en rygsæk fyldt med tøj, oplevelser og erindringer, vil jeg forsøge at sætte nogle ord på min sidste uge på Zanzibar.<br />
<br />
Arbejdsugen bød igen på lidt af hvert. I tirsdags havde vi 58 børn der ventede, da vi ankom, og vi var 4 fysioterapeuter. Så skal der arbejdes godt igennem, fordi vi skal også nå at have nogle patienter på afdelingerne. Det svære er, at man ikke aner, hvor mange der kommer. I torsdags kom der kun 24, og så er der til gengæld god tid.<br />
<br />
I onsdags kom containeren. Den havde stået midt i en stor stak af containers, så det havde taget lidt tid at få den ud på hospitalet. Jeg har stået dagligt på Ministry for Health - dem der sørger for transport af containeren. De kunne heller ikke gøre så meget, men jeg ville i hvert fald minde dem om, at vi stod og ventede på den.<br />
<br />
Det var noget af et syn at se containeren komme på hospitalet. Hele off-loadingen forløb glat, men det var godt nok et stort arbejde. Vi havde brug for en kran til flere stykker træningsudstyr. Lastbilen kørte over græs og træ til fysioterapien, og undgik med nød og næppe de 2 buske som dronning Margrethe og prins Joachim havde plantet! Det var vist mere held end forstand; havde buskene stået i vejen, var de også bliver kørt over.<br />
<br />
Computerne og andre tyveri-følsomme ting blev off-loaded og låst inde. Det havde de rigtig godt tjek på. Noget af træningsudstyret står dog udenfor fysioterapien- de er for tunge at transportere ind med håndkraft. Der kommer en slags vogn, der skal hjælpe med det. Det er dog ikke alt træningsudstyret, der er plads til. Fysioterapeuterne må vælge hvilket træningsudstyr, de ønsker at bruge mest. Der er efter sigende også brug for træningsudstyr på det psykiatriske Hospital, det er jo en mulighed at give dem noget af det. Det er direktøren Doktor Jamala, der står for videre fordeling.<br />
<br />
De første dage i ugen boede jeg alene i lejligheden. Der tullede jeg lidt rundt og hyggede mig både på gaden, markedet og vores egen tagterasse. I onsdags kom Asof og hendes gæster tilbage og i torsdags kom hendes familie så også. Det var rigtig hyggeligt. Det er lidt mærkelig at tage på arbejde, når man omringet af mennesker i højt feriehumør. Men det gik fint.<br />
<br />
Hvad der ikke helt gik efter planen er min hjemrejse. Da det nærmede sig 19.30 i lørdags, blev passagerene til Amsterdam råbt op. Flyet til Nairobi var forsinket, så vi skulle prøve at nå et fly i Dar es Salaam. Vi var 11 der fløj den vej, men da vi ankom til Dar, var der ingen der vidste noget, og stod vil lidt fortabte der. Vi ville ikke gå ud, da det eneste vi havde var nogle gyldige boardingpasses fra flyet fra Nairobi til Amsterdam, og et afrevet boardingkort fra Zanzibar til Nairobi. Det kan man ikke rigtig bruge i Dar es Salaam.<br />
Men så kom der hjælp - vi fik besked på at vi kunne spise, men at flyet til Nairobi VAR taget af sted. Der stod et KLM fly mod Amsterdam klar, der var også pladser, men manden havde ikke spurgt dem, trods gentagne opfordringer til at spørge. Efter maden fik vi besked på, at nu skulle vi af sted mod Nairobi, og det skulle gå lidt tjept. Men først skulle vi tilbage til Zanzibar, og hente de andre passagerer, der havde stået at vente sammen med os, på flyet mod Nairobi. Der var der mange, der blev sure!!<br />
<br />
Vi kom i hvert fald alt for sent til Nairobi, og her skulle vi forsøge at få en plads på flyet mod Amsterdam om morgenen. Det er sjovt og lærerigt at se på reaktionerne fra de andre passagerer. Nogle få tager det stille roligt, men mange andre bukker under og begynder at råbe og være sure. Det fører ingen vegne hen, for dem der forsøger at hjælpe os, har ikke gjort noget forkert og kan ikke gøre noget.<br />
Efter lang tid i transitkontoret lykkedes det kl. 4.00 am. at få boardingpas på Kenya Airlines morgenflight som skulle afsted kl 8.35. Egentlig skulle jeg være landet i Holland på det tidspunkt! Vi fik lidt morgenmad og jeg forsøgte at sove lidt på gulvet i lufthavnen. Jeg er ikke god til at sove på gulvet eller i flyet, så det blev ikke til meget søvn. <br />
<br />
Da vi så kom ombord på flyet, skulle dækket først skiftes, så det gav yderligere en times delay. I Amsterdam fik jeg besked på, at jeg kunne få et fly den aften kl 21, så det betød yderligere 5 timers ventetid. Så er det godt man får 5 (!) euro til at snolde for! Jeg var ved at blive godt skeløjet af træthed, men Amsterdam er jo en stor og dejlig lufthavn, så jeg overlevede. Kl. 22.30 landede jeg så på København, præcis 30 timer efter jeg for første gang forlod Zanzibar. En forsinkelse på 13 timer. Så føles faktummet at Ellens oldschool kuffert, med alle mine gaver stadig stod i Nairobi, ikke som et stort slag. Jeg håber, at den når frem i dag, så pigerne kan få deres julegaver i aften.<br />
<br />
