Så er der startet en fysioterapi uddannelse på Zanzibar!

Så er september fløjet forbi (og halve oktober vist også). September var den måned hvor uddannelsen skulle starte - og det gjorde den da også! Det startede ud med 18 friske studerende, to piger og resten drenge, gennemsnittsalder 20,6 år og indenfor de første tre uger var der tilkommet endnu tre så nu er der en lille klasse på 21 elever (tre piger). Undervisningen bliver holdt både ude på college og ude på Mnazi Mmoja hospital og de første emner der er på programmet er Anatomy/Physiology (som Abdul underviser i, med lidt hjælp fra Yohei) samt Movement science (som Lailat underviser i, med lidt hjælp fra Thomas/Maria). Undervisningssproget er engelsk og de studerende knokler med både engelsk og alle de nye begrep som hører faget til, plan og axes, flexion og extension, koncentrisk og ja, så er der ju all anatomi også! Men de er interesseret og flittige (og høfvlige, når der skal svares på et spørgsmål så står man op!).

Samtidig med at uddannelsen startede var det tid for Lailat at besøge Hvidovre, og efter en succefuld flyvetur (hun fortalt hun havde tabt to kilo op til rejsen fordi hun var så nervøs for at ikke finde rundt) så landende hun til et fuldt program i Danmark. Der var afdelinger og ambulante, børn og især i forhold til zanzibar rigtigt gamle mennesker, besøg og møder ude på college og kastede sig ellers bare ud i hvad der nu var at se. Vigtigst af alt så var der også masser af sparring og hjælp fra er alle kollegaer, tusind tak for det! Lailat kom tilbage til Mnazi Mmoja og fortalt inspireret de andre i afdelingen hvordan der bliver underviset i Danmark. Og så var hun også meget mere klædt på, og tryg, i sin rolle som underviser og parat til at kaste sig ud i undervisningen hernede. Og det er ikke kun eleverne der knokler hernede, både Lailat og Abdul (samt Yohei, Maria/Thomas), bruger masser af sin tid til at få forberedt undervisning. Og det er ju ikke rigtigt "bare" eller "lige" når man nu aldrig har prøvet at bruge powerpoint eller aldrig stået foran et hold på 20 mennesker og undervist. Så vi prøver at støtte (og rose) så meget vi kan. Abdul har lige fået et crash-course i powerpoint af Maria, og Lailat har fået feed-back på nogle af sine timer. Der er sket meget, men stadig udviklingspotentiale, men hvor er de bare modige der kaster sig ud i det! Abdul nævnt i sidste uge at han ikke var så vild med det i starten, men at han nu synes at det var rigtigt sjovt at undervise, han fik ju lov at repetere og nørde sig ned i ting igen og det kunne han før øvrigt også bruge i sin kliniske hverdag og nu glædjer han sig til at skulle undervise. Selvom fokus har været meget på uddannelsen er der nået at ske en del i afdelningen også! De første hold af patienter på holdtræningen (ryg) er igennem og de scorede næsten allesamen lavere på VAS efter de 6 uger af træning, det bliver spændende at se hvordan det ser ud til opfølgning om en måned, om de har kunnet fastholde sin træning? Der er også ved at komme lidt struktur på alt det praktiske omkring holdet, og Maria har prøvet at få inddraget især Hidaya til at styre det administrative omkring træningen så at Lailat kan få frigivet lidt af sin tid og fokus på uddannelsen. Og der er holdt det første fredagsmøde med dagsorden - og referat - skrevet på computer (!). Adam tog dagsorden i hånden og sat sig om morgonen og planlagde hvad der skulle siges på de forskellige punkter og styrede ellers også mødet derefter. Frida fik derefter sidde coach til Adam til referatskrivning på computeren, som da ellers også gik rigtigt godt. Adam er også godt igang med registrering af patienter og det kører! Der er også blevet helt ryddet op inde på "kontoret" og dagen efter whiteboardtavlen var sat op var den også i brug med en lille "to do list". Og løbebåndet er blevet fjernet!!!! Efter en lang lang lang diskussion om hvis ansvar det var og hvordan det nu skulle blive fjernet var det eneste der skulle til var 100 000 TSH (ca. 400 DKK) og en halvtimme senere var det væk! Ved evaluering af oktober måned blev der givet udtryk for at de synes det er vigtigt og godt med struktur og faste møder, så det bliver spændende og se om vi kan fastholde dette og om det bliver ved med at være betydningsfuldt for dem.

