mandag den 24. november 2014

En historisk "julefrokost"

Første gang i fysioterapiens historia (27 år) er der blevet afholdt fælles socialt arrangement. Alle kollegaer var inveteret af Amina (sygeplejerske/tolk) og hendes mand til heldagstur til Matemwe. Vi var meget spændt på hvad der ventede os, alle mødte op ved fysioterapien på Mnazi Mmoja Hospital. Afsted i to biler til Matemwe hvor vi blev budt velkommen på smagsfuld resort. Der var arrengeret et værelse både til kvinder og mænd og dækket bord i en festlig pyntet pavilion på stranden. Vi nød lækker rice biryani og det gode selskab. Vi sang ingen julesange, men til gengæld blev der holdt fine takketale fra både Mr Adam (leder af fysioterapien) samt Amina og hendes mand. Adam udtrykte taknemlighed og glæde over de store forandringer afdelingen har gennemgået det sidste år og det fællesskab der er opbygget internt i fysioterapien. Det var en fantastisk tur og igen blev vi rørt over deres imødekommenhed og gæstfrihed overfor os og hinanden. Her er nogle stemningsbilleder.

lørdag den 8. november 2014

De sidste høns på pinden...

...er nu på plads, Tina har nu været her i to uger, og er ved at vænne sig til livet her i Stone Town. Mon ikke også Zanzibar går i blodet på hende. Frida er den erfarne og er nu allerede snart halvvejs igennem sit ophold hernede. Dagligdagen på Mnazi Mmoja er travl, der er fortsat et boom af ambulante patienter. Specielt kommer der flere børnepatienter, måske er rygtet gået at der nu igen er en fysioterapeut med børneerfaring. Og de igangsatte tiltag med at få patienterne hurtigere til fysioterapi efter fjernelse af gips efter fraktur samt møde med fødegangen med information omkring Duchenne Erbs har også resulteret i at der er kommet nogle flere patienter. Fredagsmøder og ryghold kører nu lidt mere på skinner, men der er stadig behov for lidt støtte og opbakning for at fastholde den nye rutiner. Kollegaerne er ved at blive fortrolig med registreringssystemet og er glade for at være en af de først (og få) afdelinger på hospitalet der kan lave statistik over patientflowet. De har fået ros fra Jamala og besøg af en statistikdame der gerne vil kigge nærmere på det flotte system. Frida har også leget med Excel og lavet farverige grafer til afdelingen, som Adam gerne vil bruge til årsrapporten. Uddannelsen med de studerende går nu ind i sin tredje måned og alle arbejder hårdt for at holde skibet i søen. Lailat og Abdul underviser nu hver 8 timer om ugen (i henholdsvis Movement science og Anatomy/Physiology) hvilket giver en presset hverdag for dem begge to. Vi forsøger at støtte/coache og tage fra med patientbehandlinger så godt vi kan. Alle hernede er meget glæde for at det nu ser ud til at der fortsat vil blive ydet støtte til at køre uddannelsen videre igennem de næste 2,5 år. Men der er helt sikkert endnu mange brikker der skal falde på plads med hensyn til form og måder at støtte på, og vi synes alle det er spændende med det "nye" projekt. Mange hilsner Tina og Frida

tirsdag den 14. oktober 2014

Så er der startet en fysioterapi uddannelse på Zanzibar!