Det var dejlig at se pigerne igen, og det føles fint at være hjem igen. Selvfølgelig savner jeg Zanzibar. Det har været en dejlig tid, med mange gode og fremmede oplevelser. Jeg vil gøre det hele om igen, hvis jeg fik chancen. Dem, der skal rejse på senere tidspunkt ,kan rolig glæde sig! Jeg har mødt en masse søde mennesker, lært en masse om både fysioterapi og sundhedsvæsenet. Nogle gange skal man begive sig i andre kulturer for at blive klogere på sin egen kultur. Jeg føler, at turen har givet mig nogle andre perspektiver. Det var også rigtig godt at være der sammen med Asof, og det var hyggeligt at lære hendes familie og venner at kende.<br />
Et stort tak til alle, der har taget godt imod mig på Zanzibar. Både Camilla, Asof, fysioterapeuterne fra Zanzibar og Haukeland, sygeplejerskerne, tolkene og de forskellige vi mødte på øen.<br />
Nu er det tid til at checke ud for denne gang. God jul og nytår til alle!<br />
<div>
<br /></div>
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-32358325925092781612013-12-14T08:31:00.000-08:002013-12-14T08:31:23.071-08:00Asof tjekker ud :-)Så er min sidste uge på Mnazi Moja overstået. Det har været en god uge igen, som bød på en cooking-class, opkast, en japaner der underviste en afrikaner i dansk, Robert i den afrikanske administrative mølle og afsked med masser af spændende patienter. <br />
<br />
Tirsdag efter arbejde havde Maryam, Thureya og Hidaya medbragt alt, der skulle bruges til chapati. Efter arbejde gik de så igang med at vise os, hvordan man lavede dejen og den meget besværlige foldning af dejen. Japanske Yohei, Norske Cathrine samt Robert og jeg fik prøvet, og tilsidst fik Robert og jeg det hele med hjem til stegning. Chapatierne blev rigtigt gode og fik meget ros fra alle dagen efter, så nu har vi endeligt lært det rigtigt. Det bliver sjovt at prøve i DK med induktion.<br />
<br />
I denne uge nåede vi også begge to at blive rigtigt mave-syge. Der er vist en lille bakterie i omløb, som trives rigtigt godt hernede i varmen, når det samtidigt regner en masse. Så selvom vi tænker meget over, hvad vi indtager, blev vi lige ramt igen.<br />
<br />
Onsdag holdt vi afskedsmiddag for vores kolleger Yohei og Idrissa. Vi startede med svømning og smut-konkurrence, som Robert vandt. Så en øl på tagterrassen og så lavede vi pasta med kæmperejer og pandekager med fyld til dessert.<br />
Yohei er ret lærenem i sprog og lærte et par danske sætninger på ingen tid, og han tog det så på sig at prøve at lære dem videre til Idrissa. Meget underholdende for os. Vi kommer til at savne de to en hel del, for de har virkelig været søde til at hjælpe hernede, og vi har haft mange hyggelige stunder. <br />
<br />
Vi har jo ventet på vores container fra DK, som har været uger undervejs. Torsdag skulle Robert så lige prøve at få styr på, hvad der skulle ske, når containeren så egentligt ankom til havnen og skulle leveres til hospitalet. Hele dagen fes han rundt for at finde de rigtige mennesker, papirer etc, og da dagen var gået blev konklusionen, at alt arbejdet var spildt, for der havde hele tiden været helt styr på det. Ingen vidste bare, at de havde styr på det. Containeren står allerede på havnen nu og skal komme til hospitalet mandag. Spændende hvad der så sker, om der er plads til tingene etc.<br />
<br />
Ugen bød endnu engang på nogle spændende arbejdsdage. Sidste børnedag og voksendag var faktisk lidt sørgelige, for der skulle siges farvel til nogle af de patienter, jeg har haft siden starten hernede. Jeg kommer til at savne arbejdet på hospitalet hernede, og det har været rigtigt spændende som fysioterapeut at se så meget nyt, som jeg ikke er vant til fra DK. Børnebehandlingerne har været noget helt nyt for mig, da vi kun ser voksne i min gruppe på Hvidovre. Men også alle brandsårs- og syreskaderne, frakturerne, at skulle fortolke røntgenbilleder og scanninger selv, stille diagnoser på patienter med specifikke symptomer som ikke er set af læger, behandle indlagte patienter på afdelingerne, hvor alt fungerer helt anderledes end i DK, lave lungefysioterapi uden noget udstyr osv har været voldsomt spændende. Hjemme i DK er vi meget specialiserede, så det er rart at få lov at udvide sin horisont og skulle tænke helt ud af boksen, når man behandler fordi omgivelserne og de tilgængelige træningsredskaber er meget anderledes.<br />
Lidt hårdt, skræmmende og udfordrende til tider, men jeg føler virkeligt, at det har været en god udfordring, og at jeg tager en masse med mig hjem.<br />
Kollegerne hernede (både fysioterapeuter, sygeplejesker, ergoterapeut og bandagisterne) har også været meget gæstfrie, åbne og hjælpsomme, og man kommer til at savne de daglige snakke og den gode humor. De er alle fagligt meget dygtige, så jeg har også lært en masse fra dem. Men deres arbejdstider, fremmøde og organisering har nogengange frustreret.<br />
<br />
