Vores første indtryk

Første uge for os er gået ...  Vi kom hertil uden problemer og kom ind i landet let fordi Jette havde forberedt papirer på forhånd. Varmen slog os og selvom vi var forberedt, så var det en stor kontrast fra -10 til 40 grader. Vi så kilimanjaro fra det lille fly smukt med en lille sky foran.  Vores hotel lejlighed og tagterasse er super. De er så søde og hjælpsomme alle som arbejder her og man skal jo vende sig til som selvstændig dansk kvinde at hernede vil de hjælpe med alt og bære for dig og man får ikke lov at bære noget op ad alle trapperne til vores lejlighed :-)  Vi er blevet godt installeret og der er købt dejlige håndlavede puder som lidt hygge til vores egen lille tagterasse.  De første oplevelser med hospitalet var nogle søde kollegaer og vi har følt os meget velkommen af både norske kollegaer og de lokale i fysioterapien. Vi fik rundvisning på hele hospitalet og gik mest med de to første dage, havde patienter sammen med de andre. Selvom vi var godt forberedt hjemmefra omkring hvilke forhold patienterne havde så kom det nok som en øjenåbner når man ser det med egne øjne. Vi har det virkelig godt som patient i det danske sundhedsvæsen. De forhold de lever under hernede når de er indlagt ville vi nok ikke acceptere. Det er vigtigt at fokusere sin energi på fysioterapien og det vi kan udrette og hjælpe med på det område.  Ellen har været en del sammen med Rune den norske fys og Abdul den lokale fys, og jeg har været en del sammen med Cathrine den norske fys. Ellen har haft børn ambulant som indlagt og neurologiske patienter og jeg har haft børn ambulant og brandsårspatienter. Fysioterapien til brandsår hernede er først opstartet rigtig efter at Cathrine er kommet herned, som arbejder med dette på haukeland sygehus til daglig. Hun er fantastisk og kan lære os en masse på dette område, og hvordan vi håndterer disse patienter under afrikanske forhold. Det har været en øjenåbner for hvor vigtig dette område er og hvor essentiel fysioterapien er for disse menneskers forhold til den livskvalitet der kan opnåes. Cathrine er her 3 uger mere og vi skal fokusere på at få implementeret så meget som mulig mens hun er her og så vil Ellen og jeg fortsætte hendes arbejde og give det videre.  Vi var med til en afsked for to kvinder der skulle gå på pension. Frokost for alle hvor vi spiste med hænderne en ris ret :-) og de skønneste og varme taler. Yderst hjertevarme mennesker med et stort sammenhold.  Efter arbejde har vi været gode til at bade ved den lokale cafe ... Drikke en passionsfrugt drik og slappe lidt inden vi går igennem byen hjemad. Vi er også begyndt at vende os til at bade med tilskuere og lokale mænd der svømmer meget tæt på :-)  De første aftener spiste vi på top Tower restaurant på vores hotels tagterasse. Helt fantastisk. Igen de sødeste tjenere og man ligger der i araber puder og slapper af på gulvet og bliver serveret lækker mad til en ok pris.  For ikke at falde i søvn tidligt den dag vi ankom, valgte vi at gå på det lokale marked, som var en fantastisk oplevelse. Det bugnede med skønne frugter og grønt, det rå kød hængte ned fra loftet totalt dækket med fluer, fisk i alle størrelser og farver... Og så en skøn ældre lokal herre der tog sin siesta siddende midt på markedet i sin lille biks. Billed kommer senere.  Denne weekend har vi været på chumbe Island. Den skønneste bounty ø der drives økologisk. Vi har snorklet og boet i åbne bungalows hvor der også boede en lille familie med grønne slanger på 11/2 m lange. Interessant da vi ikke havde fået at vide at de fandtes... Så I kan nok forestille jer tre kvinder der får øje på dem lige ved sofaen i hytten. Jette udbrød: jeg hader slanger, bare det ikke er en grøn Mambo... Så har vi ikke langt igen :-) Tog billeder af dem og viste frem til frokosten, hvor vi så fandt ud af at de ikke var farlige.  Vi har nydt tiden derude og det var en godt vi prioriterede at komme lidt væk den første weekend. Snorklede i koral revet, spiste skøn mad under den vildeste stjernehimmel, og var på tur i skoven om aftenen med lygter for at finde chumbe Island coconut krabber ... Kæmpe store og i forskellige farver. Stor oplevelse. Hele øen er baseret på øko, solenergi, støtte til koralrevet, kompost af efterladenskaber (føde til coconut crabs, marine biological til st beskytte koralrevet.  Vi har alle været ramt af varmen og maverne skulle vende sig til de lokale baktusser. Nu er jeg så blevet rigtig skidt med en mulig lungebetændelse. Er startet penicillin idag efter konsultation over telefon med jettes mand. Hvis de virker er jeg hurtig bedre.  Det har været meget godt og nødvendigt at Jette har været her med os i starten.  Vi setter stor pris på hendes lokale viden og evne til at falde ind i kulturen og det lokale her. Det er vigtigt når man er udsendt så langt væk og til et så anderledes land at der er en tryghed i starten. Når Cathrine og Ulla kommer så er vi her jo og klædt på til at tage godt imod jer og lære fra os som Jette har gjort.  Vores swahili træner vi og der er da en del vigtig ord der falder på plads. Vi prøver hele tiden at spørge folk og lytter meget til hvordan de norske fysser klarer sig. Man kommer langt med ord - behøver ikke kaste os ud i sætninger med patienterne - ord og vise med kroppen så går det fint. Det var også det Asof fortalte os hjemmefra:-)  Vi har en sød tolk i fysioterapien som hedder hidaya og hun kan hjælpe os en del med samtaler hvor man er nød til at kommunikere med forældre ex. På afdelinger er der en del medicin studerende som snakker ok engelsk som man kan benytte sig af.  Vi er glade for at være her og nyder meget den anderledes kultur vi er kommet til. Det er en stor oplevelse. Vi føler en stor taknemmelighed fra de lokale for at vi er her og hjælper dem med deres fysioterapi.  Det er gået op for os efter en uge og utallige udklædninger, at vi nok er nød til snart at investere i 'teltet' :-) her er varmt!!!! Både inde og ud!!!  Vi håbet i alle har det godt hjemme og sender jer ofte mange tanker.  Ved vores næste indslag her, skal vi nok skrive noget mere om fysioterapien.  Knus fra Ellen og Gry