Så er september fløjet forbi (og halve oktober vist også). September var den måned hvor uddannelsen skulle starte - og det gjorde den da også! Det startede ud med 18 friske studerende, to piger og resten drenge, gennemsnittsalder 20,6 år og indenfor de første tre uger var der tilkommet endnu tre så nu er der en lille klasse på 21 elever (tre piger). Undervisningen bliver holdt både ude på college og ude på Mnazi Mmoja hospital og de første emner der er på programmet er Anatomy/Physiology (som Abdul underviser i, med lidt hjælp fra Yohei) samt Movement science (som Lailat underviser i, med lidt hjælp fra Thomas/Maria). Undervisningssproget er engelsk og de studerende knokler med både engelsk og alle de nye begrep som hører faget til, plan og axes, flexion og extension, koncentrisk og ja, så er der ju all anatomi også! Men de er interesseret og flittige (og høfvlige, når der skal svares på et spørgsmål så står man op!).
Samtidig med at uddannelsen startede var det tid for Lailat at besøge Hvidovre, og efter en succefuld flyvetur (hun fortalt hun havde tabt to kilo op til rejsen fordi hun var så nervøs for at ikke finde rundt) så landende hun til et fuldt program i Danmark. Der var afdelinger og ambulante, børn og især i forhold til zanzibar rigtigt gamle mennesker, besøg og møder ude på college og kastede sig ellers bare ud i hvad der nu var at se. Vigtigst af alt så var der også masser af sparring og hjælp fra er alle kollegaer, tusind tak for det! Lailat kom tilbage til Mnazi Mmoja og fortalt inspireret de andre i afdelingen hvordan der bliver underviset i Danmark. Og så var hun også meget mere klædt på, og tryg, i sin rolle som underviser og parat til at kaste sig ud i undervisningen hernede. Og det er ikke kun eleverne der knokler hernede, både Lailat og Abdul (samt Yohei, Maria/Thomas), bruger masser af sin tid til at få forberedt undervisning. Og det er ju ikke rigtigt "bare" eller "lige" når man nu aldrig har prøvet at bruge powerpoint eller aldrig stået foran et hold på 20 mennesker og undervist. Så vi prøver at støtte (og rose) så meget vi kan. Abdul har lige fået et crash-course i powerpoint af Maria, og Lailat har fået feed-back på nogle af sine timer. Der er sket meget, men stadig udviklingspotentiale, men hvor er de bare modige der kaster sig ud i det! Abdul nævnt i sidste uge at han ikke var så vild med det i starten, men at han nu synes at det var rigtigt sjovt at undervise, han fik ju lov at repetere og nørde sig ned i ting igen og det kunne han før øvrigt også bruge i sin kliniske hverdag og nu glædjer han sig til at skulle undervise. Selvom fokus har været meget på uddannelsen er der nået at ske en del i afdelningen også! De første hold af patienter på holdtræningen (ryg) er igennem og de scorede næsten allesamen lavere på VAS efter de 6 uger af træning, det bliver spændende at se hvordan det ser ud til opfølgning om en måned, om de har kunnet fastholde sin træning? Der er også ved at komme lidt struktur på alt det praktiske omkring holdet, og Maria har prøvet at få inddraget især Hidaya til at styre det administrative omkring træningen så at Lailat kan få frigivet lidt af sin tid og fokus på uddannelsen. Og der er holdt det første fredagsmøde med dagsorden - og referat - skrevet på computer (!). Adam tog dagsorden i hånden og sat sig om morgonen og planlagde hvad der skulle siges på de forskellige punkter og styrede ellers også mødet derefter. Frida fik derefter sidde coach til Adam til referatskrivning på computeren, som da ellers også gik rigtigt godt. Adam er også godt igang med registrering af patienter og det kører! Der er også blevet helt ryddet op inde på "kontoret" og dagen efter whiteboardtavlen var sat op var den også i brug med en lille "to do list". Og løbebåndet er blevet fjernet!!!! Efter en lang lang lang diskussion om hvis ansvar det var og hvordan det nu skulle blive fjernet var det eneste der skulle til var 100 000 TSH (ca. 400 DKK) og en halvtimme senere var det væk! Ved evaluering af oktober måned blev der givet udtryk for at de synes det er vigtigt og godt med struktur og faste møder, så det bliver spændende og se om vi kan fastholde dette og om det bliver ved med at være betydningsfuldt for dem.
Ellers er det sket personaleskift hernede igen, Thomas og Anne er taget på Safari/ferie og Frida er flyttet ind og trives i det fagligt udfodrende arbejdet og hyggelig hverdag med Maria. Maria kører slutspurt nu samtidig med at Jette, vice- og hospitalsdirektøren samt ledende personale fra infektionsmedicin, fødegangen og børneortopedi er nede på besøg for et eventuelt fremtidig projekt på Mnazi Mmoja. Det er virkelig spændende og sjovt at få lov at vise dem rundt hernede, både i byn men først og fremmest i fysioterapien og på hospitalet. Adam og de andre fortalt stolt om ændringerne der er sket, og det er som vi også bliver ved med at sige, tak til alle som har været her i løbet af året og gjort rigtigt gode indsatser!

søndag den 31. august 2014

opslag på Wanawatu

Dear all, We are looking for physiotherapist. Any idea? Thank you. Best Regards Daja Polanska www.dajasalonspa.com Facebook: Daja Salon and Spa Sent from my iPad SVAR Mary Hadley 20. aug. (for 11 dage siden) til Daja, wanawatu Go to Mnazi mmoja at 8.00 to make appointment. First class service. Sent from my HTC