I næste uge spiser vi afskedsmiddag med nordmændene. Vi har haft et super samarbejde med dem, og er ret enige om mange ting. Vi er i hvert fald helt enige om, at det er vigtigt, at vores indsats skal koordineres rigtig godt, så man ikke sætter alt for mange ting i gang. Vi har fået overleveret nogle ting til dem, og de vil overlevere videre til Hvidovres næste hold. Sådan kan vi få en kontinuitet i arbejdet, og det er vigtigt, hvis vi skal ændre noget hernede i det lange løb.<br />
<br />
Jeg vil nyde de sidste ugers ferie hernede på denne dejlige ø. De dejlige strande, den gode mad, der skal kigges på kæmpeskilpadder og røde silkeaber og svømmes med vilde delfiner, og alt det kulturelle i Stone Town skal opleves med familie og venner.<br />
Robert melder tilbage i næste uge, når hans besøg er ved at være slut hernede og sender mange hilsener ud til alle.<br />
<br />
Over and out fra mig hernede. Mange hilsener til alle, der har læst vores blog og forhåbentligt er blevet underholdt lidt om livet som fysioterapeut hernede. Det kan anbefales, hvis I nogensinde får chancen :-) og de næste hold skal bare glæde sig. God jul fra Anne-Sofie.Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-39980867632628064352013-12-08T23:20:00.003-08:002013-12-08T23:20:48.785-08:00Billeder<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicQbk-U7LZNKVWmEKkNENxGDmrHVRnvED77ruzRrnkYLdPnSwDcH5gNwfwEImmtTWvSyrJE78u92hnkeHye-AUdRy4xSpVRQXG8Did2LbEqZQp82Z9wCCDV0X6aWtdDkAR9jXVYecPRrM-/s1600/foto.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicQbk-U7LZNKVWmEKkNENxGDmrHVRnvED77ruzRrnkYLdPnSwDcH5gNwfwEImmtTWvSyrJE78u92hnkeHye-AUdRy4xSpVRQXG8Did2LbEqZQp82Z9wCCDV0X6aWtdDkAR9jXVYecPRrM-/s1600/foto.JPG" height="239" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Flot morgen fra towertop restauranten</span></td></tr>
</tbody></table>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFFdRq4_JJ8S2m_DJ4xCWLNZ_g9lL72G4YWh_xMg4__228FA5OF9JBH0DL18LPPF7vZ6E0K-PV2qcSDrNF2yL-OxDXa5dTVgyjEHoRUiIrAwriwr3jpz635ZTwmpLyhoywKNV6nzZaXa_L/s1600/foto+1.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFFdRq4_JJ8S2m_DJ4xCWLNZ_g9lL72G4YWh_xMg4__228FA5OF9JBH0DL18LPPF7vZ6E0K-PV2qcSDrNF2yL-OxDXa5dTVgyjEHoRUiIrAwriwr3jpz635ZTwmpLyhoywKNV6nzZaXa_L/s1600/foto+1.JPG" height="320" width="239" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Gaderne i Stone Town når det regner. 10 cm vand overalt. Prøv at komme tørskoet igennem det</span></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDHRDAmuzkcsKE2Xu3McjJJQ4s0Wwbngo2tXZ5wyEXv9l9iiwetGjfX-0AlVGRkDr4ac3URri18p3lIlNuKspbii0_tD2CDRjGXkaCJwzMtvFyIe_FLF5c4dlFvuoJJANEUV31FAiPKBMV/s1600/foto+2.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDHRDAmuzkcsKE2Xu3McjJJQ4s0Wwbngo2tXZ5wyEXv9l9iiwetGjfX-0AlVGRkDr4ac3URri18p3lIlNuKspbii0_tD2CDRjGXkaCJwzMtvFyIe_FLF5c4dlFvuoJJANEUV31FAiPKBMV/s1600/foto+2.JPG" height="320" width="239" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Robert laver sine første chapati og nyder det</span></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7RFeNmISFfFxloW5XHa_YK4ubT_e6YE_Oxbjwf_C-ngKiCUiJnZC8fNg_XWYS0uGiGxnlrDZ8YrQKUvEGWvLaK7V6FjxHehwxLjhOw_TuPL_v9tawq7S-l5LCDaqqr_JPhiQwaf8NaU9D/s1600/foto+1.PNG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7RFeNmISFfFxloW5XHa_YK4ubT_e6YE_Oxbjwf_C-ngKiCUiJnZC8fNg_XWYS0uGiGxnlrDZ8YrQKUvEGWvLaK7V6FjxHehwxLjhOw_TuPL_v9tawq7S-l5LCDaqqr_JPhiQwaf8NaU9D/s1600/foto+1.PNG" height="240" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Camilla og jeg med vores gaver fra afdelingen - tørklæder og en kanga (dug)</span></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBwp9hvYtQjeXSik4apSRJFNUUO9tDIgT_aULZOvRN9tzhomgaTdszoGPh9vwK7TS8conTJ2m3lprpY0IuFrN3CT2Zu2kDOId7DBJthFf7jXbnzQtzkjILCrT9YCSowJI3G8UjT6z3H3NB/s1600/foto+2.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBwp9hvYtQjeXSik4apSRJFNUUO9tDIgT_aULZOvRN9tzhomgaTdszoGPh9vwK7TS8conTJ2m3lprpY0IuFrN3CT2Zu2kDOId7DBJthFf7jXbnzQtzkjILCrT9YCSowJI3G8UjT6z3H3NB/s1600/foto+2.JPG" height="240" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Hele afdelingen inklusive det nyeste medlem Robert</span></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7uk7dkeQp9OlyIv8OmeQuZQoDSw05Jwu_qAQy8hUZID0YKqrWXCxhuFtUOslzTTdPWD9EB6G5uXSAANWm4b3M7O7qS976mXiNCn4fZHFouDXZHsHViIy7-h1WTez3JJOC7ZS4eH2lBo78/s1600/foto+3.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7uk7dkeQp9OlyIv8OmeQuZQoDSw05Jwu_qAQy8hUZID0YKqrWXCxhuFtUOslzTTdPWD9EB6G5uXSAANWm4b3M7O7qS976mXiNCn4fZHFouDXZHsHViIy7-h1WTez3JJOC7ZS4eH2lBo78/s1600/foto+3.JPG" height="239" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Endnu en smuk solnedgang, der nydes bedst med en drink i hånden</span></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlaGSM4ftXvBHwOjOLPdRJIL5rUiixawYQvlFGffbgNjkQzDHd7nDVRAs5tPNFvL1WHLKFPqJCJo8cpnMFDX_Z-PGAWJfCABI_rbEXb28S9K7weCgppz8k54k8rGOBA52iLS9_qxsFt_qY/s1600/foto+4.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhlaGSM4ftXvBHwOjOLPdRJIL5rUiixawYQvlFGffbgNjkQzDHd7nDVRAs5tPNFvL1WHLKFPqJCJo8cpnMFDX_Z-PGAWJfCABI_rbEXb28S9K7weCgppz8k54k8rGOBA52iLS9_qxsFt_qY/s1600/foto+4.JPG" height="239" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><pre><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;"> Vores nybagte chapati serveret med bønner, guacamole og gulerødder</span></span></pre>
