lørdag den 9. august 2014

Slut på Ramadan - start på registrering :)

Hej med jer! Vi håber I har det dejligt i den varme danske sommer. Hernede sker der hele tiden mange sjove og spændende ting. 1) Maria er ankommet 2) Ulla har haft sidste arbejdsdag 3) Thomas har startet patientregistrering på COMPUTER med Adam! (Det er store sager!) 4) Møde på college omkring curriculum - Thomas deltog i sit stiveste puds og har en interessant lørdag ;) 5) Vi har oplevet Sikuku (afslutningen på Ramadan), som må siges at stå i børnenes tegn. Abdul har stadig ferie og Lailat bruger meget tid på college, så det er ofte muzunguerne og Yohei som er på pinden kl. 8 og starter patientbehandlingen. "Vi" troede at der ville blive lidt stille under Ramadan - det gjorde der ikke. Dog kom der endnu flere i denne uge, så Maria fik sin ilddåb med både børne- og voksenbehandlinger. Onsdag var der kage og afslutning med Ulla (se billedet). Ulla skal nu have 3 uger ferie - både i Stown Town og rundt omkring på øen. Hun starter igen d. 8. september. Vi ses :) God weekend fra Thomas, Anne, Maria & Ulla

Ingen kommentarer:

Send en kommentar