onsdag den 27. august 2014

Rygskole på Zanzibar

Rygpatienter er der mange af på Zanzibar, så nu har Thomas og Maria fået startet holdtræning for rygpatienter. Vi startede ud med 3 mænd og 6 kvinder, der var tilmeldt seancen- der kom 6 patienter, så det var fint. Alle var med og der blev lavet fælles opvarmning og cirkeltræning- Hidaya talte ned inden hver øvelse, højt og tydeligt så alle var med. Alle hjælperne var involveret sammen med Lailat og Maria. Vi andre fulgte med på sidelinien- Efterfølgende blev der samlet op og Abdul spurgte patienterne hvad de synes om dette. Hidaya noterede svarende ned på Whiteboard: glade for gruppetræning, sjovere at træne sammen. Rart at det var om eftermiddagen Kl- 13 så kunne de nå noget andet om formiddagen og de vil have mere. Så her til aften har vi lavet plan for de næste 6 uger, derefter selvtræning i en måned efterfulgt af follow up- Vi blev så inspirerede at vi til eftermiddags Yoga gav den fuld gas med stræk og bøj headstand mm. Det foregår på musikskolen, hvor trommer, piano og saxofon øves flittigt samtidig med at man laver alle øvelserne instrueret af en lille sød lokal kvinde ( hende der har pudebutikken)Det er fantastisk, udsigt ud over vandet og luften der blæser liftigt omkring dig men du ligger på din siv måtte, eller en blå Airexmåtte. Udannelsen er så tæt på som den overhovedet kan være, Jette og Lailat var til møde på College mandag morgen, og selv om der har været ministerrokade hernede, så mener Dr. Hadi ikke at der er noget i vejen for at de starter op nu pr. 8.9.14 Der skal være 20 studerende - så jeg pressede på for at få navne, alder, køn etc på de studerende. Der var bare lige det aberdabai- at de endnu ikke var godkendt og havde fået besked. Heldigvis mødte jeg dr. Hadi igen i morges og han lovede at det blev gjort i denne uge. På College instisterede jeg også på, at ville se det udstyr vi har afsendt, det blev efter lang til muligt da de lige skulle finde nøglen. Så efterfølgende fik vi købt færgebillet til Lailat, hun var i Dar og nu har hun sit Visa- Adam registrerer på computer med Pili ved sin side som personal guard, og Hidaya er den kvikeste til det, men de andre sidder på pcen. imorgen skal der være møde i afdelingen og oprydning fredag hvor vi igen smider gamle ting ud. Ja det rykker.

lørdag den 9. august 2014

Slut på Ramadan - start på registrering :)

Hej med jer! Vi håber I har det dejligt i den varme danske sommer. Hernede sker der hele tiden mange sjove og spændende ting. 1) Maria er ankommet 2) Ulla har haft sidste arbejdsdag 3) Thomas har startet patientregistrering på COMPUTER med Adam! (Det er store sager!) 4) Møde på college omkring curriculum - Thomas deltog i sit stiveste puds og har en interessant lørdag ;) 5) Vi har oplevet Sikuku (afslutningen på Ramadan), som må siges at stå i børnenes tegn. Abdul har stadig ferie og Lailat bruger meget tid på college, så det er ofte muzunguerne og Yohei som er på pinden kl. 8 og starter patientbehandlingen. "Vi" troede at der ville blive lidt stille under Ramadan - det gjorde der ikke. Dog kom der endnu flere i denne uge, så Maria fik sin ilddåb med både børne- og voksenbehandlinger. Onsdag var der kage og afslutning med Ulla (se billedet). Ulla skal nu have 3 uger ferie - både i Stown Town og rundt omkring på øen. Hun starter igen d. 8. september. Vi ses :) God weekend fra Thomas, Anne, Maria & Ulla

onsdag den 2. juli 2014

Ramadan

Jambo :) Så blev det vist lige tid til endnu en opdatering. Det kan til tider være lidt udfordrende at være på nettet og få arrangeret med den ene og anden computer her i receptionene, så bloggen bliver ikke opdateret ugentligt... Thomas er velankommet og hoppet lige ind i gabet på Mnazi Mmojas fysioterapi-verden! I denne uge har Abdul ferie og Yohei er i Dar, så der er kun 3 fysioterapeuter, så der er nok at se til. Når man har haft ca. 15 patienter igennem er hovedet ved at være godt brugt. Det er med fagter, guidning og visning af øvelser med os selv som "eksempel," så de to mzungos ligger tit på gulvet og roder rundt... Der bliver også kastet rundt med swahili-words, men der er fortsat god brug af både Hidaya og Amina (dem der oversætter for os!). Her i juli er der Ramadan, hvor muslimerne faster fra solopgang til solnedgang. Derfor er alle cafeer dækket af, så os ikke-muslimer fortsat kan spise frokost uden at bliver set. Man må ikke spise offentligt, når solen er fremme. Anne (Thomas' kone) er også velankommet. Hun starter næste uge med at være frivillig som lærer. Ellers går tiden bare vildt stærkt og vi har det godt! Tootaonana ;)

