opslag på Wanawatu

Dear all, We are looking for physiotherapist. Any idea? Thank you. Best Regards Daja Polanska www.dajasalonspa.com Facebook: Daja Salon and Spa Sent from my iPad SVAR Mary Hadley 20. aug. (for 11 dage siden) til Daja, wanawatu Go to Mnazi mmoja at 8.00 to make appointment. First class service. Sent from my HTC

Rygskole på Zanzibar

Rygpatienter er der mange af på Zanzibar, så nu har Thomas og Maria fået startet holdtræning for rygpatienter. Vi startede ud med 3 mænd og 6 kvinder, der var tilmeldt seancen- der kom 6 patienter, så det var fint. Alle var med og der blev lavet fælles opvarmning og cirkeltræning- Hidaya talte ned inden hver øvelse, højt og tydeligt så alle var med. Alle hjælperne var involveret sammen med Lailat og Maria. Vi andre fulgte med på sidelinien- Efterfølgende blev der samlet op og Abdul spurgte patienterne hvad de synes om dette. Hidaya noterede svarende ned på Whiteboard: glade for gruppetræning, sjovere at træne sammen. Rart at det var om eftermiddagen Kl- 13 så kunne de nå noget andet om formiddagen og de vil have mere. Så her til aften har vi lavet plan for de næste 6 uger, derefter selvtræning i en måned efterfulgt af follow up- Vi blev så inspirerede at vi til eftermiddags Yoga gav den fuld gas med stræk og bøj headstand mm. Det foregår på musikskolen, hvor trommer, piano og saxofon øves flittigt samtidig med at man laver alle øvelserne instrueret af en lille sød lokal kvinde ( hende der har pudebutikken)Det er fantastisk, udsigt ud over vandet og luften der blæser liftigt omkring dig men du ligger på din siv måtte, eller en blå Airexmåtte. Udannelsen er så tæt på som den overhovedet kan være, Jette og Lailat var til møde på College mandag morgen, og selv om der har været ministerrokade hernede, så mener Dr. Hadi ikke at der er noget i vejen for at de starter op nu pr. 8.9.14 Der skal være 20 studerende - så jeg pressede på for at få navne, alder, køn etc på de studerende. Der var bare lige det aberdabai- at de endnu ikke var godkendt og havde fået besked. Heldigvis mødte jeg dr. Hadi igen i morges og han lovede at det blev gjort i denne uge. På College instisterede jeg også på, at ville se det udstyr vi har afsendt, det blev efter lang til muligt da de lige skulle finde nøglen. Så efterfølgende fik vi købt færgebillet til Lailat, hun var i Dar og nu har hun sit Visa- Adam registrerer på computer med Pili ved sin side som personal guard, og Hidaya er den kvikeste til det, men de andre sidder på pcen. imorgen skal der være møde i afdelingen og oprydning fredag hvor vi igen smider gamle ting ud. Ja det rykker.

Slut på Ramadan - start på registrering :)

Hej med jer! Vi håber I har det dejligt i den varme danske sommer. Hernede sker der hele tiden mange sjove og spændende ting. 1) Maria er ankommet 2) Ulla har haft sidste arbejdsdag 3) Thomas har startet patientregistrering på COMPUTER med Adam! (Det er store sager!) 4) Møde på college omkring curriculum - Thomas deltog i sit stiveste puds og har en interessant lørdag ;) 5) Vi har oplevet Sikuku (afslutningen på Ramadan), som må siges at stå i børnenes tegn. Abdul har stadig ferie og Lailat bruger meget tid på college, så det er ofte muzunguerne og Yohei som er på pinden kl. 8 og starter patientbehandlingen. "Vi" troede at der ville blive lidt stille under Ramadan - det gjorde der ikke. Dog kom der endnu flere i denne uge, så Maria fik sin ilddåb med både børne- og voksenbehandlinger. Onsdag var der kage og afslutning med Ulla (se billedet). Ulla skal nu have 3 uger ferie - både i Stown Town og rundt omkring på øen. Hun starter igen d. 8. september. Vi ses :) God weekend fra Thomas, Anne, Maria & Ulla