Ellers er det sket personaleskift hernede igen, Thomas og Anne er taget på Safari/ferie og Frida er flyttet ind og trives i det fagligt udfodrende arbejdet og hyggelig hverdag med Maria. Maria kører slutspurt nu samtidig med at Jette, vice- og hospitalsdirektøren samt ledende personale fra infektionsmedicin, fødegangen og børneortopedi er nede på besøg for et eventuelt fremtidig projekt på Mnazi Mmoja. Det er virkelig spændende og sjovt at få lov at vise dem rundt hernede, både i byn men først og fremmest i fysioterapien og på hospitalet. Adam og de andre fortalt stolt om ændringerne der er sket, og det er som vi også bliver ved med at sige, tak til alle som har været her i løbet af året og gjort rigtigt gode indsatser!

opslag på Wanawatu

Dear all, We are looking for physiotherapist. Any idea? Thank you. Best Regards Daja Polanska www.dajasalonspa.com Facebook: Daja Salon and Spa Sent from my iPad SVAR Mary Hadley 20. aug. (for 11 dage siden) til Daja, wanawatu Go to Mnazi mmoja at 8.00 to make appointment. First class service. Sent from my HTC

Rygskole på Zanzibar

Rygpatienter er der mange af på Zanzibar, så nu har Thomas og Maria fået startet holdtræning for rygpatienter. Vi startede ud med 3 mænd og 6 kvinder, der var tilmeldt seancen- der kom 6 patienter, så det var fint. Alle var med og der blev lavet fælles opvarmning og cirkeltræning- Hidaya talte ned inden hver øvelse, højt og tydeligt så alle var med. Alle hjælperne var involveret sammen med Lailat og Maria. Vi andre fulgte med på sidelinien- Efterfølgende blev der samlet op og Abdul spurgte patienterne hvad de synes om dette. Hidaya noterede svarende ned på Whiteboard: glade for gruppetræning, sjovere at træne sammen. Rart at det var om eftermiddagen Kl- 13 så kunne de nå noget andet om formiddagen og de vil have mere. Så her til aften har vi lavet plan for de næste 6 uger, derefter selvtræning i en måned efterfulgt af follow up- Vi blev så inspirerede at vi til eftermiddags Yoga gav den fuld gas med stræk og bøj headstand mm. Det foregår på musikskolen, hvor trommer, piano og saxofon øves flittigt samtidig med at man laver alle øvelserne instrueret af en lille sød lokal kvinde ( hende der har pudebutikken)Det er fantastisk, udsigt ud over vandet og luften der blæser liftigt omkring dig men du ligger på din siv måtte, eller en blå Airexmåtte. Udannelsen er så tæt på som den overhovedet kan være, Jette og Lailat var til møde på College mandag morgen, og selv om der har været ministerrokade hernede, så mener Dr. Hadi ikke at der er noget i vejen for at de starter op nu pr. 8.9.14 Der skal være 20 studerende - så jeg pressede på for at få navne, alder, køn etc på de studerende. Der var bare lige det aberdabai- at de endnu ikke var godkendt og havde fået besked. Heldigvis mødte jeg dr. Hadi igen i morges og han lovede at det blev gjort i denne uge. På College instisterede jeg også på, at ville se det udstyr vi har afsendt, det blev efter lang til muligt da de lige skulle finde nøglen. Så efterfølgende fik vi købt færgebillet til Lailat, hun var i Dar og nu har hun sit Visa- Adam registrerer på computer med Pili ved sin side som personal guard, og Hidaya er den kvikeste til det, men de andre sidder på pcen. imorgen skal der være møde i afdelingen og oprydning fredag hvor vi igen smider gamle ting ud. Ja det rykker.

Slut på Ramadan - start på registrering :)

Hej med jer! Vi håber I har det dejligt i den varme danske sommer. Hernede sker der hele tiden mange sjove og spændende ting. 1) Maria er ankommet 2) Ulla har haft sidste arbejdsdag 3) Thomas har startet patientregistrering på COMPUTER med Adam! (Det er store sager!) 4) Møde på college omkring curriculum - Thomas deltog i sit stiveste puds og har en interessant lørdag ;) 5) Vi har oplevet Sikuku (afslutningen på Ramadan), som må siges at stå i børnenes tegn. Abdul har stadig ferie og Lailat bruger meget tid på college, så det er ofte muzunguerne og Yohei som er på pinden kl. 8 og starter patientbehandlingen. "Vi" troede at der ville blive lidt stille under Ramadan - det gjorde der ikke. Dog kom der endnu flere i denne uge, så Maria fik sin ilddåb med både børne- og voksenbehandlinger. Onsdag var der kage og afslutning med Ulla (se billedet). Ulla skal nu have 3 uger ferie - både i Stown Town og rundt omkring på øen. Hun starter igen d. 8. september. Vi ses :) God weekend fra Thomas, Anne, Maria & Ulla