mandag den 5. maj 2014

2 nye høns på pinden

Så er crewet skiftet ud :) Det er nu Cats 7. uge og Ullas 5., så vi er efterhånden ved at vænne os til dagligdagen. Alle de mange hilsner så snart man træder udenfor hoveddøren, varmen, dagligdagen på Mnazi Mmoja - både i fysioterapien og på afdelingern og hvordan African time fungerer. Cats mor er taget hjem i går, vi kender efterhånden turen til og fra lufthavnen rimelig godt og Rasheed (chauffør) er vant til at vente på os på parkeringspladsen. Dagligdagen er travl, det er svært at nå op på afdelingerne inden kl. 13, hvor det vælter ind med pårørende. Men vi forsøger at dække børneafdelingen, brandsårene og lidt forskellige på andre afdelinger, b.la. amputationer. Sidste fredag var vi på female surgical og behandle en femuramputation. En doktor kom hen til os og spurgte om vi også ville med over til en anden amputationspatient, som lå på en anden afdeling. VIP-afdelingen! Det vil sige eneværelse med eget toilet og en seng fra HVH, men ikke det vi ville kategorisere som VIP. Cathrine er også blevet changhejet til fødeafdelingen en dag, hvor de stod med en fødende, som desværre havde fået svangerskabsforgiftning og derfor en blodprop... Så det var op i sengen sammen med forskellige væsker for at lave en hurtig screening og få lejret hende ordentligt. det skal lige siges der lige ved siden af var flere fødende, blod på gulvet og forskellige verbale udbrud. Så de ved godt hvad de der fysioteraputer kan bruges til. Eller de er ihvertfald opmærksomme på os, takket være vores tidligere kollegaer og de fysioterapeuter som arbejder hernede, som gøre et stort stykke arbejde med at gøre faget mere synligt uden på afdelingerne. De kigger fortsat mærkeligt når vi laver forflytninger og træning på afdelingerne, for vi forsøger jo at få dem til at lave noget og er ofte to omkring strok patienterne og er tæt på og helt oppe i sengen! Det er vist ikke så tit de ser det. Vi har også fået set lidt af øen, både Nungwi i nord, Paje i øst og Upendo på nordøstspidsen. Det er meget forskellig hvor frodigt her er, på et forholdsvis lille areal. Der er virkelig kommet regntid nu. I går stod det ned i STÆNGER fra 6 morgen til ca. kl. 13 så var der lidt ophold, men byger hist og her resten af dagen. Så nemesis er kommet efter os, for vi har snakket om at den her regntid er da ikke så slem! Men vi har både regnslag og paraplyer, så det går og ellers er det jo bare vand :) Cathrine har præsenteret omkring bækkenbunden i fysioterapien og fået taget nogle billeder, så nu er der grobund for endnu en pjece. Ulla skal holde oplæg om amputationer i morgen og så må vi se om der kan findes en der vil være model til pjecebilleder. Alt godt til jer derhjemme. Vi sender lidt varme. Knus fra Cathrine & Ulla

mandag den 7. april 2014

Barnet er Hvidt :-)