<br /><br /><br /></td></tr>
</tbody></table>
<br />Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-70163924057984750212013-12-07T09:23:00.000-08:002013-12-07T09:23:27.562-08:00Endnu en udfordrende og god uge er overstået. Nu slapper vi!Så er det blevet weekend igen. Og den er velfortjent, synes vi nok.<br />
Robert blev kastet for tigerne fra mandag af, og følte sig lige et øjeblik som en giraf på rulleskøjter; der var ingen kære pandamor der. På hans første børnedag havde han ellers bedt om at få lov til lige at se med på et par patienter, men den gik ikke. Abdul havde fundet en spændende case, med en dreng på 6 år med spina bifida, som skulle træne sine ben. Han kunne ikke stå selv, men kunne holde sig lidt op, mens han støttede sig med sine hænder på sine lår, lidt som en frø. Stor tak til Abdul! Men det var nu lidt sjovt alligevel, og det gik. Der bliver også puklet som kameler med de indlagte, så uniformen er helt gennemblødt af sved.<br />
<br />
Asof har en noget større Zanzibar erfaring, og bliver derfor ikke udfordret på samme måde. Hun er som en fisk i vandet, Men også hun bliver Bambi på glat is engang imellem. Her handler det om at kaste sig ud i det, og se hvad der kommer. Det er lidt svært, når man ikke kender alle mulighederne for videre udredning, henvisning til speciallæger (der kommer fra udlandet i en måneds tid en gang imellem), vejledning i ernæring eller når det er en diagnose, man nærmest aldrig har hørt om i DK.<br />
Mwengine; næste! Og så kommer næste patient. Og der ved man aldrig hvad der kommer ind. Det er både spændende, udfordrende og meget lærerigt.<br />
Alligevel kunne dette være noget, vi kunne prøve at arbejde på at ændre. Nu er det tilfældigt, hvem der behandler patienten. På 6 gange risikerer patienten at have været behandlet af 6 forskellige fysioterapeuter med forskelligt fokus. Men her skal alt ændres i små skridt og indsatsen skal koordineres. Vi er allerede i gang med at koordinere med nordmændene. Vi skal frem for alt undgå at komme som den klassiske bwana (white man) for at ændre deres system. Deres system virker jo, og det har sine fordele. Det er ikke altid nemt for os wazungus (udlændinge) at forstå deres logik, men der er en logik.<br />
<br />
Rent fagligt er de lokale fysioterapeuter meget dygtige. De taler fint engelsk, og ved meget om meget. Der er sikkert nogle områder, hvor de kan lære fra os, men vi lærer omvendt også meget fra dem. I Danmark har fysioterapeuter og ergoterapeuter specialiseret sig en del, mens der på Zanzibar kun er 3 afrikanske fysioterapeuter og en ergoterapeut på hele øen, så de skal vide en masse. Der er generelt en mangel på speciallæger, hvorfor fysioterapeuterne er vant til at tage sig af lidt af hvert. Deres viden og kunnen er faktisk imponerende. Der kommer nogle fysioterapeutiske specialister, både fra Danmark og fra Bergen,og de kan selvfølgelig bidrage med noget fagligt, men det er særlig organiseringen, der skal kigges på.<br />
<br />
Projektet hernede løber over 14 mdr, hvor 10 danske fysioterapeuter med forskellige specialer på skift kommer herned og skal hjælpe med at organisere arbejdet, lave kliniske retningslinier for de diagnoser som de oftest møder hernede samt hjælpe med opstart af registrering og statistik i fysioterapien. Samtidigt skal der gerne laves en uddannelse for fysioterapeuter her på øen, og fysioterapiafdelingen på hospitalet skal friskes lidt op. Der kommer en container fra DK med diverse ting til fysskolen og hospitalet som feks computere, printere, styrketræningsmaskiner, senge etc. Så forhåbentligt vil man kunne læse, om dette lykkes i løbet af det næste års tid her på bloggen.<br />
<br />
Efter en hård arbejdsuge med en masse planer efter arbejde også (Robert udviser en vis grad af ADHD og kan ikke sidde stille i 2 min uden at der skal ske noget - som en hamster på speed) tog vi på "backpacker" tur til Nungwi for at nyde stranden i en forlænget weekend. Mandag er helligdag (Independence Day), og der kan potentielt blive uroligheder i byen, så vi blev anbefalet at forlade Stone Town.<br />
Asof fik lov at bestille en taxa, så vi ikke skulle sidde i en Dalla Dalla i 2,5 time efter arbejde. Men hotel måtte hun ikke booke.<br />