Ramadan

Jambo :) Så blev det vist lige tid til endnu en opdatering. Det kan til tider være lidt udfordrende at være på nettet og få arrangeret med den ene og anden computer her i receptionene, så bloggen bliver ikke opdateret ugentligt... Thomas er velankommet og hoppet lige ind i gabet på Mnazi Mmojas fysioterapi-verden! I denne uge har Abdul ferie og Yohei er i Dar, så der er kun 3 fysioterapeuter, så der er nok at se til. Når man har haft ca. 15 patienter igennem er hovedet ved at være godt brugt. Det er med fagter, guidning og visning af øvelser med os selv som "eksempel," så de to mzungos ligger tit på gulvet og roder rundt... Der bliver også kastet rundt med swahili-words, men der er fortsat god brug af både Hidaya og Amina (dem der oversætter for os!). Her i juli er der Ramadan, hvor muslimerne faster fra solopgang til solnedgang. Derfor er alle cafeer dækket af, så os ikke-muslimer fortsat kan spise frokost uden at bliver set. Man må ikke spise offentligt, når solen er fremme. Anne (Thomas' kone) er også velankommet. Hun starter næste uge med at være frivillig som lærer. Ellers går tiden bare vildt stærkt og vi har det godt! Tootaonana ;)

2 nye høns på pinden

Så er crewet skiftet ud :) Det er nu Cats 7. uge og Ullas 5., så vi er efterhånden ved at vænne os til dagligdagen. Alle de mange hilsner så snart man træder udenfor hoveddøren, varmen, dagligdagen på Mnazi Mmoja - både i fysioterapien og på afdelingern og hvordan African time fungerer. Cats mor er taget hjem i går, vi kender efterhånden turen til og fra lufthavnen rimelig godt og Rasheed (chauffør) er vant til at vente på os på parkeringspladsen. Dagligdagen er travl, det er svært at nå op på afdelingerne inden kl. 13, hvor det vælter ind med pårørende. Men vi forsøger at dække børneafdelingen, brandsårene og lidt forskellige på andre afdelinger, b.la. amputationer. Sidste fredag var vi på female surgical og behandle en femuramputation. En doktor kom hen til os og spurgte om vi også ville med over til en anden amputationspatient, som lå på en anden afdeling. VIP-afdelingen! Det vil sige eneværelse med eget toilet og en seng fra HVH, men ikke det vi ville kategorisere som VIP. Cathrine er også blevet changhejet til fødeafdelingen en dag, hvor de stod med en fødende, som desværre havde fået svangerskabsforgiftning og derfor en blodprop... Så det var op i sengen sammen med forskellige væsker for at lave en hurtig screening og få lejret hende ordentligt. det skal lige siges der lige ved siden af var flere fødende, blod på gulvet og forskellige verbale udbrud. Så de ved godt hvad de der fysioteraputer kan bruges til. Eller de er ihvertfald opmærksomme på os, takket være vores tidligere kollegaer og de fysioterapeuter som arbejder hernede, som gøre et stort stykke arbejde med at gøre faget mere synligt uden på afdelingerne. De kigger fortsat mærkeligt når vi laver forflytninger og træning på afdelingerne, for vi forsøger jo at få dem til at lave noget og er ofte to omkring strok patienterne og er tæt på og helt oppe i sengen! Det er vist ikke så tit de ser det. Vi har også fået set lidt af øen, både Nungwi i nord, Paje i øst og Upendo på nordøstspidsen. Det er meget forskellig hvor frodigt her er, på et forholdsvis lille areal. Der er virkelig kommet regntid nu. I går stod det ned i STÆNGER fra 6 morgen til ca. kl. 13 så var der lidt ophold, men byger hist og her resten af dagen. Så nemesis er kommet efter os, for vi har snakket om at den her regntid er da ikke så slem! Men vi har både regnslag og paraplyer, så det går og ellers er det jo bare vand :) Cathrine har præsenteret omkring bækkenbunden i fysioterapien og fået taget nogle billeder, så nu er der grobund for endnu en pjece. Ulla skal holde oplæg om amputationer i morgen og så må vi se om der kan findes en der vil være model til pjecebilleder. Alt godt til jer derhjemme. Vi sender lidt varme. Knus fra Cathrine & Ulla

Barnet er Hvidt :-)