Ramadan

Jambo :) Så blev det vist lige tid til endnu en opdatering. Det kan til tider være lidt udfordrende at være på nettet og få arrangeret med den ene og anden computer her i receptionene, så bloggen bliver ikke opdateret ugentligt... Thomas er velankommet og hoppet lige ind i gabet på Mnazi Mmojas fysioterapi-verden! I denne uge har Abdul ferie og Yohei er i Dar, så der er kun 3 fysioterapeuter, så der er nok at se til. Når man har haft ca. 15 patienter igennem er hovedet ved at være godt brugt. Det er med fagter, guidning og visning af øvelser med os selv som "eksempel," så de to mzungos ligger tit på gulvet og roder rundt... Der bliver også kastet rundt med swahili-words, men der er fortsat god brug af både Hidaya og Amina (dem der oversætter for os!). Her i juli er der Ramadan, hvor muslimerne faster fra solopgang til solnedgang. Derfor er alle cafeer dækket af, så os ikke-muslimer fortsat kan spise frokost uden at bliver set. Man må ikke spise offentligt, når solen er fremme. Anne (Thomas' kone) er også velankommet. Hun starter næste uge med at være frivillig som lærer. Ellers går tiden bare vildt stærkt og vi har det godt! Tootaonana ;)

2 nye høns på pinden

Så er crewet skiftet ud :) Det er nu Cats 7. uge og Ullas 5., så vi er efterhånden ved at vænne os til dagligdagen. Alle de mange hilsner så snart man træder udenfor hoveddøren, varmen, dagligdagen på Mnazi Mmoja - både i fysioterapien og på afdelingern og hvordan African time fungerer. Cats mor er taget hjem i går, vi kender efterhånden turen til og fra lufthavnen rimelig godt og Rasheed (chauffør) er vant til at vente på os på parkeringspladsen. Dagligdagen er travl, det er svært at nå op på afdelingerne inden kl. 13, hvor det vælter ind med pårørende. Men vi forsøger at dække børneafdelingen, brandsårene og lidt forskellige på andre afdelinger, b.la. amputationer. Sidste fredag var vi på female surgical og behandle en femuramputation. En doktor kom hen til os og spurgte om vi også ville med over til en anden amputationspatient, som lå på en anden afdeling. VIP-afdelingen! Det vil sige eneværelse med eget toilet og en seng fra HVH, men ikke det vi ville kategorisere som VIP. Cathrine er også blevet changhejet til fødeafdelingen en dag, hvor de stod med en fødende, som desværre havde fået svangerskabsforgiftning og derfor en blodprop... Så det var op i sengen sammen med forskellige væsker for at lave en hurtig screening og få lejret hende ordentligt. det skal lige siges der lige ved siden af var flere fødende, blod på gulvet og forskellige verbale udbrud. Så de ved godt hvad de der fysioteraputer kan bruges til. Eller de er ihvertfald opmærksomme på os, takket være vores tidligere kollegaer og de fysioterapeuter som arbejder hernede, som gøre et stort stykke arbejde med at gøre faget mere synligt uden på afdelingerne. De kigger fortsat mærkeligt når vi laver forflytninger og træning på afdelingerne, for vi forsøger jo at få dem til at lave noget og er ofte to omkring strok patienterne og er tæt på og helt oppe i sengen! Det er vist ikke så tit de ser det. Vi har også fået set lidt af øen, både Nungwi i nord, Paje i øst og Upendo på nordøstspidsen. Det er meget forskellig hvor frodigt her er, på et forholdsvis lille areal. Der er virkelig kommet regntid nu. I går stod det ned i STÆNGER fra 6 morgen til ca. kl. 13 så var der lidt ophold, men byger hist og her resten af dagen. Så nemesis er kommet efter os, for vi har snakket om at den her regntid er da ikke så slem! Men vi har både regnslag og paraplyer, så det går og ellers er det jo bare vand :) Cathrine har præsenteret omkring bækkenbunden i fysioterapien og fået taget nogle billeder, så nu er der grobund for endnu en pjece. Ulla skal holde oplæg om amputationer i morgen og så må vi se om der kan findes en der vil være model til pjecebilleder. Alt godt til jer derhjemme. Vi sender lidt varme. Knus fra Cathrine & Ulla