Rygsækken blev pakket med Roberts 2 par t-shirts og shorts samt lidt underbukser og en deo og de resterende 4/5 af rygsækken blev fyldt af Asof med sko, toiletsager, tøj etc. Robert følte sig lidt som et pakæsel. 5 par sko til 3 dage måtte han lige have forklaret. Og så afsted. På vejen ud nævnte Hotelmanager Lezenka, at vi jo var meget velkomne til at besøge hendes kærestes resort i Nungwi, da han jo skyldte os en tjeneste for noget knæ behandling. Så vi tog til Mnarani Beach Cottages og fik en meget god deal, som vi ikke kunne sige nej til. Dermed blev Roberts backpackerplaner forpurret, og vi er alligevel endt på luksus resort - i bungalow få meter fra vandet, hvor livet leves i sneglefart. Her er 2 daglige buffeter, pool, wifi etc inkluderet for meget få penge. Backpackeren Robert føler sig lidt spærret inde som en løve i bur, men synes nu alligevel også, at her er meget flot og dejligt, og han slanger sig i solen. Og ingen opdager vel, at han kommer til måltiderne i det samme tøj 3 dage i træk og kun har sine sundhedssandaler med. Underbukserne bliver jo heldigvis vasket, når man svømmer i dem.<br />
<br />
Idag, lørdag, forlod vi buret og gik en lang tur langs den smukke strand, og vi har fundet ud af, at italienere i speedos udgør størstedelen af beboerne her. Jo ældre de er, jo mindre er deres speedos, og det syn kunne vi godt have været foruden. Efter 2 mdr hernede i tildækket tilstand, bliver man næsten lidt forarget over, at se folk gå rundt så afklædte. Vi vendte om, da vi havde set tilstrækkeligt med behårede strandløver, og da Roberts ansigt var rødt som en bavians rumpe (man skal huske solcremen), skulle vi hjem til skyggen under palmerne.<br />
<br />
Nungwi er nu et dejligt sted at tilbringe en weekend, men efter 3 dage på stranden, bliver det dejlig at komme hjem til Stone Town, hvor man virkeligt kan mærke, at man er i Afrika (og ikke i Italien). Generelt er der en utrolig kontrast mellem arbejdet på hospitalet og strandferie i Nungwi. Næsten lidt surrealistisk at opleve de 2 verdener på samme dag.<br />
<br />
Livet i Stone Town er dejligt og indflydelsen er fra inderne og araberne oveni det afrikanske, og det ses både på maden, bygningerne, kulturen. Et meget spændende sted at gå rundt og vi lever af fantastisk frugt, frisk kokos, frisk fisk og skaldyr, ris og chapati og Roberts nye favoritdrik Stoney Tangawizi (ginger sodavand).<br />
<br />
Asof har 4 arbejdsdage tilbage, inden juleferien starter med flere Zanzibar oplevelser, og Robert har 2 uger igen til at få styr på alt omkring containeren og få overleveret det sidste til nordmændene, der holder skansen alene, indtil danskerne er tilbage igen i slut januar. Det med containeren kan blive lidt tungt, men der er en fra sundhedsministeriet, der er specialiseret i at 'cleare' containers. Ham skal vi lige have kontakt med. Dette lykkedes ikke igår, så vi håber på bedre held i næste uge. Containeren er planlagt til at komme på fredag d 13.<br />
<br />
Det er svært at forestille sig stormen Bodil, julefrokoster, julemad med et dejligt udvalg af svin etc, når man sidder her. Men 'we'll manage' - vi skal nok klare os i disse juletider uden juletræ. Vi nyder både arbejdet hernede samt alle de spændende ting vi oplever i fritiden, så vi julehygger fint uden jul.<br />
<br />
Mange solrige hilsener til alle i kolde DK fra Robert og Anne-Sofie<br />
<br />
<br />Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-83388725470336838022013-12-01T08:18:00.000-08:002013-12-07T21:45:21.637-08:00Roberts første indtryk om ninja i regnen, makirullende afrikanere mm<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="w100" style="-webkit-text-size-adjust: auto; font-family: Tahoma, 'Sans Serif', Arial; width: 777px;"><tbody>
<tr><td><table cellpadding="0" cellspacing="0" class="msgHd" style="border-left-color: rgb(170, 170, 170); border-left-style: solid; border-left-width: 1px; border-right-color: rgb(170, 170, 170); border-right-style: solid; border-right-width: 1px; width: 775px;"><tbody>
<tr><td class="hdtxnr" style="padding: 4px 0px 0px 4px; width: 730px;"><br /></td></tr>
<tr><td class="hdtxt" style="font-weight: bold; padding: 4px 0px 0px 6px; vertical-align: top;"><br /></td><td class="hdtxnr" style="padding: 4px 0px 0px 4px; width: 730px;"><div class="rwWRO" id="divTo" style="border-style: none; border-width: 0px; padding: 1px 0px; width: 730px;">
<br /></div>
</td></tr>
</tbody></table>
</td></tr>
<tr><td class="clp" style="border-left-color: rgb(170, 170, 170); border-left-style: solid; border-left-width: 2px; border-right-color: rgb(170, 170, 170); border-right-style: solid; border-right-width: 2px; height: 1px;"><table cellpadding="0" cellspacing="0" class="w100" style="width: 773px;"><tbody>
<tr><td colspan="2"></td></tr>
</tbody></table>
</td></tr>
<tr><td class="bdy" style="border-left-color: rgb(243, 243, 243); border-left-style: solid; border-left-width: 1px; padding: 10px 0px 0px 6px;"><div class="bdy" style="height: 1910px; overflow: hidden;">
<div>
