lørdag den 15. marts 2014

Fra sten til sten ...

Hilsen fra os to der hopper fra sten til sten ... Ja så er regnen kommet :-) regntiden har helt klart meldt sin ankomst og indtil videre er det ret underholdende. Ankommer arbejde rimelig gennemblødte iført regnslag i grønt og blåt og paraplyer. Her går man i vand til sokkerne når det regner på sit bedste. Så til de næste der kommer .. gummistøvler :-)  Heldigvis bærer denne tid også præg af at det er korte perioder med regn og så kommer der ophold i vejret...der er dejlig luft og go vind for tiden.  Arbejdet går godt hernede. Vi føler os godt udfordret hver dag. Både fagligt kulturelt og sprogligt ;-) det sproglige kan være svært når man sidder med mange første gangs undersøgelser og patienten intet engelsk taler og vores søde hidaya som oversætter for os ikke er tilstede... Deres lille bog / journalen viser intet og nogle gange er man så heldig at de medbringer et røntgen som ikke er beskrevet og samtidig også er utydeligt... Så sætter man ellers igang med røntgen læsning, swahili for begyndere og bruger kroppen som redskab til at forstå meget ;-) heldigvis behandler vi side om side og bruger hinanden ... Hører hinandens 'nødkald' ... Siger til patienten kidogo kidogo ... Polle Polle... (Rolig rolig) og prøver at søge hjælp hos hinanden... Dette er ret muntert...Smil Det løser sig ofte med få ords swahili og ens egen visning af en bevægelse. Patienterne er fantastisk søde og taknemmelige. Forleden fik vi mangoer fra en patient i gave. Vi er igang med guidelines og hjemmeprogrammer som meget gerne skulle lette arbejdet lidt.  Ellen har fået introduceret en ny operationsteknik hernede, ad modum ponsetti, og har været med til operation af 18 klumpfødder... Det var en suveræn oplevelse for alle der deltog og fremover vil kirurgerne spare tid, og børnene vil slippe for lange tykke ar.  Jeg er igang med forberedelser til kommende fys uddannelse der skal starte hernede, som er meget spændende. Sidder nu med læsning af curriculum og skal få vores lokale fys gjort 'kampklar' til kommende studerende i klinisk forløb.  Vi har lige haft besøg af min mor og tante i to uger... Det gik ikke stille af sig. Vi følte os som de gamle og de var klart de unge i flokken, og mere til... Smil.  Der blev oplevet og grinet meget!  Vi nyder livet meget hernede... Specielt kulturen og den søde befolkning. De er simpelthen så glade, det er utrolig livsbekræftende. Det skønne grønne hav er vi ret forelsket i...så det næste hold kan glæde sig meget. Vi glæder os hvertfald til at tage imod jer snart.  Knus ellen og gry 

2 kommentarer:

  1. Dejlig læsning Grysse. Sabner dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skulle selvfølgelig stå savner dig. Knus Didina ;)

      Slet