Barnet er Hvidt :-)

Så blev Ellen uddannet som fødselshjælper... Ellen havde et stort ønske... Hun ville gerne overvære en fødsel.  Cathrine var lige ankommet og vi tog en runde på sygehuset for at vise rundt. En af afdelingerne er jo fødeafdelingen og den skulle da opleves. Det blev den sørme også! Forestil jer: et rum med 20 lave senge, minimal plads imellem, minimum to kvinder i hver seng liggende på plastikposer kun meget sparsomt iklædt en tynd kanga. Alle er mere eller mindre i fødsel samtidig og der står en jordemoder i midten af rummet, og er igang med at forløse et barn. Hovedet er kommet ud og vi venter på skuldrene. Ellen hopper straks til og guider i vejrtrækningsøvelser...Gry tænker 'hold da op' det er måske lige lidt for meget af det gode det her, og Cathrine tænker 'så er jeg da lige kommet til Afrika' og følger interesseret med i bækkenbunden og alt hvad der sker dernede mellem benene (det er jo hendes speciale).  Ellen roser den fødende kvinde på swahili, og holder i hånden med den anden dame i samme seng der snart skal nedkomme. Gry overværer det hele lidt længere fra og får pædagogisk støtte og information fra Cathrine om hele fødselen. Da barnet efter noget tid ankommer til verden... Er det et meget Hvidt barn.... Første reaktion fra gry...der er noget galt. Men sånn ser babyer jo ud her i Zanzi land når de lige er kommet til verden. Smil.  Mamma er glad og siger Ahsante sana. Vi smiler og har fået den største oplevelse!  Tænker efterfølgende... Her kunne man også gøre en stor forskel, blot med ekstra hænder og omsorg! Fysioterapi uddannelsen er endelig godt på vej Så er det rette curriculum endelig modtaget til gennemlæsning... Ja 'pole pole' - rolig rolig... Ting tar tid i Afrika. Vi er godt igang med at forberede fysioterapien på at modtage studerende og krydser fingre for at uddannelsen starter til august. Vi har nu to studerende fra fastlandet som er i praktik, og dette er et super mulighed for at få det afprøvet og få introduceret til nogle gode arbejdsgange.  Afsked med fysioterapien for Ellen og Gry Der blev indkøbt danske kager fra 'Zanzibar coffee house' som blev spist med stor iver ... Der var medbragt slik og heriblandt påskeskum fiduser... Nogen spiste dem og syntes de var top lækre, andre tænkte og undersøgte dem nøje... Der blev holdt taler ... Meget rørende og både Gry og Ellen forsøgte at skjule, at der kom blanke øjne... Smil. Vi fik selv sagt farvel på en go måde til de skønne mennesker som vi kommer til at savne... Det er jo blevet som 'en anden familie'.  Vores lille tanke til dem... Var det sidste prik over I' et til renoveringen af fysioterapien, som vi har været en stor del af mens vi har været her.  Et lille Tinka Tinka billede med en masse fisk i cirkel med store øjne. Da det blev afleveret... Var vores kommentar til det ' we Will keep an eye on you'. Til at starte med var det lidt svært for dem at forstå..Efter et par gentagelser kom der smil og grin på læben. Der skal Ikke mange sving med bagparronen til, for at afrikanere er underholdt og hujer og tager billeder af Ellen og mig der danser rundt iført kangaer. Smil.  Det var en hyggelig morgen for alle.  Cathrines første indtryk at Zanzibar  Dag nummer to skulle Cathrine følge Gry, for at blive kendt med patienterne og dagsrytmen. Men Da der var sygdom og alt for mange patienter der sad i kø for at komme til træning... Så 'hoppet' hun ud i det med stiv arm!  Forestil jer: Gry i et rum med en masse nakke og rygpatienter... Cathrine i rummet vedsidenaf, sved dryppende og kastet ud i en masse diagnoser og swahili talende mennesker. Der blev råbt en del imellem rummene, så Gry multitaskede med egne patienter, og guidet Cathrine i swahili ord og mckenzie træning og andet. Cathrine fik udført 'strålende' behandlinger og patienter fik grinet en masse over cathrines forklaringer og tossede kropssprog. Det var en af de dage og oplevelser... Hvor man tænker mange skulle have været ' en flue på vægen'!  De mennesker som vi arbejder med og som er omkring os hver dag på arbejde, er utrolig søde, imødekommende og hjælpsomme. Fysioterapien er efter renoveringen klart det pæneste og reneste sted på hospitalet. Det er et dejligt sted at møde ind til hver morgen!  Vi har haft nogle gode uger sammen alle tre og vi fik sendt Ellen godt afsted, selvom det var svært at sige farvel til hende... Heldigvis ser Gry hende snart i det danske. Ellen måtte på en noget længere rejse hjemad men ankom blot nogle timer senere.  Ulla snart på vej til lufthavnen og ankommer imorgen, og vi glæder os meget til at tage imod hende.  Gry er rimelig presset over snarlig hjemrejse ... Så det snakker vi ikke så meget om!  Knus til jer alle sammen fra Gry og Cathrine 