</div>
<div>
<span style="font-family: Times;"><span style="-webkit-text-size-adjust: none; background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><span class="x_Apple-style-span" style="font-weight: bold;">Så blev det tid for mig ( Robert) at komme med et indlæg til bloggen; </span></span></span><br />
<div>
<span style="font-family: Times;"><span style="-webkit-text-size-adjust: none; background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><span class="x_Apple-style-span" style="font-weight: bold;"><br /></span></span></span></div>
<span style="font-family: Times;"><span style="-webkit-text-size-adjust: none; background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><span class="x_Apple-style-span" style="font-weight: bold;">
</span></span></span>
<div>
<span style="font-family: Times;"><span style="-webkit-text-size-adjust: none; background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><span class="x_Apple-style-span" style="font-weight: bold;">Med eksamen i frisk erindring tog jeg <a href="https://webmail.regionh.dk/owa/UrlBlockedError.aspx" target="_blank">onsdag eftermiddag</a> af sted fra hospitalet for at rejse til Zanzibar bevæbnet med en antik kuffert som Ellen havde skaffet, fyldt med sko, legetøj og lidt gaver, tog jeg af sted, med kufferten rullende efter mig som en slags Bodil fra lillebror. Der blev gloet en del på gangen, men jeg var ligeglad, jeg skulle bare af sted, med en kuffert med hjul på, noget som for en backpacker er lidt et skår i sit selvbillede. Men det skår forsvandt hurtigt; hjulet under kufferten knækkede af, 10 meter foran hospitalet, og remmen et par meter længere frem, så så skulle der slæbes resten af vejen.</span></span></span></div>
<span style="font-family: Times;"><span style="-webkit-text-size-adjust: none; background-color: rgba(255, 255, 255, 0);"><span class="x_Apple-style-span" style="font-weight: bold;">
<div>
<br /></div>
<div>
Lisbeth og børnene tog med på lufthavn for at tage afsked. Det var lidt hårdt men det gik fint. Efter en god og hurtig rejse, og efter alt gik glat ved tolderne og med indrejseformularer, tog jeg taxa til Mnazi Mmoja Hospital. Asof (Anne-Sofies kaldenavn på Hvh) ventede udenfor hospitalet, for at køre med mig til hotellet. Det er en sjov fornemmelse at se en kollega i sådanne fremmede omgivelser! Vant og uvant på samme tidspunkt.<br />
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg blev installeret i Livingstoneværelset, og så var vi på vej til hospitalet igen nu på gåben. Det er noget af en udfordring at gå omkring i Stone Town, da vejene er smalle og kringlede. Asof ført mig hjemmevant og sikkert igennem byen. Jeg syntes godt nok at den så lidt for kringlet ud, men Asof og Camilla har afprøvet flere ruter, og var sikker på at dette var den hurtigste vej. Jeg var lidt kæk og sagde at jeg kunne vise dem en hurtigere vej. Jeg kan være lidt af en postdue, så jeg var ret sikker på mig selv.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Ankommet på hospitalet, blev jeg vist rundt, og mødte Camilla, kollegaerne, ergoterapeuten og assistenterne. Fysioterapien ser ud som på billederne, men alligvel lidt anderledes. Men der ser fint ud. Det første jeg skulle der var at være med til afskedssamling for Camilla og Asof. Der var alle kollegaerne samlet, så der blev hygget med slik, takketaler og sodavand. Både Camilla og Asof fik stor ros. Efter samlingen var arbejdet overstået, så det var en rigtig blød start. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Efter arbejde gik vi hjem i et gevaldigt regnvejr, med vandet til op over anklerne, igennem de smalle gader. Stonetown har stenbænke foran deres huse, så vi hoppede fra stenbænk til stenbænk, men til sidst gik vi bare med bare fødder hjem.</div>
<div>
Jeg var rimelig træt der om aftenen, så efter noget god mad og hygge, faldt jeg hurtig i søvn.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Næste dag glædede pigerne sig til at se <span class="x_Apple-style-span">mine evner til at finde vej. De var ret sikker på at jeg vil ende det forkerte sted. Men som jeg havde lovet, fandt jeg en hurtigere vej, hvilket var godt, men lidt ærgerlig for Asof og Camilla. De havde glædet sig så meget til at jeg ville dumme mig! Det kommer sikkert senere, og så er jeg ret sikker på at i vil få det at vide :-)</span></div>
<div>
<span class="x_Apple-style-span"><br /></span></div>
<div>
<span class="x_Apple-style-span">Fredagen på hospitalet er en oplevelse. Man går stuegangsrunde sammen med en læge og mange andre personer, som laver noget, men det er ikke nemt at finde ud af hvad det er de laver. Asof og Camilla har beskrevet det udførlig, så jeg vil ikke gentage det for meget, men som nyankommen kan man forberede sig på en oplevelse som man netop ikke kan forberede sig på. Sår, blod, patienter med hoftenær fraktur på en madras på gulvet grundet sengemangel. Jeg havde egentlig tænkt at man måske skulle leje en scooter, men det tør jeg ikke længere. Jeg skal ikke risikere en fraktur her! </span></div>
