mandag den 17. februar 2014

Så er der gået tre uger

Hej alle sammen Tiden flyver afsted og vi føler allerede at vi har oplevet så meget.  Det er fantastisk at man kan blive så beriget på mange områder på så kort tid.  Vi har det godt alle tre og idag er Jette rejst hjem igen til det danske.  Vi er igang med at få malet hele vores ambulante afdeling hernede. Derhjemme kan sånn noget tage tid og sætte ens tålmodighed på prøve, men hernede gør det helt sikkert :-) det tar tid .... Det har nu taget en uge og vi har måttet aflyse ambulante patienter fordi de har malet og det har lugtet meget kraftigt. Den positive side af det er at vi har kunnet prioritere de indlagte patienter som ellers i dagligdagen er svære at bruge meget tid på grundet travlhed med de ambulante. Ellen og jeg har været meget på børneafelingen og taget os af brandsårsbørnene der... Der er lige nu otte at tage sig af... Så har vi en pige fra trafikulykke med amputation af det ene ben og dropfod det andet grundet massive skader. Ligget stille mange uger og lige startet træning med os nu. Nogle dage føler vi os som de nye hospitalsklovne hernede :-) vi gør meget ud af at lave sjov med dem og deres mødre... Skabe smil og glæde... Og trøste dem indimellem at vi er nød til at være de hårde fysser og gøre ting der skaber mange tårer. De smiler stadig når vi kommer om morgenen og det betyder meget. Ellen har brugt en del tid over i klumpfodsambulatoriet sammen med salim som er bandagist derovre. De har brug for en del hjælp omkring dette og det er super Ellen er her til at give dem fif og sætte dem ind i de korrekte greb og andet. De skal læres op fra bunden i de rette principper, så de selv kan fortsætte behandlingen videre.  En stor del af de ambulante voksne er apopleksier, dårlige skulderpatienter, ryg patienter (hvilket man godt kan forstå når man ser nogle af de lokales arbejdsstillinger hernede), dårlig helede frakturer og fejlstillinger hvor man tænker : og hvad skal vi så lige gøre her, da der ikke tilbydes operation... Så tænker man lige ud af boksen og prøver at tilbyde relevant fysioterapi. Eksempelvis dukkede en ældre dame op til Ellen støttet af to pårørende og kørt hertil på ladet af en lille mini lastbil. Medbringende en røntgen billede og hendes lille bog (journalen). Intet andet. Der stod blot hofte fraktur og henvisning til fys. Ellen kiggede på røntgen og hoftehovedet var helt afrevet og resten af lårbenet sad forskudt op forbi hofteleddet. Havde hun ondt : JA !!! Ellen tænkte hun skulle direkte til operation men nej.. Vi snupper lidt fysioterapi :-) så konfererede vi lidt med hinanden og opstartede lidt blid træning. Næste gang hun kom var hun så glad og gennemførte øvelser og gik med gangramme :-) stof til eftertanke omkring smerte :-)  Ambulante børn... Mange dårlige CP børn som får gode råd omkring lejring og håndtering og almen stimulering, vandrette CP børn, hypotone børn, arm frakturer.  Håndtering af børn generelt hernede er væsentlig mere hårdhændet end derhjemme. Her tar man bare et slapt barn i armen og løfter hele barnet op. Dette forsøges at bremses øjeblikkelig da vi tænker... Av for Søren :-) børnene hænger på moren i lille pose hvilket gør at de har meget forsinket hovedkontrol og svage muskler da de ikke bliver lagt på gulvet... Fordi her er det bare jord. Tilgengæld ser vi så ingen skæve kranier men flotte velformede hoveder :-)  Vi erfarer hvertfald hernede at det er vigtigt at tænke ud af boksen og bruge sin fantasi og inddrage det som lokal befolkningen nu har til rådighed, tænke alternativt da midlerne er små. Eksempelvis bruge vandflasker til skuldertræning, sandposer til styrketræning, sand i balloner og man er nød til at spørge hvilke muligheder de har derhjemme. I lørdags var vi med juma, vores lokale bådmand som vi bruger hernede, til sandbanken :-) fantastisk sand ø som forsvinder når tidevandet kommer. Solede, badede i store bølger og snorklede i flere timer. Klart og grønt vand! Fik serveret ananas mango og kokos af juma og hyggede os. Juma er den samme bådmand som nordmændene bruger og han er til at stole på og virkelig en rar og serviceminded fyr.  Der har været musikfestival denne weekend. Vi oplevet optoget til det i torsdags. Helt fantastisk. Der er lang vej igen for os danskere til at bevæge numserne på den måde. Wow. Liv og glade dage i byen. I fredags kom Jette tilbage fra DAR. Vi havde gadefest hvor vi bor, fordi hotellet har fået nyt navn. Lokale dansere, gymnaster, musikere glædede gaden med show i flere timer og efterfølgende mad på tagterassen.  Vi har haft nogle heftige regnskyld hernede ... Forstår meget godt Asofs beskrivelse af regnen nu ... Vi har aldrig oplevet noget lignende. Man prøver at finde nogle bare pletter at komme frem på og hvis ikke så går man bare i regnpytter/floder.  Vi har haft en del uvejr ... Torden, lyn og blæsevejr. Det er ikke normalt det kommer nu så vi krydser fingre for at det ikke er regntiden der kommer tidligt i år.  Vi føler os mere hjemme i byen nu og var glade for at komme tilbage hertil efter vores weekend i DAR. Der havde vi lidt af en oplevelse med jan gintberg showet og hundrede andre danskere indenfor udviklingsarbejde hernede. Vi fik grinet godt og Ellen og Jette bliver en del af tv showet i maj måned derhjemme.  Knus til jer alle derhjemme fra os to muzunguer hernede :-) 

1 kommentar:

  1. Wow, så nogen oplevelser... Og hvilken utrolig brede på jeres behandlinger der nede, imponerende. Det lyder virkelig som om ens egen "boks" bliver udvidet!! Mega godt gået I to! Tage godt hand om hinanden og hils vores kolleger der nede! Kram Maria.

    SvarSlet