Så blev Ellen uddannet som fødselshjælper... Ellen havde et stort ønske... Hun ville gerne overvære en fødsel.  Cathrine var lige ankommet og vi tog en runde på sygehuset for at vise rundt. En af afdelingerne er jo fødeafdelingen og den skulle da opleves. Det blev den sørme også! Forestil jer: et rum med 20 lave senge, minimal plads imellem, minimum to kvinder i hver seng liggende på plastikposer kun meget sparsomt iklædt en tynd kanga. Alle er mere eller mindre i fødsel samtidig og der står en jordemoder i midten af rummet, og er igang med at forløse et barn. Hovedet er kommet ud og vi venter på skuldrene. Ellen hopper straks til og guider i vejrtrækningsøvelser...Gry tænker 'hold da op' det er måske lige lidt for meget af det gode det her, og Cathrine tænker 'så er jeg da lige kommet til Afrika' og følger interesseret med i bækkenbunden og alt hvad der sker dernede mellem benene (det er jo hendes speciale).  Ellen roser den fødende kvinde på swahili, og holder i hånden med den anden dame i samme seng der snart skal nedkomme. Gry overværer det hele lidt længere fra og får pædagogisk støtte og information fra Cathrine om hele fødselen. Da barnet efter noget tid ankommer til verden... Er det et meget Hvidt barn.... Første reaktion fra gry...der er noget galt. Men sånn ser babyer jo ud her i Zanzi land når de lige er kommet til verden. Smil.  Mamma er glad og siger Ahsante sana. Vi smiler og har fået den største oplevelse!  Tænker efterfølgende... Her kunne man også gøre en stor forskel, blot med ekstra hænder og omsorg! Fysioterapi uddannelsen er endelig godt på vej Så er det rette curriculum endelig modtaget til gennemlæsning... Ja 'pole pole' - rolig rolig... Ting tar tid i Afrika. Vi er godt igang med at forberede fysioterapien på at modtage studerende og krydser fingre for at uddannelsen starter til august. Vi har nu to studerende fra fastlandet som er i praktik, og dette er et super mulighed for at få det afprøvet og få introduceret til nogle gode arbejdsgange.  Afsked med fysioterapien for Ellen og Gry Der blev indkøbt danske kager fra 'Zanzibar coffee house' som blev spist med stor iver ... Der var medbragt slik og heriblandt påskeskum fiduser... Nogen spiste dem og syntes de var top lækre, andre tænkte og undersøgte dem nøje... Der blev holdt taler ... Meget rørende og både Gry og Ellen forsøgte at skjule, at der kom blanke øjne... Smil. Vi fik selv sagt farvel på en go måde til de skønne mennesker som vi kommer til at savne... Det er jo blevet som 'en anden familie'.  Vores lille tanke til dem... Var det sidste prik over I' et til renoveringen af fysioterapien, som vi har været en stor del af mens vi har været her.  Et lille Tinka Tinka billede med en masse fisk i cirkel med store øjne. Da det blev afleveret... Var vores kommentar til det ' we Will keep an eye on you'. Til at starte med var det lidt svært for dem at forstå..Efter et par gentagelser kom der smil og grin på læben. Der skal Ikke mange sving med bagparronen til, for at afrikanere er underholdt og hujer og tager billeder af Ellen og mig der danser rundt iført kangaer. Smil.  Det var en hyggelig morgen for alle.  Cathrines første indtryk at Zanzibar  Dag nummer to skulle Cathrine følge Gry, for at blive kendt med patienterne og dagsrytmen. Men Da der var sygdom og alt for mange patienter der sad i kø for at komme til træning... Så 'hoppet' hun ud i det med stiv arm!  Forestil jer: Gry i et rum med en masse nakke og rygpatienter... Cathrine i rummet vedsidenaf, sved dryppende og kastet ud i en masse diagnoser og swahili talende mennesker. Der blev råbt en del imellem rummene, så Gry multitaskede med egne patienter, og guidet Cathrine i swahili ord og mckenzie træning og andet. Cathrine fik udført 'strålende' behandlinger og patienter fik grinet en masse over cathrines forklaringer og tossede kropssprog. Det var en af de dage og oplevelser... Hvor man tænker mange skulle have været ' en flue på vægen'!  De mennesker som vi arbejder med og som er omkring os hver dag på arbejde, er utrolig søde, imødekommende og hjælpsomme. Fysioterapien er efter renoveringen klart det pæneste og reneste sted på hospitalet. Det er et dejligt sted at møde ind til hver morgen!  Vi har haft nogle gode uger sammen alle tre og vi fik sendt Ellen godt afsted, selvom det var svært at sige farvel til hende... Heldigvis ser Gry hende snart i det danske. Ellen måtte på en noget længere rejse hjemad men ankom blot nogle timer senere.  Ulla snart på vej til lufthavnen og ankommer imorgen, og vi glæder os meget til at tage imod hende.  Gry er rimelig presset over snarlig hjemrejse ... Så det snakker vi ikke så meget om!  Knus til jer alle sammen fra Gry og Cathrine 

lørdag den 15. marts 2014

Fra sten til sten ...

