Asof tjekker ud :-)

Så er min sidste uge på Mnazi Moja overstået. Det har været en god uge igen, som bød på en cooking-class, opkast, en japaner der underviste en afrikaner i dansk, Robert i den afrikanske administrative mølle og afsked med masser af spændende patienter.

Tirsdag efter arbejde havde Maryam, Thureya og Hidaya medbragt alt, der skulle bruges til chapati. Efter arbejde gik de så igang med at vise os, hvordan man lavede dejen og den meget besværlige foldning af dejen. Japanske Yohei, Norske Cathrine samt Robert og jeg fik prøvet, og tilsidst fik Robert og jeg det hele med hjem til stegning. Chapatierne blev rigtigt gode og fik meget ros fra alle dagen efter, så nu har vi endeligt lært det rigtigt. Det bliver sjovt at prøve i DK med induktion.

I denne uge nåede vi også begge to at blive rigtigt mave-syge. Der er vist en lille bakterie i omløb, som trives rigtigt godt hernede i varmen, når det samtidigt regner en masse. Så selvom vi tænker meget over, hvad vi indtager, blev vi lige ramt igen.

Onsdag holdt vi afskedsmiddag for vores kolleger Yohei og Idrissa. Vi startede med svømning og smut-konkurrence, som Robert vandt. Så en øl på tagterrassen og så lavede vi pasta med kæmperejer og pandekager med fyld til dessert.
Yohei er ret lærenem i sprog og lærte et par danske sætninger på ingen tid, og han tog det så på sig at prøve at lære dem videre til Idrissa. Meget underholdende for os. Vi kommer til at savne de to en hel del, for de har virkelig været søde til at hjælpe hernede, og vi har haft mange hyggelige stunder.

Vi har jo ventet på vores container fra DK, som har været uger undervejs. Torsdag skulle Robert så lige prøve at få styr på, hvad der skulle ske, når containeren så egentligt ankom til havnen og skulle leveres til hospitalet. Hele dagen fes han rundt for at finde de rigtige mennesker, papirer etc, og da dagen var gået blev konklusionen, at alt arbejdet var spildt, for der havde hele tiden været helt styr på det. Ingen vidste bare, at de havde styr på det. Containeren står allerede på havnen nu og skal komme til hospitalet mandag. Spændende hvad der så sker, om der er plads til tingene etc.

Ugen bød endnu engang på nogle spændende arbejdsdage. Sidste børnedag og voksendag var faktisk lidt sørgelige, for der skulle siges farvel til nogle af de patienter, jeg har haft siden starten hernede. Jeg kommer til at savne arbejdet på hospitalet hernede, og det har været rigtigt spændende som fysioterapeut at se så meget nyt, som jeg ikke er vant til fra DK. Børnebehandlingerne har været noget helt nyt for mig, da vi kun ser voksne i min gruppe på Hvidovre. Men også alle brandsårs- og syreskaderne, frakturerne, at skulle fortolke røntgenbilleder og scanninger selv, stille diagnoser på patienter med specifikke symptomer som ikke er set af læger, behandle indlagte patienter på afdelingerne, hvor alt fungerer helt anderledes end i DK, lave lungefysioterapi uden noget udstyr osv har været voldsomt spændende. Hjemme i DK er vi meget specialiserede, så det er rart at få lov at udvide sin horisont og skulle tænke helt ud af boksen, når man behandler fordi omgivelserne og de tilgængelige træningsredskaber er meget anderledes.
Lidt hårdt, skræmmende og udfordrende til tider, men jeg føler virkeligt, at det har været en god udfordring, og at jeg tager en masse med mig hjem.
Kollegerne hernede (både fysioterapeuter, sygeplejesker, ergoterapeut og bandagisterne) har også været meget gæstfrie, åbne og hjælpsomme, og man kommer til at savne de daglige snakke og den gode humor. De er alle fagligt meget dygtige, så jeg har også lært en masse fra dem. Men deres arbejdstider, fremmøde og organisering har nogengange frustreret.

I næste uge spiser vi afskedsmiddag med nordmændene. Vi har haft et super samarbejde med dem, og er ret enige om mange ting. Vi er i hvert fald helt enige om, at det er vigtigt, at vores indsats skal koordineres rigtig godt, så man ikke sætter alt for mange ting i gang. Vi har fået overleveret nogle ting til dem, og de vil overlevere videre til Hvidovres næste hold. Sådan kan vi få en kontinuitet i arbejdet, og det er vigtigt, hvis vi skal ændre noget hernede i det lange løb.

Jeg vil nyde de sidste ugers ferie hernede på denne dejlige ø. De dejlige strande, den gode mad, der skal kigges på kæmpeskilpadder og røde silkeaber og svømmes med vilde delfiner, og alt det kulturelle i Stone Town skal opleves med familie og venner.
Robert melder tilbage i næste uge, når hans besøg er ved at være slut hernede og sender mange hilsener ud til alle.

Over and out fra mig hernede. Mange hilsener til alle, der har læst vores blog og forhåbentligt er blevet underholdt lidt om livet som fysioterapeut hernede. Det kan anbefales, hvis I nogensinde får chancen :-) og de næste hold skal bare glæde sig. God jul fra Anne-Sofie.