<div>
<span class="x_Apple-style-span"><br /></span></div>
<div>
<span class="x_Apple-style-span"><a href="https://webmail.regionh.dk/owa/UrlBlockedError.aspx" target="_blank">Vi 3</a> har hygget os de sidste par dage. Vi har gået lidt rundt, ligget lidt på stranden og spist god mad. Og i går gav Camilla en god afskeds-morgenmad på Towertop restaurant, her på hotellet. Det var rigtig dejlig, både med mad, vejr og selskab. Resten af dagen regnede det rimelig meget, og dagen gik med lidt indkøb og lignende. Generelt har det regnet rimelig meget og ofte siden jeg kom. Asof tror at jeg har taget det med fra Danmark. Det er dejlig at gå rundt i byen, og mærke pulsen og atmosfære. Hen mod aften tog vi afsked med </span><br />
<span class="x_Apple-style-span">Camilla, der skulle af sted. Camilla efterlod sin badehåndklæde, og den bliver her, så den kan bruges til de fremtidige udsendte. </span></div>
</div>
<div>
<span class="x_Apple-style-span"><br /></span></div>
<div>
<span class="x_Apple-style-span">Dagen i dag stod på mere afslapning og regn. Vi ventede til det regnede med at gå ud. Det er MEGET vigtigt at Asofs hår ikke bliver vådt, fordi hun havde hårkur i. Det var derfor mere end rimelig at Asof tog parapluen og vi heller ikke kunne deles om den. Så jeg løb som en Ninja langs husmurene. Jeg har jo ikke hår mere, så mit eneste problem var at jeg blev gennevåd, og skulle vride vandet ud af min t-shirt før jeg måtte komme ind i restauranten. Jeg ventede at gøre det samme med min underbukser til efter vi var kommet hjem! Når det er sagt må jeg også ærlig sige, at det også var irriterende for Asof at hendes sko var blevet rigtig våde!</span></div>
<div>
<span class="x_Apple-style-span"><br /></span></div>
<div>
<span class="x_Apple-style-span">I dag var vi inviteret om at spise sushi hos Yohei og 3 af hans japanske venner. Der var også inviteret 5 zanzibarianer, bl.a. Idrissa, vores kollega, som jeg mødte første gang, og det blev fantastisk. Både maden, men også selvskabet var rigtig godt. At se afrikanerne rulle makisushi, som de aldrig har set i deres liv, og se dem spise sushi for første gang, og så med chopsticks, er et syn jeg ikke hurtig glemmer. Vi havde Gry's klejner med, og det var en stor succes. Også dansk julemandsskumsslik kørte godt igennem - det er jo første advent. Det er dejlig at se sådan en umage selskab have det så godt sammen!</span></div>
<div>
<span class="x_Apple-style-span"><br /></span></div>
<div>
<span class="x_Apple-style-span">I aften skal vi spise middag med vores nye norske kollegaer, Rune og Cathrine, som er ankommet i dag. Så selvom jeg nyder en kop kaffe på vores "private" tagterrasse, med udsigt over byens tage, moskeer, kirketårne og et hindutempel, mens solen der er ved at drukne i havet, bliver jeg nødt til at komme videre. Håber i alle får en god uge! Jeg glæder mig i hvert fald til min, med en vis ydmyghed overfor alle de nye ting jeg kommer til at opleve igen.</span></div>
<div>
<span class="x_Apple-style-span">Mange hilsener fra Asof og jeg</span></div>
</span></span></span></div>
</div>
</td></tr>
</tbody></table>
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-64612438747560269232013-11-26T05:29:00.001-08:002013-11-26T05:29:13.650-08:00Billeder<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqWpFP13IJwAHDFFfkIxNqTm2ozxsW4vJ5OCKFDy8vCxNWpcZTTBX2WaecriGAQFT98LVTIUgQvz5c8Igxli-bQSMZw6a9YRRwaAETz2c45iTSxWFJsD43tugrKr7DqnJuPP5-hltbn61A/s1600/foto1.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqWpFP13IJwAHDFFfkIxNqTm2ozxsW4vJ5OCKFDy8vCxNWpcZTTBX2WaecriGAQFT98LVTIUgQvz5c8Igxli-bQSMZw6a9YRRwaAETz2c45iTSxWFJsD43tugrKr7DqnJuPP5-hltbn61A/s320/foto1.JPG" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">
<div class="itmPrt cnvLayer2" id="divIP0">
<div class="divExp" id="divExp">
<div _fallwcm="1" class="bdyItmPrt" id="divBdy">
<div>
<div>
<span style="font-size: x-small;"><span style="font-size: 10pt;"><span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Camilla og Auntie Pili</span></span></span></div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</td></tr>
</tbody></table>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbbBmo78tluCbyO_ADkHIgoODCAYgOhmUDSxYfIPhvsQYukKhUVfGFnHZhtMmd_LATk0UOTAjM4jCw4dVo45ihG3Yj0_VjzzY1zUs1PZ4efu3gNxNmOqP7QPOG6_ZkzxCJsLmHKeY2pGMo/s1600/foto2.JPG" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbbBmo78tluCbyO_ADkHIgoODCAYgOhmUDSxYfIPhvsQYukKhUVfGFnHZhtMmd_LATk0UOTAjM4jCw4dVo45ihG3Yj0_VjzzY1zUs1PZ4efu3gNxNmOqP7QPOG6_ZkzxCJsLmHKeY2pGMo/s320/foto2.JPG" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">
<div class="itmPrt cnvLayer2" id="divIP0">
<div class="divExp" id="divExp">