Hilsen fra os to der hopper fra sten til sten ... Ja så er regnen kommet :-) regntiden har helt klart meldt sin ankomst og indtil videre er det ret underholdende. Ankommer arbejde rimelig gennemblødte iført regnslag i grønt og blåt og paraplyer. Her går man i vand til sokkerne når det regner på sit bedste. Så til de næste der kommer .. gummistøvler :-)  Heldigvis bærer denne tid også præg af at det er korte perioder med regn og så kommer der ophold i vejret...der er dejlig luft og go vind for tiden.  Arbejdet går godt hernede. Vi føler os godt udfordret hver dag. Både fagligt kulturelt og sprogligt ;-) det sproglige kan være svært når man sidder med mange første gangs undersøgelser og patienten intet engelsk taler og vores søde hidaya som oversætter for os ikke er tilstede... Deres lille bog / journalen viser intet og nogle gange er man så heldig at de medbringer et røntgen som ikke er beskrevet og samtidig også er utydeligt... Så sætter man ellers igang med røntgen læsning, swahili for begyndere og bruger kroppen som redskab til at forstå meget ;-) heldigvis behandler vi side om side og bruger hinanden ... Hører hinandens 'nødkald' ... Siger til patienten kidogo kidogo ... Polle Polle... (Rolig rolig) og prøver at søge hjælp hos hinanden... Dette er ret muntert...Smil Det løser sig ofte med få ords swahili og ens egen visning af en bevægelse. Patienterne er fantastisk søde og taknemmelige. Forleden fik vi mangoer fra en patient i gave. Vi er igang med guidelines og hjemmeprogrammer som meget gerne skulle lette arbejdet lidt.  Ellen har fået introduceret en ny operationsteknik hernede, ad modum ponsetti, og har været med til operation af 18 klumpfødder... Det var en suveræn oplevelse for alle der deltog og fremover vil kirurgerne spare tid, og børnene vil slippe for lange tykke ar.  Jeg er igang med forberedelser til kommende fys uddannelse der skal starte hernede, som er meget spændende. Sidder nu med læsning af curriculum og skal få vores lokale fys gjort 'kampklar' til kommende studerende i klinisk forløb.  Vi har lige haft besøg af min mor og tante i to uger... Det gik ikke stille af sig. Vi følte os som de gamle og de var klart de unge i flokken, og mere til... Smil.  Der blev oplevet og grinet meget!  Vi nyder livet meget hernede... Specielt kulturen og den søde befolkning. De er simpelthen så glade, det er utrolig livsbekræftende. Det skønne grønne hav er vi ret forelsket i...så det næste hold kan glæde sig meget. Vi glæder os hvertfald til at tage imod jer snart.  Knus ellen og gry 

mandag den 17. februar 2014

Så er der gået tre uger

Hej alle sammen Tiden flyver afsted og vi føler allerede at vi har oplevet så meget.  Det er fantastisk at man kan blive så beriget på mange områder på så kort tid.  Vi har det godt alle tre og idag er Jette rejst hjem igen til det danske.  Vi er igang med at få malet hele vores ambulante afdeling hernede. Derhjemme kan sånn noget tage tid og sætte ens tålmodighed på prøve, men hernede gør det helt sikkert :-) det tar tid .... Det har nu taget en uge og vi har måttet aflyse ambulante patienter fordi de har malet og det har lugtet meget kraftigt. Den positive side af det er at vi har kunnet prioritere de indlagte patienter som ellers i dagligdagen er svære at bruge meget tid på grundet travlhed med de ambulante. Ellen og jeg har været meget på børneafelingen og taget os af brandsårsbørnene der... Der er lige nu otte at tage sig af... Så har vi en pige fra trafikulykke med amputation af det ene ben og dropfod det andet grundet massive skader. Ligget stille mange uger og lige startet træning med os nu. Nogle dage føler vi os som de nye hospitalsklovne hernede :-) vi gør meget ud af at lave sjov med dem og deres mødre... Skabe smil og glæde... Og trøste dem indimellem at vi er nød til at være de hårde fysser og gøre ting der skaber mange tårer. De smiler stadig når vi kommer om morgenen og det betyder meget. Ellen har brugt en del tid over i klumpfodsambulatoriet sammen med salim som er bandagist derovre. De har brug for en del hjælp omkring dette og det er super Ellen er her til at give dem fif og sætte dem ind i de korrekte greb og andet. De skal læres op fra bunden i de rette principper, så de selv kan fortsætte behandlingen videre.  