Så blev Ellen uddannet som fødselshjælper... Ellen havde et stort ønske... Hun ville gerne overvære en fødsel.  Cathrine var lige ankommet og vi tog en runde på sygehuset for at vise rundt. En af afdelingerne er jo fødeafdelingen og den skulle da opleves. Det blev den sørme også! Forestil jer: et rum med 20 lave senge, minimal plads imellem, minimum to kvinder i hver seng liggende på plastikposer kun meget sparsomt iklædt en tynd kanga. Alle er mere eller mindre i fødsel samtidig og der står en jordemoder i midten af rummet, og er igang med at forløse et barn. Hovedet er kommet ud og vi venter på skuldrene. Ellen hopper straks til og guider i vejrtrækningsøvelser...Gry tænker 'hold da op' det er måske lige lidt for meget af det gode det her, og Cathrine tænker 'så er jeg da lige kommet til Afrika' og følger interesseret med i bækkenbunden og alt hvad der sker dernede mellem benene (det er jo hendes speciale).  Ellen roser den fødende kvinde på swahili, og holder i hånden med den anden dame i samme seng der snart skal nedkomme. Gry overværer det hele lidt længere fra og får pædagogisk støtte og information fra Cathrine om hele fødselen. Da barnet efter noget tid ankommer til verden... Er det et meget Hvidt barn.... Første reaktion fra gry...der er noget galt. Men sånn ser babyer jo ud her i Zanzi land når de lige er kommet til verden. Smil.  Mamma er glad og siger Ahsante sana. Vi smiler og har fået den største oplevelse!  Tænker efterfølgende... Her kunne man også gøre en stor forskel, blot med ekstra hænder og omsorg! Fysioterapi uddannelsen er endelig godt på vej Så er det rette curriculum endelig modtaget til gennemlæsning... Ja 'pole pole' - rolig rolig... Ting tar tid i Afrika. Vi er godt igang med at forberede fysioterapien på at modtage studerende og krydser fingre for at uddannelsen starter til august. Vi har nu to studerende fra fastlandet som er i praktik, og dette er et super mulighed for at få det afprøvet og få introduceret til nogle gode arbejdsgange.  Afsked med fysioterapien for Ellen og Gry Der blev indkøbt danske kager fra 'Zanzibar coffee house' som blev spist med stor iver ... Der var medbragt slik og heriblandt påskeskum fiduser... Nogen spiste dem og syntes de var top lækre, andre tænkte og undersøgte dem nøje... Der blev holdt taler ... Meget rørende og både Gry og Ellen forsøgte at skjule, at der kom blanke øjne... Smil. Vi fik selv sagt farvel på en go måde til de skønne mennesker som vi kommer til at savne... Det er jo blevet som 'en anden familie'.  Vores lille tanke til dem... Var det sidste prik over I' et til renoveringen af fysioterapien, som vi har været en stor del af mens vi har været her.  Et lille Tinka Tinka billede med en masse fisk i cirkel med store øjne. Da det blev afleveret... Var vores kommentar til det ' we Will keep an eye on you'. Til at starte med var det lidt svært for dem at forstå..Efter et par gentagelser kom der smil og grin på læben. Der skal Ikke mange sving med bagparronen til, for at afrikanere er underholdt og hujer og tager billeder af Ellen og mig der danser rundt iført kangaer. Smil.  Det var en hyggelig morgen for alle.  Cathrines første indtryk at Zanzibar  Dag nummer to skulle Cathrine følge Gry, for at blive kendt med patienterne og dagsrytmen. Men Da der var sygdom og alt for mange patienter der sad i kø for at komme til træning... Så 'hoppet' hun ud i det med stiv arm!  Forestil jer: Gry i et rum med en masse nakke og rygpatienter... Cathrine i rummet vedsidenaf, sved dryppende og kastet ud i en masse diagnoser og swahili talende mennesker. Der blev råbt en del imellem rummene, så Gry multitaskede med egne patienter, og guidet Cathrine i swahili ord og mckenzie træning og andet. Cathrine fik udført 'strålende' behandlinger og patienter fik grinet en masse over cathrines forklaringer og tossede kropssprog. Det var en af de dage og oplevelser... Hvor man tænker mange skulle have været ' en flue på vægen'!  De mennesker som vi arbejder med og som er omkring os hver dag på arbejde, er utrolig søde, imødekommende og hjælpsomme. Fysioterapien er efter renoveringen klart det pæneste og reneste sted på hospitalet. Det er et dejligt sted at møde ind til hver morgen!  Vi har haft nogle gode uger sammen alle tre og vi fik sendt Ellen godt afsted, selvom det var svært at sige farvel til hende... Heldigvis ser Gry hende snart i det danske. Ellen måtte på en noget længere rejse hjemad men ankom blot nogle timer senere.  Ulla snart på vej til lufthavnen og ankommer imorgen, og vi glæder os meget til at tage imod hende.  Gry er rimelig presset over snarlig hjemrejse ... Så det snakker vi ikke så meget om!  Knus til jer alle sammen fra Gry og Cathrine