<div _fallwcm="1" class="bdyItmPrt" id="divBdy">
<div>
<div>
<span style="font-size: x-small;"><span style="font-size: 10pt;"><span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Strandtur til lokal
strand</span></span></span></div>
</div>
</div>
</div>
</div>
</td></tr>
</tbody></table>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhji2Ye382Yrxcqb9zKE9vCUuU_j5NFV_DVV5C-azyCnJJcTbU4crtkdmxCyVOaRHNwkvUuN2bSn-SuVXCnervmAcO_1tswOKJQjkZUF9DC5LyDvtYQwjjmEHLBcFeDmzv58k7Qif768CHc/s1600/foto3.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhji2Ye382Yrxcqb9zKE9vCUuU_j5NFV_DVV5C-azyCnJJcTbU4crtkdmxCyVOaRHNwkvUuN2bSn-SuVXCnervmAcO_1tswOKJQjkZUF9DC5LyDvtYQwjjmEHLBcFeDmzv58k7Qif768CHc/s320/foto3.JPG" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div>
<span style="font-size: x-small;"><span style="font-size: 10pt;"><span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Syngende optog i indisk
restaurant</span></span></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEis4hu85gPs3mE8rAgCvQDGD6WB4r5-EaCzNRrbwZbQVhmeeSJVqSM_LOcsKyFpU09nasB4CMxvTqQflsm4ARbWRLhwr_EDkuj7mmyUxYrDwPF-B9uUfod5-7o6OC_TzEGE8oL0HjgbbIzC/s1600/foto4.JPG" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEis4hu85gPs3mE8rAgCvQDGD6WB4r5-EaCzNRrbwZbQVhmeeSJVqSM_LOcsKyFpU09nasB4CMxvTqQflsm4ARbWRLhwr_EDkuj7mmyUxYrDwPF-B9uUfod5-7o6OC_TzEGE8oL0HjgbbIzC/s320/foto4.JPG" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><div>
<span style="font-size: x-small;"><span style="font-size: 10pt;"><span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Camilla på out
reach</span></span></span></div>
</td></tr>
</tbody></table>
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7549255411172010803.post-10966512534553809402013-11-23T19:53:00.003-08:002013-11-23T19:53:31.489-08:00Uge 7 - "Cake is not supposed to be hot"
Uge 7 har budt på hyggelig strandtur i internationalt selskab, fejring af Camillas fødselsdag og flere faglige udfordringer.
I den seneste uge er vi blevet mere en smule bedre til at kommunikere på swahili med diverse tilhørende gestikulationer, da vi har måttet undvære tolke pga. sygdom og fravær. Dette gælder særligt de ambulante patienter og går ikke lige godt hver gang, men vi prøver.
Onsdag var Camilla med ergoterapeuten, Amina, til Out Reach. Vi kørte sammen med Aminas assistent og en studerende til flere landsbyer ca. 45 minutter uden for Stone Town og behandlede børn med forskellige diagnoser, primært cerebral parese. Nogle af børnene var nu i en alder af 13 år blevet så tunge, at deres søskende ikke kunne bære dem den lange vej til hospitalet, og vejen til den lokale sundhedsklinik var derfor et overkommeligt alternativ for fortsat at få behandling. Der var i høj grad behov for fysioterapi såvel som ergoterapi.
På afdelingerne har vi været udfordret fagligt ved både børn og voksne. Vi så en ung mand i 30’erne flere gange, som havde fascialis parese og flere neurologiske symptomer i benene og gangbesvær, som vi ikke kunne finde en diagnose på. Det viste sig, at manden havde Røde hunde. Han er i langsom bedring men langt fra rask stadigvæk. Vi har også på nuværende tidspunkt en lille pige i behandling med neurologiske udfald svarende til Parkinson og har efterspurgt en CT-scanning. Familien har ikke råd til at betale for den og må nu igennem hospitalets socialkontor og søge støtte til den. Vi konsulterede også med lægen, som behandler hende, da de ikke har taget højde for alle hendes neurologiske symptomer og dermed har fejldiagnosticeret hende.
Vi har også været på tur med en kvindelig dansk læge, som vi har lært at kende hernede, vores svenske underbo, en dansk mand som arbejder med at udvikle det økologiske landbrug hernede og 2 arkitekstuderende fra Grækenland og Frankrig. Vi tog en bil ud til en smuk lokal strand og badede og sad og snakkede før vi vendte hjemad tidligt på aftenen.
Torsdag fejrede vi Camillas fødselsdag i fysioterapiafdelingen. Camilla havde bestilt kage hos en dansk kvinde, som har en café i nærheden af hospitalet. Kagen fik blandede anmeldelser, blandt andet fordi den ikke var kold nok. Det var en hyggelig komsammen med både fødselsdagssang og taler. Fredag aften spiste vi med et par nye danske bekendtskaber, og restauranten, som havde fået nys om en fødselsar arrangerede et syngende optog af alle tjenerne. Det var lidt af en oplevelse.
Fredag arbejdede vi på vores rapport og har nu så godt som færdiggjort den ud fra vores observationer og oplevelser de seneste 2 måneder.
I næste uge siger vi velkommen til Robert-Jan, som skal arbejde her i 3 uger. Han overtager pladsen efter Camilla, som rejser hjem næste lørdag, og arbejder således en uge alene sammen med nordmændene, som også ankommer den kommende weekend.
Hilsner fra Anne-Sofie og Camilla
Fysioterapeuternehttp://www.blogger.com/profile/03941992057672880619noreply@blogger.com0