En stor del af de ambulante voksne er apopleksier, dårlige skulderpatienter, ryg patienter (hvilket man godt kan forstå når man ser nogle af de lokales arbejdsstillinger hernede), dårlig helede frakturer og fejlstillinger hvor man tænker : og hvad skal vi så lige gøre her, da der ikke tilbydes operation... Så tænker man lige ud af boksen og prøver at tilbyde relevant fysioterapi. Eksempelvis dukkede en ældre dame op til Ellen støttet af to pårørende og kørt hertil på ladet af en lille mini lastbil. Medbringende en røntgen billede og hendes lille bog (journalen). Intet andet. Der stod blot hofte fraktur og henvisning til fys. Ellen kiggede på røntgen og hoftehovedet var helt afrevet og resten af lårbenet sad forskudt op forbi hofteleddet. Havde hun ondt : JA !!! Ellen tænkte hun skulle direkte til operation men nej.. Vi snupper lidt fysioterapi :-) så konfererede vi lidt med hinanden og opstartede lidt blid træning. Næste gang hun kom var hun så glad og gennemførte øvelser og gik med gangramme :-) stof til eftertanke omkring smerte :-)  Ambulante børn... Mange dårlige CP børn som får gode råd omkring lejring og håndtering og almen stimulering, vandrette CP børn, hypotone børn, arm frakturer.  Håndtering af børn generelt hernede er væsentlig mere hårdhændet end derhjemme. Her tar man bare et slapt barn i armen og løfter hele barnet op. Dette forsøges at bremses øjeblikkelig da vi tænker... Av for Søren :-) børnene hænger på moren i lille pose hvilket gør at de har meget forsinket hovedkontrol og svage muskler da de ikke bliver lagt på gulvet... Fordi her er det bare jord. Tilgengæld ser vi så ingen skæve kranier men flotte velformede hoveder :-)  Vi erfarer hvertfald hernede at det er vigtigt at tænke ud af boksen og bruge sin fantasi og inddrage det som lokal befolkningen nu har til rådighed, tænke alternativt da midlerne er små. Eksempelvis bruge vandflasker til skuldertræning, sandposer til styrketræning, sand i balloner og man er nød til at spørge hvilke muligheder de har derhjemme. I lørdags var vi med juma, vores lokale bådmand som vi bruger hernede, til sandbanken :-) fantastisk sand ø som forsvinder når tidevandet kommer. Solede, badede i store bølger og snorklede i flere timer. Klart og grønt vand! Fik serveret ananas mango og kokos af juma og hyggede os. Juma er den samme bådmand som nordmændene bruger og han er til at stole på og virkelig en rar og serviceminded fyr.  Der har været musikfestival denne weekend. Vi oplevet optoget til det i torsdags. Helt fantastisk. Der er lang vej igen for os danskere til at bevæge numserne på den måde. Wow. Liv og glade dage i byen. I fredags kom Jette tilbage fra DAR. Vi havde gadefest hvor vi bor, fordi hotellet har fået nyt navn. Lokale dansere, gymnaster, musikere glædede gaden med show i flere timer og efterfølgende mad på tagterassen.  Vi har haft nogle heftige regnskyld hernede ... Forstår meget godt Asofs beskrivelse af regnen nu ... Vi har aldrig oplevet noget lignende. Man prøver at finde nogle bare pletter at komme frem på og hvis ikke så går man bare i regnpytter/floder.  Vi har haft en del uvejr ... Torden, lyn og blæsevejr. Det er ikke normalt det kommer nu så vi krydser fingre for at det ikke er regntiden der kommer tidligt i år.  Vi føler os mere hjemme i byen nu og var glade for at komme tilbage hertil efter vores weekend i DAR. Der havde vi lidt af en oplevelse med jan gintberg showet og hundrede andre danskere indenfor udviklingsarbejde hernede. Vi fik grinet godt og Ellen og Jette bliver en del af tv showet i maj måned derhjemme.  Knus til jer alle derhjemme fra os to muzunguer hernede :-) 