Fra sten til sten ...

Hilsen fra os to der hopper fra sten til sten ... Ja så er regnen kommet :-) regntiden har helt klart meldt sin ankomst og indtil videre er det ret underholdende. Ankommer arbejde rimelig gennemblødte iført regnslag i grønt og blåt og paraplyer. Her går man i vand til sokkerne når det regner på sit bedste. Så til de næste der kommer .. gummistøvler :-)  Heldigvis bærer denne tid også præg af at det er korte perioder med regn og så kommer der ophold i vejret...der er dejlig luft og go vind for tiden.  Arbejdet går godt hernede. Vi føler os godt udfordret hver dag. Både fagligt kulturelt og sprogligt ;-) det sproglige kan være svært når man sidder med mange første gangs undersøgelser og patienten intet engelsk taler og vores søde hidaya som oversætter for os ikke er tilstede... Deres lille bog / journalen viser intet og nogle gange er man så heldig at de medbringer et røntgen som ikke er beskrevet og samtidig også er utydeligt... Så sætter man ellers igang med røntgen læsning, swahili for begyndere og bruger kroppen som redskab til at forstå meget ;-) heldigvis behandler vi side om side og bruger hinanden ... Hører hinandens 'nødkald' ... Siger til patienten kidogo kidogo ... Polle Polle... (Rolig rolig) og prøver at søge hjælp hos hinanden... Dette er ret muntert...Smil Det løser sig ofte med få ords swahili og ens egen visning af en bevægelse. Patienterne er fantastisk søde og taknemmelige. Forleden fik vi mangoer fra en patient i gave. Vi er igang med guidelines og hjemmeprogrammer som meget gerne skulle lette arbejdet lidt.  Ellen har fået introduceret en ny operationsteknik hernede, ad modum ponsetti, og har været med til operation af 18 klumpfødder... Det var en suveræn oplevelse for alle der deltog og fremover vil kirurgerne spare tid, og børnene vil slippe for lange tykke ar.  Jeg er igang med forberedelser til kommende fys uddannelse der skal starte hernede, som er meget spændende. Sidder nu med læsning af curriculum og skal få vores lokale fys gjort 'kampklar' til kommende studerende i klinisk forløb.  Vi har lige haft besøg af min mor og tante i to uger... Det gik ikke stille af sig. Vi følte os som de gamle og de var klart de unge i flokken, og mere til... Smil.  Der blev oplevet og grinet meget!  Vi nyder livet meget hernede... Specielt kulturen og den søde befolkning. De er simpelthen så glade, det er utrolig livsbekræftende. Det skønne grønne hav er vi ret forelsket i...så det næste hold kan glæde sig meget. Vi glæder os hvertfald til at tage imod jer snart.  Knus ellen og gry