søndag den 2. februar 2014

Vores første indtryk

Første uge for os er gået ...  Vi kom hertil uden problemer og kom ind i landet let fordi Jette havde forberedt papirer på forhånd. Varmen slog os og selvom vi var forberedt, så var det en stor kontrast fra -10 til 40 grader. Vi så kilimanjaro fra det lille fly smukt med en lille sky foran.  Vores hotel lejlighed og tagterasse er super. De er så søde og hjælpsomme alle som arbejder her og man skal jo vende sig til som selvstændig dansk kvinde at hernede vil de hjælpe med alt og bære for dig og man får ikke lov at bære noget op ad alle trapperne til vores lejlighed :-)  Vi er blevet godt installeret og der er købt dejlige håndlavede puder som lidt hygge til vores egen lille tagterasse.  De første oplevelser med hospitalet var nogle søde kollegaer og vi har følt os meget velkommen af både norske kollegaer og de lokale i fysioterapien. Vi fik rundvisning på hele hospitalet og gik mest med de to første dage, havde patienter sammen med de andre. Selvom vi var godt forberedt hjemmefra omkring hvilke forhold patienterne havde så kom det nok som en øjenåbner når man ser det med egne øjne. Vi har det virkelig godt som patient i det danske sundhedsvæsen. De forhold de lever under hernede når de er indlagt ville vi nok ikke acceptere. Det er vigtigt at fokusere sin energi på fysioterapien og det vi kan udrette og hjælpe med på det område.  Ellen har været en del sammen med Rune den norske fys og Abdul den lokale fys, og jeg har været en del sammen med Cathrine den norske fys. Ellen har haft børn ambulant som indlagt og neurologiske patienter og jeg har haft børn ambulant og brandsårspatienter. Fysioterapien til brandsår hernede er først opstartet rigtig efter at Cathrine er kommet herned, som arbejder med dette på haukeland sygehus til daglig. Hun er fantastisk og kan lære os en masse på dette område, og hvordan vi håndterer disse patienter under afrikanske forhold. Det har været en øjenåbner for hvor vigtig dette område er og hvor essentiel fysioterapien er for disse menneskers forhold til den livskvalitet der kan opnåes. Cathrine er her 3 uger mere og vi skal fokusere på at få implementeret så meget som mulig mens hun er her og så vil Ellen og jeg fortsætte hendes arbejde og give det videre.  Vi var med til en afsked for to kvinder der skulle gå på pension. Frokost for alle hvor vi spiste med hænderne en ris ret :-) og de skønneste og varme taler. Yderst hjertevarme mennesker med et stort sammenhold.  Efter arbejde har vi været gode til at bade ved den lokale cafe ... Drikke en passionsfrugt drik og slappe lidt inden vi går igennem byen hjemad. Vi er også begyndt at vende os til at bade med tilskuere og lokale mænd der svømmer meget tæt på :-)  De første aftener spiste vi på top Tower restaurant på vores hotels tagterasse. Helt fantastisk. Igen de sødeste tjenere og man ligger der i araber puder og slapper af på gulvet og bliver serveret lækker mad til en ok pris.  For ikke at falde i søvn tidligt den dag vi ankom, valgte vi at gå på det lokale marked, som var en fantastisk oplevelse. Det bugnede med skønne frugter og grønt, det rå kød hængte ned fra loftet totalt dækket med fluer, fisk i alle størrelser og farver... Og så en skøn ældre lokal herre der tog sin siesta siddende midt på markedet i sin lille biks. Billed kommer senere.  Denne weekend har vi været på chumbe Island. Den skønneste bounty ø der drives økologisk. Vi har snorklet og boet i åbne bungalows hvor der også boede en lille familie med grønne slanger på 11/2 m lange. Interessant da vi ikke havde fået at vide at de fandtes... Så I kan nok forestille jer tre kvinder der får øje på dem lige ved sofaen i hytten. Jette udbrød: jeg hader slanger, bare det ikke er en grøn Mambo... Så har vi ikke langt igen :-) Tog billeder af dem og viste frem til frokosten, hvor vi så fandt ud af at de ikke var farlige.  Vi har nydt tiden derude og det var en godt vi prioriterede at komme lidt væk den første weekend. Snorklede i koral revet, spiste skøn mad under den vildeste stjernehimmel, og var på tur i skoven om aftenen med lygter for at finde chumbe Island coconut krabber ... Kæmpe store og i forskellige farver. Stor oplevelse. Hele øen er baseret på øko, solenergi, støtte til koralrevet, kompost af efterladenskaber (føde til coconut crabs, marine biological til st beskytte koralrevet.  Vi har alle været ramt af varmen og maverne skulle vende sig til de lokale baktusser. Nu er jeg så blevet rigtig skidt med en mulig lungebetændelse. Er startet penicillin idag efter konsultation over telefon med jettes mand. Hvis de virker er jeg hurtig bedre.  Det har været meget godt og nødvendigt at Jette har været her med os i starten.  Vi setter stor pris på hendes lokale viden og evne til at falde ind i kulturen og det lokale her. Det er vigtigt når man er udsendt så langt væk og til et så anderledes land at der er en tryghed i starten. Når Cathrine og Ulla kommer så er vi her jo og klædt på til at tage godt imod jer og lære fra os som Jette har gjort.  Vores swahili træner vi og der er da en del vigtig ord der falder på plads. Vi prøver hele tiden at spørge folk og lytter meget til hvordan de norske fysser klarer sig. Man kommer langt med ord - behøver ikke kaste os ud i sætninger med patienterne - ord og vise med kroppen så går det fint. Det var også det Asof fortalte os hjemmefra:-)  Vi har en sød tolk i fysioterapien som hedder hidaya og hun kan hjælpe os en del med samtaler hvor man er nød til at kommunikere med forældre ex. På afdelinger er der en del medicin studerende som snakker ok engelsk som man kan benytte sig af.  Vi er glade for at være her og nyder meget den anderledes kultur vi er kommet til. Det er en stor oplevelse. Vi føler en stor taknemmelighed fra de lokale for at vi er her og hjælper dem med deres fysioterapi.  Det er gået op for os efter en uge og utallige udklædninger, at vi nok er nød til snart at investere i 'teltet' :-) her er varmt!!!! Både inde og ud!!!  Vi håbet i alle har det godt hjemme og sender jer ofte mange tanker.  Ved vores næste indslag her, skal vi nok skrive noget mere om fysioterapien.  Knus fra Ellen og Gry 

onsdag den 22. januar 2014

onsdag den 1. januar 2014

Billeder

Cathrine, boss Adam, Abdul, Asof, Rune og Robert foran fysioterapien.

Robert og Asof i vandet med kollegerne Yohei og Idrissa.